Nyheder på nært hold

Eva — ligestillet eller et modstykke?

„Da Gud besluttede at han ville frembringe endnu en skabning for at manden ikke skulle være alene, bestemte han sig for at danne ’en kraft svarende til ham’, én hvis styrke var lig med mandens,“ hævder en ekspert i Bibelens sprog, R. David Freedman, i Biblical Archaeology Review. Denne påstand hviler på en ny fortolkning af to ord i Første Mosebog 2:18, hvor forskellige danske oversættelser gengiver den hebraiske tekst som følger: „Jeg vil gjøre ham en Hjælp, som er for ham“ (Kalkar). „Jeg vil gjøre ham en Medhjælp til at være hos ham“ (Lindberg). „Jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham“ (Den autoriserede danske oversættelse af 1931). „Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ — Ny Verden-oversættelsen.

Det er tydeligt at Freedmans idé om at kvinden blev skabt som ’en kraft svarende til mandens’ ikke harmonerer med de fleste bibeloversætteres synspunkter. Det forlyder at bibeludgiver og oversætter Birger Pearson om denne usædvanlige gengivelse har sagt at en sådan ændring „ikke ville være faldet nogen ind før for nylig“, og selv nu kun på grund af bevægelserne for kvindefrigørelse.

Kvindens stilling som ’en medhjælp, et modstykke,’ til manden finder støtte i andre udtalelser i Guds inspirerede ord. For eksempel gik apostelen Peter ikke ind for tanken om at kvinden blev skabt som ’en kraft svarende til manden’, men tilskyndede: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Med kvindens rolle som et modstykke gør hende ikke til en ringere skabning. Hun besidder egenskaber der supplerer mandens. — 1 Korinter 11:3, 11, 12; Efeserne 5:21-33.

En tilskyndelse fra en kardinal

I et brev der er offentliggjort i Hoja Diocesana, tilskynder Madrids kardinal Tarancón biskopperne til at „minde kristne om deres pligter, ikke blot mod Gud og Kirken, men også mod det politiske samfund“. Hvorfor? Kardinalen siger: „Jeg tror at denne tid [lige før et valg] gør det påkrævet at nogen siger noget der klarer begreberne, så ingen glemmer sin pligt. Undladelse [af at stemme], af religiøse eller patriotiske grunde, kan ikke forsvares.“ Dernæst tilføjer han: „Vi biskopper ønsker det bedste for vort fædreland . . . og vi må gøre vort til at nå det.“

Dette er helt i modstrid med Jesu Kristi ord. Til dem der skulle være hyrder for den kristne hjord, sagde han: „Fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ I stedet for at tilskynde sine disciple til at søge ’det bedste for deres fædreland’, formanede Jesus: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ — Johannes 15:19; Mattæus 6:33, da. aut.

Kirkers kritik af staten vokser

Året 1983 „kan let blive et vendepunkt i kirkens fredsdebat,“ skriver det schweiziske protestantiske ugeblad Schweizer Evangelischer Pressedienst. Rapporten peger mod religiøse organisationers voksende tilbøjelighed til offentligt at gå i rette med den nationale våbenpolitik. Før i tiden „var det fortrinsvis enkeltpersoner der befandt sig mere eller mindre i udkanten af eller uden for de officielle kirker der turde sige deres åbenhjertige mening“.

Artiklen nævner Englands statskirke som eksempel. I århundrede støttede kirken staten, ligegyldigt hvad den sagde. Men nu, fortsætter artiklen, „kritiserer fremtrædende personer inden for den anglikanske kirke deres lands sikkerhedspolitik“. Kirken „tillader sig offentligt at give udtryk for voldsom uenighed i atomforsvarsstrategien“.

Ved at blande sig i politik underskriver kirkerne deres egen dødsdom, ifølge Bibelens profetier. Kapitel 17 og 18 i Åbenbaringens bog fortæller at al hyklerisk religion, symboliseret ved skøgen Babylon den Store, prostituerer sig for „jordens konger“. Et tihornet vilddyr (verdensregeringerne, nu i form af De forenede Nationer) bliver til sidst træt af hendes politiske indblanding og ødelægger hende. Sande kristne gør derfor klogt i at efterligne Jesus og forblive politisk neutrale. Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:16.