Rigets fremgang i kejserlandet

GODT beskyttet ved foden af Alperne ligger Østrig med et areal på 83.850 kvadratkilometer. Det er hjemlandet for Johann Strauss, valsekongen. Og her kommer folk for at beundre de dansende fuldblods lippizzaner-heste. Her fandtes engang hovedsædet for storriget Østrig-Ungarn, der tillige herskede over Böhmen og Mähren samt dele af Italien, Polen, Rumænien og Jugoslavien.

I dag hører dette rige fortiden til, men det eksisterede endnu i 1911, da Charles Taze Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, besøgte Wien og holdt et foredrag der fik megen avisomtale. Og det østrig-ungarske rige eksisterede stadig tre år senere, da en anden bragte den gode nyhed hertil.

Max Froechl, en jøde der senere tog navnet Maxwell Friend, fortæller: ’Da J. F. Rutherford, som senere blev Vagttårnsselskabets præsident, besøgte os, spurgte han om jeg ville bryde mig om at blive sendt til Østrig-Ungarn for at sprede den gode nyhed om det messianske rige blandt de mange jøder der levede der. Jeg tog med glæde imod opfordringen, og tidligt i 1914 rejste jeg til Prag i Tjekkoslovakiet. . . . Derefter rejste jeg til Wien i Østrig . . . Der var kun fire abonnenter på Vagttårnet i Wien, og jeg besøgte dem med regelmæssige mellemrum og øgede deres interesse for Guds ord.’

Men senere samme år blev den østrigske kronprins snigmyrdet, og Europa blev kastet ud i den første verdenskrig. Centralmagterne, der indbefattede Østrig-Ungarn, tabte krigen, og det store østrig-ungarske rige blev splittet. Fra resterne af dette rige opstod den lille tysktalende republik Østrig.

Ifølge Bibelens profeti skulle en anden „nation“ imidlertid også fødes på det tidspunkt. Det skulle være en åndelig nation, hvis medlemmer ville være at finde over hele jorden. (Esajas 66:8) Denne „nation“ begyndte i hele verden at udbrede den gode nyhed om Guds oprettede rige, og inden længe gjorde virkningen af denne forkyndelse sig også gældende i Østrig.

Joseph Ehm, der var musiklærer i byen Deutsch-Wagram i nærheden af Wien, hørte budskabet, og forstod at dette var sandhedens musik. Det varede ikke længe før han begyndte at dele den gode nyhed med andre. I det følgende år, 1921, modtog en anden interesseret i Østrig publikationer fra Schweiz. Det var Franz Ganster, der var bogholder i Klagenfurt. Ved samme tid modtog en bonde i Ober-Österreich ved navn Simon Riedler en brochure fra en ven i Linz. Sådan begyndte det i det små. I 1923 blev det første afdelingskontor for Watch Tower Bible and Tract Society i Østrig oprettet i Wien. Sandhedens sæd var faldet på frugtbar jord og begyndt at vokse. I 1937 deltog 549 i arbejdet med at forkynde den gode nyhed.

Endnu en verdenskrise

I denne periode blev andre kræfter imidlertid også sat i bevægelse — kræfter der skulle få en dramatisk virkning og endnu en gang bringe Østrig i verdensbegivenhedernes centrum. I 1938 gjorde national uro og politiske stridigheder det muligt for den østrigskfødte tyske kansler, Adolf Hitler, at indlemme sit fædreland i Das Reich. Dette „anschluss“ blev godkendt ved folkeafstemning og støttet af det katolske præsteskab. Men det medførte øjeblikkelig problemer for Jehovas vidner i Østrig.

På grund af deres neutrale standpunkt blev mange østrigske vidner nu sat i koncentrationslejre. I bogen Die Geschichte des Konzentrationslagers Mauthausen, hvis forord er skrevet af tidligere præsident for den østrigske republik Franz Jonas, hedder det: „Der fandtes en gruppe i Mauthausen-koncentrationslejren som udelukkende blev forfulgt af religiøse grunde. Det var sekten ’Alvorlige bibelstudenter’ eller ’Jehovas Vidner’. . . . Årsagen til at de blev forfulgt var at de nægtede at aflægge loyalitetsed over for Hitler og nægtede enhver form for militærtjeneste — en politisk konsekvens af deres overbevisning.“

Efterfølgende vækst

Hitlers „tusindårsrige“ varede kun i nogle få år, og med dets fald fik denne trofaste skare af loyale tjenere for Gud deres frihed tilbage. Den 84-årige Alois Moser, der sad flere år i koncentrationslejr, fortæller om den dag i 1945 hvor han fik sin frihed: „I skovene i nærheden af byen Schwerin i den tyske delstat Mecklenburg var 230 Jehovas vidner fra ti nationer forsamlet. Vi udtrykte vore hjerters taknemmelighed i en resolution, der lød: ’Vi Jehovas vidner der er samlet her, sender de hjerteligste hilsener til Jehovas trofaste pagtsfolk og dets fæller over hele jorden . . . Vi lover højtideligt at vi kun har ét ønske, nemlig dette at vi — i dyb værdsættelse af den endeløse række af beviser på hans vidunderlige beskyttelse og i værdsættelse af at han har udfriet os fra tusinder af vanskeligheder, konflikter og lidelser mens vi var i løvekulen — må få lov at tjene Jehova og hans store konge, Kristus Jesus, med villige og glade hjerter i al evighed.’“

Et år senere rapporterede 730 lovprisere af Jehova deres tjeneste. Efter endnu to år var antallet oppe på 1551, og sådan er væksten siden fortsat uden ophør. Forkyndelsesarbejdet blandt de flere tusind udenlandske gæstearbejdere har også båret frugt. I Østrig findes der nu grupper af sande kristne der taler ungarsk, engelsk, polsk, rumænsk, spansk, tyrkisk og arabisk foruden seks serbo-kroatiske og 229 tysktalende menigheder. I dag er der mere end 15.000 Jehovas vidner i Østrig, men mange flere føler sig tiltrukket af budskabet om den gode nyhed. I 1985 var således 27.502 forsamlede ved den årlige højtid til minde om Jesu Kristi død. Jo, ’den mindste er sandelig blevet til tusind’. — Esajas 60:22.

International enhed i praksis

På grund af Østrigs beliggenhed har det i de senere år været muligt for Jehovas vidner fra Grækenland, Jugoslavien, Polen, Ungarn og Tyrkiet at komme hertil for at nyde samværet med hinanden. Ved områdestævnet „Loyalitet mod Guds rige“ i 1981, var det et betagende syn da østrigske Jehovas vidner sammen med deres brødre fra Jugoslavien, Polen og Ungarn, rejste sig for at afslutte stævnet med en glædessang til pris for Jehova.

Ved et stævne i Wien i 1982 var forkynderne i Østrig igen værter for deres brødre fra Ungarn. En tidligere gymnast fra Wien fortalte forsamlingen at han havde trænet til de konkurrencer han skulle deltage i, på det stadion hvor stævnet nu blev afholdt, og at den sidste konkurrence han havde deltaget i, var mod et ungarsk hold. Senere kom en forkynder fra Ungarn til stævnekontoret og fortalte at han også havde været gymnast. Den sidste konkurrence han havde deltaget i var mod et østrigsk hold. Nu kæmper disse to kristne ikke længere mod hinanden. Sammen deltager de nu i det kristne løb, med evigt liv som mål. — Hebræerne 12:1.

Rigets vækst fortsætter

Mennesker af forskellig oprindelse, med forskellige politiske og religiøse synspunkter, har indset at hverken et monarki, et diktatur eller et demokrati er i stand til at gennemføre en varig løsning på menneskehedens problemer. Denne forståelse har medført en stadig vækst i rækkerne af dem der anerkender Guds rige som en realitet, og som helhjertet underlægger sig dette rige som dets loyale undersåtter. Jehovas vidner i Østrig vil fortsætte med nidkært at bringe den gode nyhed om Riget ud til alle slags mennesker, idet de i dette gamle kejserrige fremhæver den regering hvis gavnlige herredømme vil „råde fra hav til hav og fra Floden til jordens ender“. — Salme 72:8.

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Vesttyskland

Tjekkoslovakiet

Schweiz

Østrig

Alperne

Ungarn

Italien

Jugoslavien