Vend ikke tilbage til ’de svage og fattige ting’

„Nu da I har lært Gud at kende, . . . hvordan kan det da være at I vender tilbage igen til de svage og fattige elementære ting?“ — Galaterne 4:9.

1, 2. (a) Hvilken virkning fik et lynnedslag på en blind mand? (b) Hvilken mere betydningsfuld forandring er der sket i vort liv? (Apostelgerninger 26:18)

I JUNI 1980 kunne man i aviserne læse en forbløffende beretning om en 62-årig mand ved navn Edwin Robinson, der i ni år havde været blind efter en trafikulykke. Aviserne fortalte at han under et uvejr havde søgt ly under et træ, men at et lyn slog ned i træet, og han mistede bevidstheden. Da han kom til sig selv, kunne han se. Kan du forestille dig hvordan det må føles at få sit syn igen efter at have været blind i så mange år? Han har ganske sikkert ikke haft lyst til at vende tilbage til mørket.

² Hvis vi er sande vidner for Jehova, er der sket en enestående forandring med os. Apostelen Peter skrev at ’udvalgte’ kristne er blevet ’kaldt ud af mørket ind til Guds vidunderlige lys’. (1 Peter 1:1; 2:9) For at blive vidner for Jehova har vi måske måttet aflægge urene gerninger som Jehova ikke har behag i, og som i Bibelen forbindes med mørke. (Romerne 13:12, 13; Job 24:14-16) Hvorfor? Fordi vi ønskede at leve i sandhedens lys og at have Guds godkendelse.

3. På hvilken måde har det ændret vort mål i livet at blive vidner for Jehova? (Efeserne 2:12)

³ Var der mening og hensigt med vort liv før vi blev sande kristne? (1 Peter 4:15, 16) Hvis nogen spurgte os hvilke mål vi havde dengang, ville vort svar så ikke i hovedsagen dreje sig om det at tjene til føden, at stifte familie, at gå op i en eller anden hobby eller at forberede sig til alderdommens „vinter“? Der er bestemt intet forkert i disse ting. Men hvordan ville en sådan tilværelse adskille sig fra det liv et egern, en spurv eller ethvert andet dyr lever — de fødes, vokser op, spiser, sover, finder sig en mage og dør til sidst? (Prædikeren 3:18-20; Jakob 4:14; Judas 10) Nu da vi er blevet sande kristne har vort liv fået mening; vort mål er at tjene Skaberen. — Prædikeren 12:13.

4. Hvordan har kundskaben ud fra Bibelen virket på os? (Salme 36:10; Ordsprogene 6:23)

⁴ Kontrasten mellem at være i lyset og at være i mørket bliver særlig tydelig når man ser på kundskab og forståelse. Førhen kendte vi ikke årsagen til ondskaben, vi vidste ikke hvorfor verdensforholdene bliver værre og værre, hvor de døde er eller hvad der skal ske i nær fremtid. Nu har vi ud fra Bibelen fået forståelse af disse ting. Hvor er apostelen Paulus’ ord sande: „[Jehova] har skinnet på vore hjerter for at oplyse dem med den herlige kundskab om Gud.“ — 2 Korinter 4:6.

Ikke alle bliver i lyset

5. Hvilke vidnesbyrd har vi om at ikke alle bliver i lyset?

⁵ Ikke alle der har været sande tilbedere af Jehova, er blevet ved med at være det. En mægtig åndeskabning vendte sig bort fra sandheden og blev til Satan. Adam og Eva forlod lyset. I betragtning af at fuldkomne skabninger har handlet sådan, er det ikke overraskende at nogle af os ufuldkomne mennesker også har vendt sig bort fra sandheden. Israelitterne blev udfriet fra trældommen i Ægypten, men før de nåede ind i det forjættede land begyndte de længselsfuldt at knurre: ’Vi mindes fiskene, vi fik at spise i Ægypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, hvidløgene og skalotterne!’ (4 Mosebog 11:5) De kunne glæde sig over lys og frihed, og så savnede de mørket og hvidløgene i Ægypten!

6. Hvorfor bør vi være opmærksomme på faren for at vende sig bort fra lyset?

⁶ Også kristne er i fare for at vende sig bort fra lyset. Paulus advarede om at der ville fremstå mænd i menigheden der trak nogle disciple bort. (Apostelgerninger 20:29, 30) Det skete endda mens han endnu levede på jorden. (Filipperne 3:18; 2 Timoteus 2:16-18) Kender du selv til aktuelle tilfælde hvor nogen på den ene eller den anden måde har vendt sig bort fra sandheden? Kunne det samme ske for os?

7. Hvilken vejledning gav Paulus galaterne i denne forbindelse?

⁷ Ikke ret mange kristne i vor tid ville med overlæg vælge mørke fremfor lys. Hvad er det da der kunne forlede en broder eller søster — ja, hvem som helst af os — til at vende sig bort fra sandheden? Vi finder en del af svaret i det Paulus skrev i Galaterbrevet 4:9: „Nu da I har lært Gud at kende, eller snarere nu da I er blevet kendt af Gud, hvordan kan det da være at I vender tilbage igen til de svage og fattige elementære ting og ønsker at trælle for dem igen?“

8. Hvad gjorde denne vejledning nødvendig, og hvordan kunne den anvendes på Moseloven?

⁸ Der var åbenbart nogle jødekristne der søgte at sprede den idé at man igen burde begynde at overholde Moseloven, eller i det mindste dele af den. Paulus skrev imidlertid at sande tilbedere var frigjort fra Loven. (Galaterne 5:1-6) Da man ikke kunne blive kendt retfærdig ved at overholde Loven, var den på en måde svag og måtte erstattes af „et bedre håb“ eller en bedre ordning. (Hebræerne 7:18, 19) Man kunne derfor sige at de der vendte tilbage til at overholde Loven ’vendte tilbage til de svage ting’ og ’trællede for dem igen’.

9, 10. Hvordan kunne advarselen mod „fattige elementære ting“ gælde (a) de græske filosofier? (b) Moseloven?

⁹ Det var også på sin plads at advare mod at vende tilbage til „fattige elementære ting“. Det græske udtryk der anvendtes her, hentydede til alfabetets bogstaver anbragt i rækkefølge, og ledte på den måde tankerne hen på de mest grundlæggende aspekter af en sag, så at sige dens ABC. De hedenske lærdomme der dengang var almindeligt udbredt, kunne bestemt kaldes „fattige elementære ting“. Grækerne var stolte af deres filosofier, men de var baseret på menneskers begreber, på misforståelser og myter. Men selv det at vende tilbage til Moseloven kunne kaldes ’at vende tilbage til de fattige elementære ting’. Hvordan det?

¹⁰ Loven stammede fra Gud, men en stor del af den havde at gøre med menneskelige ting, såsom tabernaklet og lignende „lovbestemmelser vedrørende kødet“. Den kristne tilbedelse var imidlertid grundlagt på de åndelige ting som disse kødelige „billedlige gengivelser“ skildrede. (Hebræerne 9:6-10, 23) Hvorfor skulle kristne dog vende tilbage til disse elementære, ufuldstændige ting? Hvis du havde studeret matematik og var blevet ekspert i det, ville du så begynde at tælle på fingre og tæer igen? — Se Andet Petersbrev 2:20-22.

Svage og fattige ting i nutiden

11. Hvilke farer i vor tid kunne advarselen i Galaterbrevet 4:9 gælde?

¹¹ Der er sandsynligvis ikke ret mange iblandt os der føler sig i fare for at vende tilbage til de „svage og fattige elementære ting“ der hører den græske filosofi eller Moseloven til. Men Paulus’ vejledning er nedskrevet i Bibelen for at også vi kunne få gavn af den. Vi kunne for eksempel være i fare for at vende tilbage til det der i Første Johannesbrev 2:16 kaldes „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“.

12. Belys med et eksempel hvordan nogle kristne kunne bukke under for den fare der omtales i Første Johannesbrev 2:16.

¹² Nogle mener at „praleriet med de midler man har at leve af“ har at gøre med at føre sig frem i dyrt tøj med de „rigtige“ varemærker, eller at bære overdrevent mange smykker, for eksempel fire eller fem ringe på samme tid. (Jakob 2:2, 3) Det omfatter også dette, for Bibelen fraråder at man går op i prydelser som for eksempel „guldsmykker“. (1 Peter 3:3) Man kan imidlertid også ’prale med de midler man har’ på andre måder. En kristen misunder måske livsstilen hos de mennesker som ikke har noget håb og som lever for materielle ting. I nogle lande kæmper folk for at skaffe sig det der lokalt betragtes som luksusgenstande, for eksempel farvefjernsyn eller en lille bil, for så at prale af det. Andre steder forsøger folk at gøre indtryk på andre med en ny videobåndoptager eller en stor og prangende bil. Kunne en kristen, der „har forladt alt og fulgt“ Kristus, få lyst til at prale med sådanne ting? Vi kan spørge os selv: Opsluger materielle ejendele mere af min tid og mine tanker end da jeg ’hørte ordet, tog imod det med glæde’ og begyndte at leve efter det? — Mattæus 19:16-27; 13:20-22.

13. (a) Hvordan kan Paulus’ vejledning endog have noget at gøre med hvad man bor i? (b) Hvad bør en kristen tage sig i agt for i forbindelse med at flytte til et større hus? (Læs Lukas 12:16-21.)

¹³ En kristen kunne også vende tilbage til de fattige elementære ting med hensyn til bolig. Nogle steder er det meget dyrt at købe eget hus. Mange verdslige mennesker køber hus på grund af det omdømme der følger med, også selv om den økonomiske byrde næsten ikke er til at bære. Eller materialistiske mennesker der ikke har små børn at forsørge, flytter måske fra et almindeligt gennemsnitshus til et større hus, og senere til et endnu større og flottere hus. (Se Lukas 17:28.) Hvis en kristen tænker på at købe et hus eller at flytte til et større, bør han overveje sine motiver og hvordan det kunne påvirke hans åndelige sundhed, så han ikke ’vender tilbage til de elementære ting’ på grund af et forkert motiv. Vi bør modstå ethvert ønske om en rigdom der kunne gøre indtryk på andre. (1 Johannes 2:16) Uden at dømme andre i disse ting, lad os da hver især blive ved med at sætte tjenesten for Gud først i vort eget liv. Vi kan glæde os over at se at mange modne kristne hvis situation på en eller anden måde tillader det, nedsætter deres arbejdstid og tager heltidstjenesten op. Det kan bestemt ikke kaldes en svag eller fattig ting! — Mattæus 6:31-34; 7:1-3; 9:36-38.

14. Hvordan kunne nogen ’vende tilbage’ med hensyn til position i verden?

¹⁴ En høj stilling i denne tingenes ordning er noget andet som en kristen kunne ’vende tilbage til’. Et ønske om at andre tænker godt om os er ganske vist på sin plads; kristne ældste må „have et godt vidnesbyrd fra udenforstående“. (1 Timoteus 3:7) Guds ord råder imidlertid til at man ’ikke skal tænke højere om sig selv end man bør tænke’. (Romerne 12:3) Denne verden lægger så stor vægt på at man skal være noget, og det kan gøre det vanskeligt for nogle at fortsætte med at stræbe efter kristen ydmyghed og et godt forhold til Gud.

15. Hvilket problem får mange unge og deres forældre?

¹⁵ Det er et problem unge ofte står over for, for lærere og skolekammerater tilskynder dem til at ’blive til noget’ inden for sport, elevråd eller klubber. Måske er der også nogen der prøver at presse dem til at læse videre, så de kan få en høj stilling. Nogle forældre har været med til at øge presset på grund af deres ambitioner på barnets vegne. Det kan være at du selv har hørt en fader eller moder sige noget i retning af: ’Min søn skal ikke være en ganske almindelig arbejder hele livet.’ — Se Markus 6:3.

16. Hvordan kan en høj stilling være en fare for en kristen mand? Belys med et eksempel.

¹⁶ Mange mænd har følt sig fristet til at stræbe efter en vis position i forbindelse med deres arbejde. Hvis de ransagede deres bevæggrunde, ville de måske opdage at hovedårsagen til at de kunne tænke sig en ledende stilling var at det fører en vis prestige med sig. Kunne man forestille sig at nogle kristne hvis økonomiske situation er stabil og som kunne nedskære deres arbejdstid (eller gå på efterløn eller pension) og blive pionerer, alligevel har følt sig fristet til at fortsætte med at arbejde i et firma hvor de har en vis position eller indflydelse? Paulus satte et godt eksempel i den henseende. Han havde position og indflydelse inden for den jødiske ordning, og han havde økonomisk tryghed. Men han led tab på alle ting for at kunne „vinde Kristus og blive fundet i samhørighed med ham“. Paulus vidste at denne handlemåde førte til varig godkendelse, og han vendte aldrig tilbage til svage, elementære ting. — Filipperne 3:4-11.

17. Hvilken fare inden for underholdning har forbindelse med at ’vende tilbage’?

¹⁷ Få vil bestride at en stor del af vor tids underholdning er „svag og fattig“. Det er absolut nødvendigt at vælge med omhu. Selv de former for underholdning der ikke ser ud til at være i strid med Guds principper, bør man være forsigtig med af hensyn til tid og penge. Mange spil, elektroniske såvel som andre, kan sluge utrolige mængder tid og penge. Prøv at regne ud hvor megen tid og hvor mange penge I hver især eller som familie bruger på adspredelse inden for en uge eller en måned. Regn også den tid I bruger på at se fjernsyn med. Fjernsynet kommer let til at sluge mere og mere tid fordi der sendes flere og flere serier — der laves dokumentariske serier, historiske stykker og genudsendelser af sportskampe — og seeren ’tvinges’ til at vende tilbage og se det næste afsnit af serien. Det er klart at kristne bør arbejde på at holde kontrol med hvad de bruger deres begrænsede tid og penge til, for ikke at vende tilbage til svage og fattige ting. — Efeserne 2:2, 3.

18. Hvilken beundringsværdig kurs har de fleste kristne fulgt?

¹⁸ Vi søger ikke med dette at antyde at størstedelen af Guds folk vender tilbage til sådanne ting. Der er tusinder, hundredtusinder, ja, millioner af indviede vidner for Jehova der holder fast ved den sande tilbedelse, og de fleste har gjort det i årevis. Du kender sandsynligvis mange af dem — kristne der kunne beskrives med ord som disse af Paulus: „Vi takker altid Gud for jer alle, idet vi nævner jer i vore bønner . . . I blev efterlignere af . . . Herren, idet I tog imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde, så I blev et eksempel for alle de troende.“ (1 Tessaloniker 1:2, 6, 7) Sådan bør enhver af os være, og vi bør beslutte ikke at ’vende tilbage igen til de svage og fattige elementære ting’. Der er da heller ikke en eneste grund til at vende tilbage.

Find frem til de åndelige værdier

19, 20. Hvilke stærke og værdifulde ting har sand kristendom givet os?

¹⁹ Sand kristendom giver os mange stærke og værdifulde ting. Kundskab om Bibelen er afgørende for om man får mange velsignelser. Selv verdslige lærde bevidner at Bibelen er et stykke litteratur af meget høj kvalitet. Men vi ved at Bibelen er langt mere; den er ’Guds ord, der også virker i dem som tror’. (1 Tessaloniker 2:13) Ja, vi ved at den har kraft til at forandre et menneskes tilværelse, til at give et virkeligt håb og til at vise os hvad fremtiden vil bringe. Ved at læse i Bibelen kan vi få budskaber fra Skaberen, og vi kan få at vide hvad hans søn sagde og gjorde. — Johannes 21:24, 25.

²⁰ Med Guds folks hjælp har vi ud fra Bibelen lært om Jehova og véd at ordene i Romerbrevet 11:33 er sande: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ Foruden kundskab har vi „mønsteret af de sunde ord“. (2 Timoteus 1:13) Mange har læst Bibelen i årevis, men forstår den stadig ikke. Vi, derimod, forstår Bibelens budskab i alt væsentligt og kan tale om det med en kundskab og en vished der langt overstiger selv teologers. — Apostelgerninger 4:13.

21, 22. Hvilke andre værdifulde ting har vi fået fordi vi er vidner for Jehova?

²¹ Vi har også den bedste omgangskreds man kan tænke sig. Vore brødre og søstre er ganske vist ufuldkomne og kan irritere os lidt en gang imellem, men i det store og hele er det en velsignelse at høre til et folk der elsker Gud, der bestræber sig på at leve efter Bibelens principper og som forsøger at ’gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med dem i troen’, deriblandt os. (Galaterne 6:10) For nylig sagde en børnelæge ved Mt. Sinai Hospital i New York City, til et af Jehovas vidner der besøgte ham: ’I må endelig blive ved med at gøre det I gør, hvad det så end er. I skaber en vidunderlig slags mennesker. Alle vi der har noget med dem at gøre, lægger mærke til hvor anderledes de er, hvor rolige og tiltalende de er. Så hvad det end er I gør, må I endelig blive ved med det.’ Det er sådan en omgangskreds vi har.

²² Endnu en værdifuld, stærk faktor som vi kan glæde os over, er det håb vi har ud fra Bibelen, hvad enten vort håb er udødelighed i himmelen eller evigt liv på en paradisisk jord. Hvem kunne finde på at sige nej tak til det? Endelig bør vi heller ikke overse den arbejdsopgave vi har fået fra Jehova, og som han har givet os kraft og styrke til at udføre. (2 Korinter 10:4; Filipperne 4:13) Det kræver noget at gøre disciple, men det giver samtidig dyb tilfredshed og glæde at hjælpe andre ind på livets vej. Denne gerning kan fylde vore sind og hjerter.

23. Hvad bør vi beslutte at gøre i betragtning af ordene i Galaterbrevet 4:9?

²³ Der er ingen tvivl om at sand kristendom giver os mange stærke og værdifulde ting. Lad os tænke med værdsættelse på det vi har og være fast besluttede på aldrig at ’vende tilbage igen til de svage og fattige elementære ting, eller at trælle for dem igen’.

Husker du?

■ På hvilke måder var galaterne i fare for at ’vende tilbage igen til de svage og fattige elementære ting’?

■ Hvilke stærke og værdifulde ting har kristendommen givet os?

[Illustration på side 15]

Mange ægtepar har fået mulighed for at tage større del i den kristne tjeneste ved at de har vogtet sig for „praleriet med de midler man har at leve af“

[Illustration på side 17]

Hvor megen tid og hvor mange penge bruger du på underholdning?