Nyheder på nært hold
Forudsigelser om fremtiden
„Fremtiden er sandelig ikke hvad den har været!“ hedder det i en lederartikel i en nylig udgave af bladet Compressed Air Magazine. Der hentydes til de forudsigelser om fremtiden der blev fremsat i perioden fra 1930rne til 1950erne. „Tænkerne fra denne periode besad i realiteten en blind tro på stat og videnskab. De forudså oprettelsen af et næsten utopisk samfund inden år 2000.“ Men som artiklen udtrykker det, „blev størstedelen af disse store visioner aldrig til virkelighed“. Hvorfor ikke? Efter den anden verdenskrig troede man at „alle . . . problemer var passé“, og, hvilket også var rigtigt, „at der nu ville ske forbløffende teknologiske fremskridt“. Men efterkrigsårene medførte „gentagne menneskelige, politiske, miljømæssige og økonomiske omvæltninger“. Nu, siger artiklen, „er vi blevet klogere. Vi antager ikke længere staten og teknologien som universalmidler mod alle sociale onder“.
De der studerer Bibelen og tager den alvorligt har undgået en sådan „blind tro“ på menneskers bedrifter. De har givet agt på det råd der lyder: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“ (Salme 146:3) På grundlag af Bibelens ufejlbarlige profetier har disse bibelstudenter gjort opmærksom på at forholdene i løbet af dette slægtled vil forværres, indtil Gud griber ind og erstatter alle jordiske regeringer med sit rige. — Daniel 2:44; Mattæus 24:6-8, 14.
Selv om Guds tjenere også berøres af de samfundsmæssige omvæltninger omkring dem, er de ikke præget af den „usikre resignation“, som avisskribenten også omtaler. I stedet følger de Jesu råd: „Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.
Stadig plads til flere
Jordens befolkning, der for nylig blev anslået til at være på 4,5 milliarder mennesker, forventes at være vokset til 6 milliarder i år 2000 og til 10,5 milliarder i år 2110. „Er en befolkning på 4,5 milliarder, mange mennesker? Er det for mange? Er det umuligt at være 10 milliarder mennesker på jorden, eller vil den være i stand til at brødføde dem alle?“ Disse spørgsmål stilles af Hans W. Jürgens, der er professor i antropologi og demografi ved universitetet i Kiel. Professor Jürgens skriver i tidsskriftet Geo, at jorden har tilstrækkelig „plads til endnu flere milliarder mennesker“, der ville have udmærkede livsbetingelser hvis der samtidig foretoges de nødvendige ændringer i de samfundsmæssige og økonomiske forhold. Nationalismen er i vejen, siger han. „Så længe vi tillader og endda fremmer den nationale egoisme — og De forenede Nationers organisation utilsigtet spiller en katastrofal rolle i denne sag — vil vi næppe være i stand til at udnytte jorden fuldt ud, hvilket i princippet ville være muligt.“
Man behøver derfor ikke at spekulere på om jorden kan brødføde den store menneskemængde der, når Guds tid er inde, vil blive oprejst fra menneskehedens fælles grav. (Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:12, 13) De vil opstå, ikke til en jord der er splittet af selviske, nationalistiske interesser, men til en jord der er fyldt med retfærdighed og fred og som er i stand til at tilvejebringe tilstrækkelig føde til alle. — Salme 72:7, 8, 16.
„En religiøs ødemark“
De mennesker vi betragter i TV-serierne stilles over for „de samme problemer og vanskeligheder som manden på gaden møder hver eneste dag“. Sådan skriver romanforfatteren Benjamin J. Stein under den ovennævnte overskrift i The Wall Street Journal. „Men en af de væsentligste faktorer i den daglige beslutningsproces mangler fuldstændigt i fjernsynsserierne — religion.“ Mens visse religiøse tendenser kan forekomme i film, bemærker Benjamin J. Stein at „fjernsynsudsendelserne i den bedste sendetid praktisk talt ikke indeholder spor af religion under nogen form. Når som helst der opstår et spørgsmål der kræver moralsk stillingtagen — hvilket forekommer i næsten enhver film — er reaktionen enten baseret på en eller anden umiddelbar fornemmelse af hvad der er godt og ondt, et råd fra en ven, et råd der dukker op i erindringen eller, hvad der er almindeligst, tilfældighedernes spil“.
Især forældre må være på vagt over for et medium hvori, som Benjamin J. Stein påpeger, „ingen . . . nogen sinde omtaler religion som en ledetråd i sit eget liv“. Et ungt sind er let påvirkeligt, og børn søger at efterligne de handlinger og holdninger de ser hos filmstjerner. Det vil afgjort være fornuftigt at holde omhyggeligt øje med hvad børnene ser i fjernsynet. Men hvad der er endnu vigtigere: forældre gør klogt i at oplære deres børn til at bruge Bibelen som rettesnor. Det er nødvendigt at opdrage børnene „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4; Filipperne 4:8.