Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 1/10 s. 23
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Lignende materiale
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2017
  • Hvordan man får gavn af at underordne sig myndighederne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Den rette vej må vælges NU
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Den rolle de højere myndigheder spiller
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 1/10 s. 23

Spørgsmål fra læserne

● Eftersom en broder der fortsætter i et job hvor han skal være bevæbnet, ikke vil blive regnet for at være et godt eksempel, vil det da også være forkert af Jehovas vidner at søge beskyttelse hos bevæbnede lovhåndhævere?

Jesus sagde: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Ud fra dette princip opfordres modne kristne til ikke at søge et arbejde der kræver at de bærer skydevåben (der vel kan betragtes som en nutidig parallel til sværdet). Det betyder dog ikke at det er forkert af dem at anmode bevæbnede betjente om beskyttelse. Hvordan kan vi sige det?

I Romerbrevet 13:1-4 omtales de jordiske regeringsmyndigheder, som Gud har tilladt at udøve deres styre i den nuværende tingenes ordning. Om denne ’myndighed’ læser vi: „Den er Guds tjener til gavn for dig. Men hvis du gør det onde, da frygt; det er nemlig ikke for ingenting den bærer sværdet; den er jo Guds tjener, en hævner der skal give udtryk for vrede mod den der øver det onde.“ Gud billiger altså at disse „højere myndigheder“ bærer våben til opretholdelse af lov og orden i samfundet. Når Kristus som ’Fredsfyrsten’ indfører ’endeløs fred’ vil al våbenbrug høre fortiden til. Men det strider altså ikke imod Bibelen hvis kristne i dag lader sig beskytte af „myndigheden“, skønt de for deres eget vedkommende har ’smedet deres sværd til plovjern’ i forventning om Guds riges komme. — Esajas 2:4; 9:6, 7.

Vi kan sammenligne situationen i vor tid med forholdene på Jeremias’ tid. Dengang omtalte Jehova kong Nebukadnezar af Babylon som „min tjener“ og benyttede denne konges hær som redskab til at eksekvere dommen over Judas frafaldne rige. Forsynede Jeremias og Baruk sig med våben for at kunne beskytte sig i denne kritiske situation? Nej, for Jehova gjorde Jeremias „til en fast stad, til en jernstøtte og en kobbermur mod hele landet“. Og skønt de ikke sluttede sig til Nebukadnezars hær, det redskab der blev benyttet ved eksekveringen, lod de sig dog beskytte af denne „tjener“ da Jerusalem blev ødelagt. — Jeremias 1:17-19; 25:9; 39:11-14.

Jehovas vidner er altid fredssøgende når de i dag forkynder Rigets budskab i denne voldsprægede verden. Men så længe Jehova tillader regeringsmyndighederne at bære deres ’sværd’, eller det der i vor tid svarer dertil, for at opretholde god ro og orden, har, Jehovas vidner lov til at lade sig beskytte af dette ’sværd’.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del