Nyheder på nært hold

En mærkelig forbindelse

Der er ved at indtræffe en forandring i forholdet mellem kristenheden og jødedommen. Efter århundreders indbyrdes afstand er der ved at blive knyttet venskabelige bånd imellem dem. Flere og flere kirkeråd forlader det synspunkt at Gud har forkastet Israel, og også det at jøderne må komme gennem Jesus for at nå til Faderen. „Denne forbløffende kovending er foretaget af både protestanter og katolikker, og dét på begge sider af Atlanten,“ udtaler Paul M. Van Buren, en anerkendt teolog fra Pennsylvaniens Temple University.

Selv fundamentalistiske og evangeliske samfund omfavner og støtter nu jødiske ledere. Israels forrige premierminister bød evangeliske og baptistiske prædikanter velkommen og holdt møder med dem. „Den evangeliske højrefløj er helt betaget af Israel og af troen på at alt hvad Israel foretager sig må støttes, fordi Gud er på Israels side,“ siger Timothy Smith, der er professor i teologi ved Johns Hopkins University, ifølge et citat i The New York Times.

Mange betragter måske en sådan tillempning som noget godt. Men er det virkelig gavnligt, hvis det bygger på et fejlagtigt grundlag? Jesus sagde til sine jødiske tilhørere: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Apostelen Paulus gjorde det tilmed klart at de to parter kun kan forenes ved Kristus, ikke ved menneskegjorte overenskomster. „Han er fredsslutningen mellem os, han gjorde de to folk [jøderne og hedningerne] til ét, muren, der skilte, brød han ned, opløste i sit eget kød og blod fjendskabet.“ — Efeserne 2:14, Seidelin.

Det er ikke nok

Det moralske Flertal, en amerikansk pressionsorganisation, „har taget fat på alle de rigtige sager,“ siger sociologen Amitai Etzioni, men dets forslag er „uanvendelige i praksis“. Han fortsætter: „Hvis man til fuldkommenhed gennemførte det de har foreslået — hvis der ikke blev foretaget en eneste abort, hvis pornografisk materiale blev forbudt og brændt, og hvis man to gange månedligt hængte forbrydere — ville det intet udrette i retning af at gøre folk til religiøse væsener, lovlydige og moralske mennesker.“ I stedet taler han for at man bevarer „den traditionelle familie“ ved at fremme forældremyndigheden som det grundlæggende og at man lærer at bilægge uoverensstemmelser.

Men selv dét er ikke nok hvis der skal skabes ’religiøse, lovlydige og moralske mennesker’. Det kræver en forandring i tænkemåden og i hjertets drivkraft, på grundlag af nøjagtig kundskab om Guds ord, sådan at den enkelte kommer til at elske Gud og næsten og ønske at gøre det der er ret. (Kolossenserne 3:10) Derfor råder Bibelen os til at ’iføre os den nye personlighed’ og til at ’lade os forvandle gennem en fornyelse af vort sind, så vi ved prøve kan bedømme hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’. (Efeserne 4:22-24; Romerne 12:2) Det bliver en lykkelig tid når dette en dag, under Guds rige, gælder alle der lever på jorden!

Er ekskommunikation forældet?

„Ekskommunikation . . . er ikke forbundet med samme rædsel og brændemærkning som tidligere,“ skriver spalteskribenten Charles W. Bell i avisen New York Sunday News, idet han hæfter sig ved at „den lutherske kirke i Amerika har udeladt ordet ’ekskommunikation’ af sine godkendte vedtægter for menighederne“. „Det er et fortidslevn,“ siger Wolfe Kelman fra Konservative rabbineres Forsamling i USA. Og den katolske kirke? Præsten Edwin F. O’Brien, der er pressesekretær for ærkebispedømmet New York, bemærker at det „benyttes sjældent og sparsomt“. Han tilføjer: „Ekskommunikationens store tid er forbi, undtagen måske hos Jehovas Vidner og mormonerne, hvor det stadig praktiseres og tages alvorligt.“

Det ser ud til at religiøse ledere i dag fortsætter med at udvande Bibelens retningslinjer, måske for at holde på deres betalende medlemmer. Når kirkerne lader „surdej“ forblive i deres midte, bliver hele deres ’dej’ gennemsyret. Det var af denne grund apostelen Paulus befalede den kristne menighed i Korint: „Fjern det onde menneske.“ Ja, de kristne måtte „end ikke spise sammen med et sådant menneske“. Jehovas Vidner tager dette alvorligt. Når nogle synder får de kærlig hjælp, men hvis de ikke angrer, må de udstødes. — 1 Korinter 5:6, 9-13.