En freds-„epidemi“?

EN FREDS-„EPIDEMI“. „Hvilken fredelig verden!“ „Freden bryder ud overalt.“ Overskrifter som disse har i det sidste par år forbløffet avislæsere i hele verden. Nyhedsmediernes dommedagsprofetier blev på forunderlig vis ændret til optimisme. Hvad var det der skete?

For ikke så længe siden blev mange større konflikter overraskende nok bragt til ophør eller aftog i styrke i løbet af blot nogle få måneder. I Afrika ’udbrød der fred’ i Angola. I Centralasien trak Sovjetunionen sine styrker ud af Afghanistan. I Mellemamerika stilnede kampene af mellem det nicaraguanske styre og contraerne. I Sydøstasien indvilligede vietnameserne i at trække sig ud af Kampuchea. ’Fredsepidemien’ nåede endog Mellemøsten, hvor den blodige krig mellem Iran og Irak omsider ophørte.

Noget der måske er endnu mere bemærkelsesværdigt er det forbedrede forhold mellem supermagterne. Efter 40 år med kold krig er det vanskeligt at fatte de forsonende gestus og udtryk for gensidig interesse samt de konkrete skridt hen imod fred mellem Sovjetunionen og De Forenede Stater. Ifølge The Economist har Europa desuden nu oplevet den længste periode uden krig i hele sin historie. Fred er forsidestof!

Hvad betyder det? Står politikerne umiddelbart over for at indføre „fred i vor tid“? Dette løfte blev for 51 år siden givet af den engelske premierminister Neville Chamberlain. Ordene skulle vise sig at blive smerteligt ironiske, for kort tid efter udbrød den anden verdenskrig. Men er tiden nu omsider inde til at de skal gå i opfyldelse?