Vil magtmisbrug nogen sinde høre op?
MAGTBEGÆR er en af de måder hvorpå ufuldkomne mennesker røber hvor selviske de er. Den kendte britiske skribent Malcolm Muggeridge har peget på at folk elsker magt „fordi [de] ikke har gjort sig klart at menneskelivet bygger på kærlighed . . . Dybest set er trangen til magt meget farlig. Det er en trang Jesus Kristus afstod fra“.
Fordi magtbegær er så udbredt og fordi det kan forvolde så megen skade, foreskriver mange landes forfatning at statsmagten skal være tredelt, så der er en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Disse instanser skal sørge for at der ikke forekommer magtmisbrug.
Sådan er det for eksempel i USA. Men til trods for grundlovsfædrenes ædle hensigter har der i De forenede Stater været omfattende magtmisbrug. Du har måske selv erfaret eller lagt mærke til at noget sådant forekommer overalt i verden. Historien er fyldt med beretninger om mænd der har misbrugt deres magt til egen fordel og til skade for deres medmennesker. Tænk for eksempel på Alexander den Store, Karl den Store, Napoleon og Hitler.
Hvornår begyndte det?
Der er god grund til at spørge hvornår dette magtmisbrug begyndte. Der findes et pålideligt svar i den bog der indeholder menneskenes tidligste historie, nemlig Bibelen. Dér kan man læse om begivenheder der fandt sted i Edens have. Satan Djævelen, som Bibelen viser er en virkelig person, higede efter magt. Han forledte menneskeslægten til at vandre på syndens vej. Synden kommer blandt andet til udtryk i det udbredte magtbegær og magtmisbrug der ses blandt mennesker i dag. (1 Mosebog 3:1-19; Romerne 5:12) For længe siden fik Satan nationerne ind under sit herredømme, og derfor kunne han tilbyde Jesus Kristus herredømmet over dem. (Mattæus 4:8-10) Da Djævelen har bedraget så godt som alle mennesker, kan det med rette siges at „hele verden ligger i den ondes magt“. — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9.
Her er en tanke som måske overrasker dig: Blandt de førende af Djævelens ’håndlangere’ har mange været religiøse ledere. Hvordan kan vi sige det? Jo, de pågældende har misbrugt deres magt ved at undervise folk i falske læresætninger, hvorved de har trælbundet folk. Falske religiøse ledere har også misbrugt deres magt ved at forfølge Guds tjenere. Stefanus, den første kristne martyr, henviste til den sørgelige beretning om de israelitiske religiøse ledere: „Stivnakkede og uomskårne på hjerter og ører . . . Hvilken af profeterne har jeres forfædre ikke forfulgt? Nej, de dræbte dem der forud forkyndte om den Retfærdiges komme, ham hvis forrædere og mordere I nu er blevet.“ — Apostelgerninger 7:51, 52.
Stefanus var en af de første af en lang række trofaste kristne der er blevet forfulgt. Apostelen Paulus’ ord har vist sig at være sande: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Beretningen om Jehovas vidner i nyere tid bekræfter dette. Selv i dag mærker disse kristne dette magtmisbrug ved at deres tjeneste hindres af myndighederne i over 40 lande.
Der er mange andre former for magtmisbrug! Uanset hvor vi vender os hen, ser vi folk lide under det. Arbejdsgiveres magtmisbrug gav i sin tid anledning til arbejderbevægelsen. Men i dag er det tydeligt at nogle fagforeningsledere også gør sig skyldige i magtmisbrug. Etniske mindretalsgrupper lider under flertallets magtmisbrug. En anden form for magtmisbrug ser man når mænd i chefstillinger tager sig friheder over for kvindeligt ansatte, der måske føler sig presset til at give efter af frygt for at miste deres arbejde. En ung, lovende balletdanserinde fik for eksempel tilbudt en stor rolle i en forestilling hvis hun ville gå i seng med instruktøren.
Ja, verden er fyldt med mennesker der misbruger deres magt. En sådan selvisk adfærd er et tegn på manglende gudsfrygt. Hvordan kan vi sige det? Fordi Guds ord viser at „frygt for Jehova er at hade det onde“. (Ordsprogene 8:13; Salme 97:10) Magtmisbrug er ondt, men det vil ikke fortsætte i al evighed.