Gudhengivenhed er gavnlig til alt

JEHOVAS VIDNER er klar over at „gudhengivenhed er gavnlig til alt“ og er uløseligt knyttet til den sande tilbedelse. (1 Timoteus 4:8) Uden gudhengivenhed er gudsdyrkelsen kun en formalitet. „Gudhengivenhed“ var derfor et træffende tema for den række af områdestævner Jehovas Vidner afholdt fra og med juni i fjor.

Ved de tre polske stævner i august herskede der en særlig glad stemning fordi Jehovas Vidner i maj var blevet et statsanerkendt trossamfund i Polen. (Flere detaljer vedrørende de polske stævner findes i Vågn op! for 22. december 1989.) Lad os her gennemgå stævneprogrammet som det blev fremført i Polen.

Piątek w Poznaniu (Fredag i Poznań)

I juni 1956 krævede 50.000 demonstranter i Poznań under voldsomme optøjer brød og frihed. Dette kostede over 50 dødsofre og bragte en ny regering til magten. I stærk modsætning hertil samledes fredelige kristne 33 år efter samme sted, i en stemning der viste at de havde åndeligt brød og kristen frihed i overflod. Denne fredag skulle de lytte til nogle indlæg under temaet: „Vi tjener en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ Om søndagen nåede tilhørertallet i Poznań op på 40.442.

Efter stævneordstyrerens velkomstforedrag og et interview med nogle der ’lever et liv med al gudhengivenhed’, blev der givet praktisk vejledning i foredraget: „Undgå nedbrydende tale.“ Hvor let kan løs snak ikke blive til nedbrydende sladder, som kan føre til dødbringende bagvaskelse. Modne kristne stræber imidlertid efter at bevare freden og enheden. Før de siger noget om andre spørger de derfor sig selv: ’Ville Jesus have sagt dette? Behøver det at blive sagt? Vil det være opbyggende? Hvad er mit motiv til at sige det?’

Som noget specielt ved stævnerne i Polen var der hver dag sat tid af til at høre udenlandske brødre fortælle nyt fra deres hjemlande. Erfaringerne, der blev fortalt af delegerede fra 24 forskellige lande, understregede at Jehovas folk udgør en international familie der i forening anerkender at „Jehova kræver udelt hengivenhed“. Eftersom Gud er værdig til en sådan hengivenhed, må hans tjenere være udelte i følelser og i tilbedelse. Og Jesu eksempel viser at en halvhjertet indstilling er uforenelig med udelt hengivenhed.

Gudhengivenhed omfatter alt hvad vi gør. Et symposium i tre dele advarede derfor os kristne: „Far ikke vild“ — hverken med hensyn til mad og drikke, påklædning og soignering eller underholdning. Både frådseri og drikkeri er en form for grådighed der sløver de åndelige sanser, skader helbredet og fører til dårlig adfærd og ulykke. Yderliggående modeluner — prangende, excentriske, aparte, eller endog chokerende — må undgås. Hverken sjusket, overdrevent skødesløst eller stramtsiddende tøj er passende. Spørgsmålet er ikke om vi er moderigtigt klædt, men om vores påklædning passer sig for Guds tjenere. Og underholdning der er gennemsyret af oprør, vold, stofmisbrug, okkultisme og kønslig umoralitet er ikke noget for kristne. — Filipperne 1:27.

Fredag eftermiddags program indledtes med foredraget: „’Den trofaste træl’ og dens Styrende Råd.“ I tillid til sine trofaste skabningers loyalitet overdrager Jehova myndighed til dem, og det samme gør hans søn. Blandt sine salvede disciple, „den trofaste og kloge træl“, har han udvalgt nogle få til at tjene som et synligt styrende råd. (Mattæus 24:45) I det første århundrede var denne gruppe sammensat af apostlene og andre ældste i Jerusalem.

I vor tid var Det Styrende Råd til at begynde med stort set identisk med den stab der udgjorde redaktionen for Vagttårnsselskabets publikationer, og siden med dette selskabs bestyrelse. Men Det Styrende Råd adskiller sig i virkeligheden fra dette indregistrerede selskab, som taleren påpegede: „Eftersom Selskabet udelukkende er oprettet for at opfylde lovens krav og har et hovedkontor med en geografisk beliggenhed, kan det opløses af kejseren eller staten.“ Dette gælder ikke Det Styrende Råd, som ikke er indregistreret af myndighederne, men hvis medlemmer „bliver udnævnt ved den hellige ånd under Jehovas og Kristi ledelse“. Det Styrende Råd fortsætter derfor sit virke og modtager Jehovas vidners uforbeholdne støtte verden over.

Ved stævnerne i Polen var fem af Det Styrende Råds 12 medlemmer til stede. En af dem holdt foredraget over stævnets tema: „Hvorfor vi bør lære gudhengivenhedens hellige hemmelighed at kende.“ I foredraget kom det frem at gudhengivenhedens hemmelighed ikke længere er nogen hemmelighed, eftersom den „blev personificeret i Jesus“. Taleren gennemgik de seks facetter af denne hellige hemmelighed som er omtalt i Første Timoteusbrev 3:16, og tilføjede: „Vor værdsættelse af gudhengivenhedens hellige hemmelighed bør få os til altid at følge lige i Jesu fodspor.“

To symposier fremhævede tydeligt at der kræves gudhengivenhed af både unge og gamle. Forældre har pligt til at give deres børn en åndelig arv ved at lære dem at opdyrke evnen til at skelne mellem ret og uret. Et meningsfyldt familiestudium der omfatter en realistisk drøftelse af barndommens og ungdommens problemer, er ubetinget nødvendigt. Forældre må altid være opmærksomme på faresignaler og må beskytte børnene mod nedbrydende selskab, også inden for menigheden.

Hvis unge skal leve en indholdsrig tilværelse må de se hen til Kristus, der ’efterlod dem et forbillede så de kan følge lige i hans fodspor’. (1 Peter 2:21) Meget passende blev de unge spurgt: „Hvis I er blevet opdraget i sandheden, véd I hvad I tror, men ved I også hvorfor?“ De unge blev opmuntret til at gøre sandheden til en del af sig selv ved at forvisse sig om at Bibelen er Guds ord og at Jehovas Vidner har sandheden.

I mange lande kulminerede dette foredrag med udgivelsen af den nye 320-siders bog Unge spørger — Svar der duer. (Se rammen med overskriften: „’En gave fra Jehova’ til unge.“) Forhåbentlig får også unge i Polen og andre østeuropæiske lande en dag mulighed for at få gavn af denne bogs gode vejledning på deres eget sprog.

Sobota w Katowicach (Lørdag i Katowice)

Katowice er et industricentrum midt i det sydlige Polens kulfelter. De schlesiske kulminer har været en kilde til vinding for området, men det vigtigste samtaleemne blandt de 65.710 tilstedeværende på Sla̧ski Stadion i august sidste år var en større vinding.

Lørdagens tema, ’Gudhengivenhed er et middel til stor vinding’, blev behandlet af eftermiddagens første taler. (1 Timoteus 6:6) At taleren havde ret i sit udsagn blev bekræftet gennem flere interview med nogle der selv havde opnået stor vinding ved at jage efter gudhengivenhed.

Nytten af at jage efter gudhengivenhed var også blevet fremhævet i et symposium om formiddagen. Foredraget „Jag efter gudhengivenhed — ved regelmæssigt at læse [Guds ord] med dømmekraft“, indeholdt en opfordring til at trænge dybere ned i ordenes betydning og under bøn overveje hvordan vi kan omsætte dette i handling. (Josua 1:8) Hvordan følger vi dette råd? ’Ved altid at lade vort lys skinne,’ lød svaret. Taleren bemærkede at hvis hvert Jehovas vidne verden over benyttede et kvarter om dagen til uformel forkyndelse, ville der på et år blive anvendt yderligere 327 millioner timer i forkyndelsen.

Også ved at modstå fristelser kan man jage efter gudhengivenhed, understregede den næste taler. Mad, drikke, penge og sex er ikke i sig selv noget forkert, men kan blive til noget ondt under urette omstændigheder. Man må derfor undgå at udsætte sig unødigt for verdens materialisme, pornografi, narkotika- og alkoholmisbrug, og heller ikke være overdrevent optaget af fornøjelser som musik, sport og selskabeligt samvær. Og bøn er uundværlig. Kristne må desuden lære at hade det onde. Betimeligheden i dette blev påpeget i det næste foredrag: „Lev ikke længere for at gøre menneskers vilje, men Guds.“

Det er netop hvad flere og flere beslutter at gøre. Dette kom tydeligt til udtryk i Katowice da 2663 nye forkyndere offentligt gav udtryk for deres beslutning om at følge tilskyndelsen: „Jag efter gudhengivenhed som indviede, døbte kristne.“ (Ved de tre stævner i Polen blev der i alt døbt 6093.) Dåbskandidaterne blev opmuntret til at bevare glæden i Jehovas tjeneste ved at meditere over deres mange grunde til glæde: Jehovas venskab, det verdensomspændende brodersamfund, og håbet om liv i Paradiset.

At kristne må underordne sig blev taget op i foredraget „Læg gudhengivenhed for dagen — som mænd der underlægger sig Kristi ledelse“. Mænd der praktiserer gudhengivenhed vil varetage deres familieansvar kærligt idet de efterligner Kristus. „Som kvinder der underordner sig“ vil vore kristne søstre støtte deres mænd og ikke påvirke dem i en forkert retning. De vil heller ikke lade sig forlede af deres følelser til at træffe ukloge afgørelser. „Som børn der adlyder deres forældre“ lærer de mindreårige at adlyde, kommentere ved møderne og deltage i den kristne forkyndelse.

Det var betimelig vejledning! Men den falske religion er kommet sørgeligt til kort med hensyn til at give en sådan vejledning! Den fortjener derfor den stærke fordømmelse der lød i foredraget „’Lovløshedens menneske’ afsløres“. Dette mystiske begreb blev identificeret som „et kollektivt ’menneske’, den frafaldne kristenheds gejstlige taget under ét“. Gejstligheden, som længe har været berygtet for sin forfølgelse af Guds tjenere, har nu fået følgeskab af „frafaldne som før har hævdet at være Jehovas vidner“, men som er „vendt tilbage til kristenhedens religiøse ’bræk’ og har samarbejdet med Babylon den Stores åndelige drankere og slået og angrebet Jehovas trofaste og kloge trælleskare“. Bifaldet viste at forsamlingen var enig med taleren da han erklærede: „Vi vil fortsætte med at afsløre Babylon den Store og dens ’lovløshedens menneske’.“

Dette kræver frygtløshed, især i en tid da de fleste „har vendt Gud og hans ord, Bibelen, ryggen“, som M. G. Henschel fra Det Styrende Råd sagde. Ganske vist „er respekten for Bibelen i dag så lav som nogen sinde“, men Bibelen har stået tidens prøve. Taleren underbyggede dette ved at sige: „Ingen bog af menneskelig oprindelse kan . . . være så indsigtsfuld og så konsekvent gavnlig.“ Han bemærkede at Jehovas vidner lader „Guds ord virke på deres liv. Det har gjort dem til et internationalt brodersamfund af sande kristne — og det er et magtfuldt vidnesbyrd om at Bibelen er Guds inspirerede ord.“ Dagens glædelige højdepunkt var frigivelsen af den nye bog Bibelen — Guds ord eller menneskers? på adskillige sprog.

Niedziela w Warszawie (Søndag i Warszawa)

De fleste turister i Warszawa opsøger det mindesmærke der angiver stedet for den uhyggelige jødiske ghetto, hvor nazisterne under den anden verdenskrig drev i hundredtusindvis af jøder sammen for at udslette dem. Blot få minutters bilkørsel herfra ligger Dziesięciolecia Stadion, hvor 60.366 den 13. august trængtes for at høre nærmere om søndagens tema: „Sig nej til ugudelighed og lev gudhengivent“. — Titus 2:12.

At leve gudhengivent betyder at man umuligt kan give rum for en verdslig uafhængigheds ånd. Det virkelighedstro skuespil „I skal underordne jer Jehova“ blev opført med typisk polsk begejstring og fremhævede hvilke vigtige forandringer kristne må gøre for at blive godkendt af Gud.

I sit indlæg citerede et medlem af Det Styrende Råd Første Korintherbrev 8:6, hvor der står: „Der er for os kun én Gud, Faderen.“ Han bemærkede at kristendommens centrale lære ikke — som mange påstår — er treenigheden, men hævdelsen af Jehova ved hans rige, hvor Kristus hersker. „Treenighedslæren er en afvigelse, et frafald, fra den sande tro,“ forklarede han. De der kalder Maria Guds Moder og Midlerinde mellem Gud og mennesker kan derfor ikke siges at „holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab“. (Romerne 1:28) „At tilbede Gud på hans betingelser betyder derfor at man må afvise treenighedslæren.“ Bifald hilste frigivelsen af en 32-siders brochure, Czy wierzyć w Trójcę? (Skal man tro på treenigheden?) Et glimrende redskab til at afsløre hvor falsk denne gudvanærende lære er!

Ofrene i Warszawas ghetto oplevede aldrig udfrielsen. Men som det kom frem i det offentlige foredrag, lover Gud at „Gudhengivne menneskers udfrielse er nær!“ (2 Peter 2:9) Kristne er udsat for vold fra to sider — hverdagens vold og den der rettes imod dem i form af forfølgelse. Taleren manede til selvransagelse idet han fremhævede at Gud kun udfrier „dem der viser gudhengivenhed, dem hvis hengivenhed for ham er ægte, dem hvis lydighed er et udtryk for loyalitet“.

Efter den afsluttende påmindelse: „Vær brændende i ånden,“ nåede stævnet sin afslutning med et bevægende indlæg over temaet: „Fortsat opøvelse i gudhengivenhed gavner os.“ Derefter slog stævnedeltagerne op på sang nummer 45 i deres nye polske sangbøger, trykt blot få uger før, og udtrykte i sang en fælles „takkebøn“.

En dybtfølt bøn fulgte efter, og så brød et tordnende bifald løs i både Warszawa, Poznań og Katowice. I Warszawa genlød klapsalver fra titusinder af hænder i over 10 minutter. Ingen brød sig om at drage derfra, og med det stående bifald ønskede den talrige tilhørerskare at udtrykke sin overstrømmende glæde og taknemmelighed mod Jehova og hans organisation. Mange tusind af de tilstedeværende havde nu for første gang overværet et tredages stævne. Det var som om opfordringen i Salme 47:1, 2 blev taget til følge: „Alle I folkeslag, klap i hænderne. Bryd ud i hyldest til Gud med højlydte glædesråb. For Jehova, den Højeste, er frygtindgydende, en stor konge over hele jorden.“ Dermed var en af de største begivenheder i Jehovas Vidners nutidige historie forbi, og med både alvor og overstrømmende glæde i hjertet gjorde brødrene sig klar til at drage hjem, fast besluttede på at følge Jesu eksempel i gudhengivenhed og forkynde om Guds storslåede rige i endnu større omfang.

[Ramme på side 27]

Nyudgivelser ansporer til ’gudhengivne gerninger’

Den nye bog Bibelen — Guds ord eller menneskers? og den nye brochure Skal man tro på treenigheden? har fået mange til at give udtryk for taknemmelighed. En søster skrev angående ’Treenighedsbrochuren’: „Den overrasker mig, begejstrer mig og glæder mig. Tak fordi I har brugt al den tid og energi på at fremstille denne gode publikation.“

En anden søster skrev følgende om bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers?: „Jeg vil gerne takke jer af hele mit hjerte for denne dejlige nye bog. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om I er helt klar over hvor fantastisk den er. Jeg streger ofte væsentlige ord under. Men nu har I sat mig i et dilemma, for hvert eneste ord er jo væsentligt. Jeg er først lige blevet færdig med kapitel 5, men var simpelt hen nødt til at give udtryk for min taknemmelighed.“

[Ramme på side 30]

’En gave fra Jehova’ til unge

En af de særlige begivenheder ved sommerens stævner i Danmark og i mange andre lande var symposiet den første stævnedag, om eftermiddagen, hvor børn og unge mellem 10 og 19 år blev indbudt til at tage plads i reserverede sektioner. Efter nogle særlige foredrag fik hver af dem et gratis eksemplar af den nye bog Unge spørger — Svar der duer. Indtil nu er denne bog udkommet i et samlet oplag på 8.840.000 eksemplarer på 21 sprog, og der er allerede indkommet i hundredvis af takkebreve!

„Ved de tidligere stævner har der også været foredrag for unge,“ skriver en teenagepige, „men det at vi alle sad sammen var en fantastisk oplevelse.“ En anden teenager skriver: „Jeg sad i afsnittet for de unge. Det opmuntrede mig så meget at jeg nu er begyndt at tage notater og svare ved møderne, og at studere mere. Jeg har planer om at blive døbt næste sommer.“

For mange unge var denne oplevelse en milepæl. „Da ordstyreren fortalte at vi skulle sidde i et særligt afsnit, vidste jeg at der ville ske noget helt specielt,“ fortæller en ung pige. „Da udgivelsen blev bekendtgjort græd jeg af glæde. Jeg har altid vidst at I havde omsorg for os unge, men dette overraskede mig. Bogen er lige hvad vi har behov for!“

„Den er så godt skrevet,“ siger en ung pige ved navn Leah. „Billederne er realistiske og sætter ens tanker i sving.“ De eksemplarer af bogen der blev uddelt ved stævnet indeholdt en kort hilsen fra Det Styrende Råd henvendt „til alle unge vidner for Jehova“. „Jeg blev meget rørt over den særlige hilsen,“ skriver Andreá. „Det er som om nogle af dem Jehova har udvalgt til at være sammen med ham i himmelen, taler direkte til mig!“

Mange var glade for at bogen blev uddelt som en gave. En moder skriver: „Jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage. Fem af disse unge var mine børn, i alderen fra 11 til 16. Jeg ville højst have haft råd til at købe to bøger.“ En ung mand ved navn Mark skriver: „Jeg prøvede at regne ud hvor meget det måtte have kostet at give et eksemplar til alle de unge, men så indså jeg at vejledningen i bogen var uvurderlig. Hvis bogen bare kan hjælpe én egensindig dreng eller pige tilbage på livets vej, eller, endnu bedre, hvis den kan hjælpe mange af os til at blive på den vej, vil det være alle omkostningerne værd.“

Mange unge nød gavn af bogen så snart de havde fået den. „Jeg overværede stævnet den 7.-9. juli,“ skriver en af de unge, „og om mandagen den 10. juli havde jeg allerede læst bogen.“ En skrev: „De to sidste kapitler tilskyndede mig stærkt til at tage livet mere alvorligt. Jeg skulle engang have været døbt, men fortrød. Nu da jeg har fået denne dejlige bog er det gået op for mig at ’verden er ved at forsvinde’ og at jeg er nødt til at gøre noget nu.“

„Fordi tiderne har ændret sig har jeg altid troet at de ældre ikke forstod hvordan vi følte det,“ skriver en ung pige. „I ved ikke hvor glad jeg er over at se at jeg tog fejl. Jeres omsorg for os unge får mig til at føle at jeg er noget værd.“ En gruppe unge fra Sverige skriver: „Vi føler at I forstår os unge og at vi er blevet meget nærmere knyttet til jer.“

En ung læser opsummerer det på en god måde: „Mine søskende og jeg er enormt glade for bogen. Vi føler at det er en gave direkte fra Jehova.“ Det er vor bøn at denne gave fortsat vil være til velsignelse for gudfrygtige unge.

[Oversigt på side 29]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GUDHENGIVENHED I ØGET MÅL I EUROPA!

BELGIEN

Højeste antal til stede

1979: 23.185 1984: 28.456 1989: 30.622

Antal døbte ved stævnet

1979: 234 1984: 248 1989: 429

DANMARK

Højeste antal til stede

1979: 21.057 1984: 23.267 1989: 24.645

Antal døbte ved stævnet

1979: 122 1984: 147 1989: 249

ENGLAND

Højeste antal til stede

1979: 133.910 1984: 137.008 1989: 160.704

Antal døbte ved stævnet

1979: 605 1984: 937 1989: 1.344

FINLAND

Højeste antal til stede

1979: 20.293 1984: 23.501 1989: 25.679

Antal døbte ved stævnet

1979: 215 1984: 302 1989: 329

FRANKRIG

Højeste antal til stede

1979: 89.073 1984: 110.745 1989: 156.751

Antal døbte ved stævnet

1979: 1.361 1984: 1.856 1989: 3.201

HOLLAND

Højeste antal til stede

1979: 36.768 1984: 42.060 1989: 44.185

Antal døbte ved stævnet

1979: 126 1984: 143 1989: 271

ITALIEN

Højeste antal til stede

1979: 117.163 1984: 169.328 1989: 240.041

Antal døbte ved stævnet

1979: 2.515 1984: 3.796 1989: 6.295

LUXEMBOURG

Højeste antal til stede

1979: 1.141 1984: 1.327 1989: 3.131

Antal døbte ved stævnet

1979: 8 1984: 12 1989: 61

NORGE

Højeste antal til stede

1979: 10.327 1984: 11.352 1989: 13.829

Antal døbte ved stævnet

1979: 107 1984: 159 1989: 294

POLEN

Højeste antal til stede

1979: —  1984: 94.134a 1989: 166.518

Antal døbte ved stævnet

1979: —  1984: 3.140* 1989: 6.093

PORTUGAL

Højeste antal til stede

1979: 35.108 1984: 47.843 1989: 59.797

Antal døbte ved stævnet

1979: 862 1984: 1.068 1989: 1.546

SCHWEIZ

Højeste antal til stede

1979: 14.455 1984: 17.457 1989: 23.867

Antal døbte ved stævnet

1979: 130 1984: 225 1989: 349

SPANIEN

Højeste antal til stede

1979: 62.201 1984: 84.706 1989: 115.981

Antal døbte ved stævnet

1979: 1.278 1984: 1.521 1989: 2.935

SVERIGE

Højeste antal til stede

1979: 21.286 1984: 25.204 1989: 30.943

Antal døbte ved stævnet

1979: 279 1984: 323 1989: 410

VESTTYSKLAND

Højeste antal til stede

1979: 129.342 1984: 140.681 1989: 159.819

Antal døbte ved stævnet

1979: 1.154 1984: 1.009 1989: 1.694

ØSTRIG

Højeste antal til stede

1979: 17.847 1984: 20.908 1989: 25.153

Antal døbte ved stævnet

1979: 236 1984: 257 1989: 307

I ALT

Højeste antal til stede

1979: 713.156

1984: 977.977

1989: 1.281.665

Antal døbte ved stævnet

1979: 9.232

1984: 15.116

1989: 25.807

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Det vakte glæde i Warszawa da ’Treenighedsbrochuren’ blev udgivet

[Illustration på side 31]

Nyindviede forkyndere i Katowice jager efter gudhengivenhed ved at lade sig døbe