Nyheder på nært hold

Klæder skaber præster

Pave Johannes Paul II mener tilsyneladende at de der repræsenterer hans kirke bør skille sig ud fra mængden. I et „paveligt brev angående rammerne for gejstlig påklædning“ meddeler han kirkens præster, nonner og munke at de skal bære ordensdragt for at man kan skelne dem fra ’deres verdslige omgivelser’. Han erklærer: „Som Kristi udsendinge der er sendt for at bekendtgøre evangeliet har vi et budskab at overbringe, et budskab som både fremsættes ved ord og ved ydre tegn.“

Kardinal Ugo Poletti, Roms generalvikar, har sluttet sig til med et tresiders brev, hvori han fastslår at „ordensdragten eller præstekjolen er tvungen klædedragt ved kirkelige handlinger, ved uddeling af sakramenter og ved prædiken“, og det tilrådes stærkt at præster bærer den „i den daglige udøvelse af præstegerningen“.

Man kunne imidlertid spørge: Er en embedsdragt eller en anden særlig klædedragt nødvendig for forkyndelsen af evangeliet? Jesus Kristus og hans apostle var i stand til at overbringe det kristne budskab uden at skille sig ud ved synlige kendetegn. Jesus irettesatte sin tids religiøse ledere for at lægge vægt på sådanne ting: „Alt hvad de gør, gør de for at tiltrække sig opmærksomhed, som når de går med bredere bederemme og længere kvaster“ på deres klædedragt. Jesus fastslog at der ikke skulle være nogen ydre forskel på de kristne, for de „har kun én Herre [Kristus], og [de] er alle brødre“. Kan man sige at præster understreger deres broderskab med alle kristne når de skiller sig ud ved særlig klædedragt? — Mattæus 23:3-12, efter den katolske Jerusalem-Bibel.

„Terapeutisk“ medlidenhedsdrab

Den „uhørte stigning i antallet af ældre“ og de „enorme udgifter der er forbundet med at sørge for de gamle i industrilandene“ vil måske få den opvoksende generation til at kræve „terapeutisk“ medlidenhedsdrab, mener dr. Lachlan Chipman fra det retsvidenskabelige fakultet ved Sydneys universitet i Australien.

Ifølge tidsskriftet The Medical Post siger dr. Chipman at „overlagt drab på ældre ikke er så utænkeligt som det lyder“. Hvorfor ikke? Fordi, forklarer lægen, „en generation der beredvilligt har accepteret abort som en effektiv og moralsk neutral mekanisme . . . ved livets begyndelse, vil være lige så villig til at acceptere . . . ’terapeutisk’ medlidenhedsdrab som en måde hvorpå man kan skille sig af med et befolkningsoverskud ved livsforløbets modsatte ende“.

Det ville være ironisk hvis de der i dag er fortalere for at dræbe de ufødte ved abort, engang selv blev ofre for „terapeutisk“ medlidenhedsdrab, hvis noget sådant en dag skulle blive accepteret. I stedet for at forsvare abort eller medlidenhedsdrab er det langt klogere at følge Jesu vejledning: „Du må ikke myrde, . . . ær din fader og din moder,“ og dermed lægge grundvolden til selv at opnå „evigt liv“. — Mattæus 19:16-19.

Penge i militær forskning

Pave Johannes Paul II udtalte for nylig over for nogle videnskabsfolk: „Det er en af skandalerne i vor tid at så mange forskere har viet deres liv til at gøre nye krigsvåben fuldkomne.“ Hvilken rolle spiller de katolske læreanstalter imidlertid i den militære forskning? Det amerikanske blad National Catholic Reporter (NCR) har undersøgt spørgsmålet og offentliggjort resultatet i en forsideartikel med overskriften „Den militære forskning udvides ved de fleste katolske læreanstalter“. Der stod: „Der synes ikke at være mange sjælekvaler blandt ledende katolske akademikere når det drejer sig om militære kontrakter og forskning i forbindelse med våben. . . . NCR fandt kun én katolsk institution, Santa Clara-universitetet, som alvorligt overvejer sin forskningspolitik i lyset af den nutidige katolske indstilling til krig og fred.“ Præsidenten for Santa Clara-universitetet siger: „Enhver læreanstalt som har et ingeniørstudium må træffe sine valg,“ især da der nu „pludselig er langt flere penge til rådighed for den militære forskning“.

Åbenbart taler pengene højere end de katolske lederes røst. Katolske biskopper har taget til orde mod atomvåben, men kirkeledere har i årenes løb ikke haft store forbehold med hensyn til at støtte deres respektive lande i en given krig. Denne dobbeltholdning fører åbenbart ikke til mange samvittighedskvaler på katolske læreanstalter hvor der udføres militær forskning.