Ærlighed varer længst
ÆRLIGHED anbefales varmt i Bibelen og er et krav til sande kristne. (Mattæus 22:39; 2 Korinther 8:21) Desuden har mange hvis sind og hjerte er blevet forvandlet gennem nøjagtig kundskab om Bibelen, erfaret at ærlighed varer længst. Lad os tage et eksempel fra Liberia.
Efter at have overvejet sagen grundigt under bøn lukkede en kristen ældste og hans kone deres skrædderforretning. Hvorfor? Fordi den slugte for meget af deres tid og hindrede dem i deres forkyndelse og personlige studium. De var enige om at nøjes med den beskedne indtægt de kunne få ved at sælge stoffarver. Umiddelbart efter at de havde taget dette skridt faldt udsalgspriserne på stoffarve imidlertid. Nu kunne de ikke længere leve af deres indtægter. Hvad skulle de gøre?
De bad farveleverandøren om at sænke priserne så fortjenesten kunne øges, men det blev afslået. Imidlertid tilbød firmaet at sende to fakturaer, én med den reelle pris, og en anden med en lavere pris som de kunne vise toldvæsenet og således spare nogle afgifter. På den måde kunne broderen illegalt tjene cirka 14.000 kroner på hvert parti.
Broderen ville imidlertid ikke være med til denne uærlige og bedrageriske fremgangsmåde. Det overraskede firmaets ledere. De skrev: „Vi respekterer Deres samvittighed,“ og de udnævnte broderen til eneforhandler af deres produkt i Liberia. Nu da familiens materielle behov således bliver dækket, har både broderen og hans kone kunnet være hjælpepionerer, og de arbejder nært sammen med de øvrige forkyndere om at opbygge menigheden. Deres ærlighed har vist sig at være til stor velsignelse for dem.
Alfonso, der bor i Spanien, har også erfaret at det kan betale sig at være ærlig. Han flyttede hjemmefra allerede som 12-årig, og inden længe begyndte han at sælge narkotika, stjæle biler og begå indbrud i privathjem og forretninger. Somme tider brød han ind i helt op til ti forretninger om dagen. Da han var 21 blev han gennempryglet af fire af sine „venner“, der samtidig stjal hans beholdning af narkotika og truede med at slå ham ihjel hvis han meldte dem til politiet. Eftersom Alfonso var en gammel kending af politiet, turde han ikke engang tage på skadestuen for at blive behandlet.
Mens han langsomt kom sig, tænkte han alvorligt over sin måde at leve på. Han huskede noget om Bibelen og de kristne principper som hans mor havde fortalt ham da han var dreng. Dengang havde han ignoreret det, men nu bad han Jehovas vidner om et bibelstudium. Efter et halvt år havde han fuldstændig ændret adfærd og personlighed, og var rede til at blive døbt.
Dagen før han skulle døbes blev han imidlertid stævnet for retten, anklaget for væbnet røveri. Det var en forbrydelse han havde begået længe forinden, men han tilstod straks og blev varetægtsfængslet. Hans forsvarer tilskyndede ham til at sige at han intet havde stjålet og at han ikke var bevæbnet, men Alfonso insisterede på at fortælle sandheden. På grund af denne forbrydelse og hans lange synderegister krævede anklageren ham idømt 13 års fængsel. Men takket være sin gode opførsel og sin ærlighed fik han blot 6 måneder, som han allerede havde afsonet før sagen kom for retten.
Nu tjener Alfonso og hans kone trofast Jehova. De er lykkelige for at have fundet meningen med livet, og de ved af egen erfaring at ærlighed varer længst.