Jesus — hvem han er
KUN få verdslige beretninger omtaler Jesus. Der findes imidlertid nogle, og om dem siger The Encyclopædia Britannica: „Disse uafhængige oplysninger beviser at end ikke kristendommens modstandere i gammel tid betvivlede at Jesus virkelig havde levet, hvilket blev bestridt første gang og med mangelfuld begrundelse af flere forfattere i slutningen af det 18. århundrede og videre gennem det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede.“
Spørg engang dig selv: Hvis Jesus blot er en sagnfigur, er det da sandsynligt at dette først ville blive opdaget i det 18. århundrede? Tænk også på den omstændighed at over en milliard mennesker i dag hævder at være disciple af ham. Den indflydelse hans lære har haft på kultur, uddannelse og statsvæsen — ja, på hele verdenshistoriens forløb — kan ikke benægtes. Lyder det fornuftigt at alt dette blot skulle have sit udspring i en sagnfigur?
Hvis grundlæggeren af islam, den arabiske profet Muhamed, var en virkelig person, hvilke fornuftgrunde har vi da til at antage at Jesus Kristus, grundlæggeren af kristendommen, ikke var det? Jesus levede ganske vist cirka 600 år før Muhamed, men tænk på at buddhismens grundlægger, Siddhartha Gautama — Buddha eller „den oplyste“ — levede endnu tidligere, over 500 år før Jesus. Og hvis Buddha var en virkelig person, hvilke fornuftgrunde har vi da til at tro at Jesus ikke var det?
Den tyske historiker og arkæolog Hans Einsle skriver at den jødiske historiker Flavius Josefus, de romerske forfattere Svetonius og Plinius, og især den romerske historiker Tacitus, „alle bekræfter at Jesus var en historisk skikkelse og samstemmer om hovedtrækkene i hans livsløb“.
Blot et almindeligt menneske?
Jesus har levet — men som hvad? Nogle fremfører at han blot var et almindeligt menneske, skønt de medgiver at han må have været et særdeles forstandigt og sandhedselskende menneske. Det indrømmede selv hans fjender, hvoraf nogle sagde: „Lærer, vi ved at . . . du [ikke] ser . . . på menneskers ydre, men du lærer andre Guds vej i overensstemmelse med hvad der er sandhed.“ — Markus 12:13, 14.
Andre konkluderer imidlertid at Jesus må have været andet og mere end blot et almindeligt menneske. Hvorfor? Blandt andet fordi han kunne udrette noget som almindelige mennesker ikke er i stand til. Hvem har nogen sinde mødt nogen der kunne gå på vandet, gøre vand til vin, bespise 5000 mennesker med to fisk og fem bygbrød, helbrede blinde eller oprejse døde? — Mattæus 14:25, 26; Markus 8:22-25; Johannes 2:1-11; 6:1-13; 11:30-44.
Jesus havde evner der langt oversteg almindelige menneskers. Da en kvinde sagde til ham at hun ikke havde nogen mand, svarede Jesus: „Du sagde rigtigt nok: ’En mand har jeg ikke.’ For du har haft fem mænd, og ham du nu har er ikke din mand.“ Overrasket konkluderede kvinden: „Herre, jeg ser at du er en profet.“ (Johannes 4:16-19) Et berømt eksempel på Jesu forudviden finder vi i Lukas 22:31-34, og vers 54-62, hvor han forudsiger at Peter vil fornægte ham.
Jesus besad også en usædvanlig autoritet. Folk var „helt forbløffede over hans måde at undervise på, for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som de skriftlærde“. (Markus 1:22) Jesus var desuden i stand til at give sine tolv disciple „myndighed over urene ånder, så de kunne uddrive dem og kurere enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. — Mattæus 10:1.
Kan vi tro på beretningerne?
’Men lige et øjeblik,’ siger du måske. ’Kan det ikke tænkes at beskrivelsen af Jesu gerninger er overdrevet?’ Ikke ifølge F. F. Bruce, professor emeritus i bibelkritik og bibelfortolkning ved Manchesters universitet. Han skriver: „Almindeligvis er det ikke muligt ved hjælp af historiske argumenter at stadfæste sandheden i hver enkelt detalje i gamle skrifter, bibelske eller ikkebibelske. Det er tilstrækkeligt at have rimelig tiltro til en skribents generelle pålidelighed; hvis man kan fastslå den, er der en a priori [på tankeslutninger byggende] sandsynlighed for at han taler sandt om detaljerne. . . . At de kristne anser Det Nye Testamente for at være ’hellige’ skrifter, gør det ikke mindre sandsynligt at det er historisk pålideligt.“
Alt taler for at evangelieskribenterne er pålidelige. Til tider fremstiller de enkelthederne forskelligt, men de modsiger ikke hinanden, ligesom to vidner til et færdselsuheld ikke modsiger hinanden når den ene siger at en rød bil der kom fra venstre stødte sammen med en grøn bil der kom fra højre, mens den anden siger at en Mercedes der kørte i sydlig retning stødte sammen med en Renault der kørte mod nord. Den omstændighed at evangelieberetningerne afviger i mindre enkeltheder er et stærkt vidnesbyrd om at de taler sandt. Hvis skribenterne havde haft til hensigt at forlede folk til at tro på en legende, ville de afgjort have sørget for at deres gengivelser stemte nøje overens.
Selv Jesu fjender anerkendte at det der blev sagt om ham var sandt. I Bibelen læser vi: „Folk [kom] til ham med en som var stum og dæmonbesat; efter at dæmonen var blevet uddrevet, talte den stumme. . . . Men farisæerne begyndte at sige: ’Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.’“ (Mattæus 9:32-34) Bemærk at farisæerne ikke afviste at Jesus havde udført et mirakel. De benægtede blot at det var Guds hellige ånd der havde udvirket det.
Endnu en omstændighed der bevidner at beretningerne om Jesus taler sandt, er de magtfulde principper hans lære indeholder. Følger man dem, resulterer det i en tilfredsstillende og lykkelig tilværelse. Desuden går mange af Jesu langsigtede profetier i dag i opfyldelse, for eksempel de der er nedskrevet i Mattæus, kapitel 24, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21.
Er Jesus „Det Gamle Testamentes Jehova“?
Det står klart at Jesus ikke var et almindeligt menneske. Han var enestående i kraft af at han havde haft en tilværelse i himmelen før han kom til jorden, sådan som Bibelen fortæller os. (Johannes 6:38, 62) Han havde således kundskab og evner der oversteg almindelige menneskers. Dette udgør en del af forklaringen på hans mirakler og hans fremragende visdom.
Men er det at Jesus havde en førmenneskelig tilværelse ensbetydende med at han var Gud? Det hævder en håndbog for lærere, hvori der står: „Når som helst Jesus om sig selv sagde ’jeg er’ . . ., identificerede Han sig selv med Det Gamle Testamentes Jehova.“ Er det sandt?
I den danske autoriserede oversættelse gengives Anden Mosebog 3:13, 14 sådan: „Moses sagde til Gud: ’Når jeg kommer til israelitterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn?’ Gud svarede Moses: ’Jeg er den, jeg er!’ Og han sagde: ’Således skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til eder!’“ King James-oversættelsen gengiver navnet: „Jeg er den jeg er.“ Om denne passage siger The Pentateuch and Haftorahs (hebraisk tekst med engelsk oversættelse og forklaringer, redigeret af dr. J. H. Hertz) at i udtrykket „Jeg er den jeg er . . . ligger hovedvægten på den aktive manifestation af den guddommelige eksistens“. Det var passende at bruge dette udtryk som en titel eller et navn for Gud selv, for ved at udfri israelitterne fra trældommen i Ægypten ville Gud nu på en enestående måde manifestere sin eksistens til gavn for sit folk. Hertz siger at „de fleste nutidige oversættelser følger Rashis [en berømt fransk bibel- og Talmudkommentator fra middelalderen] gengivelse: ’Jeg vil være hvad jeg vil være.’“ Dette stemmer overens med gengivelsen i Ny Verden-oversættelsen, hvor der står: „JEG VIL VÆRE DET SOM JEG VIL VÆRE.“
I Johannes 8:58 lader den danske autoriserede oversættelse Jesus sige: „Før Abraham blev til, er jeg,“ og antyder derved at han identificerer sig med den der i Anden Mosebog 3:14 siger: „Jeg er den, jeg er!“ Men formuleringen i Johannes 8:58 adskiller sig stærkt fra formuleringen i Anden Mosebog 3:14. Jesus anvendte ikke udtrykket som et navn eller en titel, men erklærede ganske enkelt at han havde haft en førmenneskelig tilværelse. Ny Verden-oversættelsen har derfor den mere korrekte gengivelse af Johannes 8:58: „Før Abraham blev til, har jeg været.“
Det er derfor tydeligt at der ikke findes et bibelsk grundlag for påstanden om at Jesus er identisk med Jehova i De Hebraiske Skrifter. Også førnævnte håndbog for lærere indrømmer: „Det at Kristus var til før han blev født i Betlehem, er ikke i sig selv et bevis for at han var Gud. (Han kunne have haft en tilværelse som engel.)“ Det er faktisk også hvad Bibelen siger. I sin førmenneskelige tilværelse var Jesus „en gud“ eller af guddommelig natur, men ikke den almægtige Gud Jehova selv. — Johannes 1:1-3; 1 Thessaloniker 4:16.
Men når Jesus ikke er Gud, hvem er han så?
[Illustrationer på side 5]
Jesu mirakler viste at han var andet og mere end et almindeligt menneske