Den store glædebringende høst i Taiwan

ØEN Taiwan er 390 kilometer lang og 140 kilometer bred. Med en befolkning på over 20.000.000 hører den til blandt verdens tættest befolkede områder. Hovedparten af indbyggerne taler kinesisk — eller mandarin som vesterlændinge kalder det. Men der tales også adskillige dialekter foruden 13 stammesprog.

Taiwan ligger ved den nordlige vendekreds og er en meget frugtbar ø. Der høstes så store mængder ris og andre afgrøder at landet har en stor eksport af fødevarer. Imidlertid foregår der også en anden slags høst på denne ø. Det er den glædebringende, åndelige indhøstning af dem som giver agt på ’den gode nyhed om Riget’. — Mattæus 24:14.

Der plantes i det små

Arbejdet med at så sandhedens sæd fra Bibelen begyndte i Taiwan for omkring 60 år siden, da en repræsentant for Vagttårnsselskabet ankom fra Japan og holdt nogle bibelske foredrag i hovedstaden Taipei. En ung japansk mand ved navn Saburo Ochiai var lydhør over for Rigets budskab og begyndte snart at fortælle andre om det. Senere rejste to heltidstjenere fra Japan rundt på øen for at så den gode nyheds sæd. Det endte dog med at de blev sat bag lås og slå af de japanske krigsherrer og ofrede deres liv for Rigets sag. Mange af de sædekorn de havde sået, spirede snart i Amis-stammen. Til gengæld faldt sæden ikke i så god jord på vestkysten, blandt den store kinesiske befolkning som overvejende er buddhister eller taoister.

Det åndelige høstarbejde i Taiwan har haft god fremgang og i dag er øen en frugtbar arbejdsmark. For eksempel er der i de sidste fem år blevet døbt 529 hvoraf de fleste er kinesere. I 1989 nåede antallet af forkyndere på øen op på 1552. Ja, både taoister, buddhister og såkaldte kristne tager imod den gode nyhed og lærer Jehova Gud at kende! Men hvordan er det at udbrede Bibelens budskab blandt folk med så vidt forskellig baggrund? Og hvilke resultater har arbejdet haft?

Hjertelig modtagelse kontra ægte interesse

Forkyndelsesarbejdet i Taiwan er både lønnende og udfordrende, eftersom den kinesiske befolkning af natur er meget hjertelig. Almindeligvis lytter de høfligt til besøgende. Når de får tilbudt bibelsk læsestof tager de pænt imod det. Derfor har nogle heltidstjenere kunnet sprede 300 blade eller tegne 100 abonnementer på en måned. I årenes løb er der blevet afsat mange bibler, bøger, blade og traktater til folk. Hvorfor har stigningen i forkyndertallet da været så forholdsvis lille?

En af grundene er at de kungfutsianske ideer i århundreder har præget folks tankegang. Kungfutse sagde at hvis en mand „viser Respekt for Aander og Guder, idet han dog holder sig paa Afstand fra dem, kan dette kaldes sand Visdom“.a Tanken er altså at den vise ikke går særlig højt op i nogen form for gudsdyrkelse eller åndedyrkelse. Mange er derfor nok interesserede i Rigets budskab men kun få ønsker at deltage i et bibelstudium. Skønt kineserne tror at der findes mange guder og ånder er tanken om en almægtig Skaber fremmed for de fleste. Selv bibelske personer som Abraham og David er ukendte for dem. Det er derfor ikke så sært at det kræver megen tid og tålmodighed at hjælpe folk til at acceptere Bibelen som Guds inspirerede ord og at opdyrke et personligt forhold til Skaberen, Jehova Gud. Men med Jehovas velsignelse er det lykkedes.

Spore til vækst

I mange år har Jehovas Vidners menigheder i Taiwan holdt møder i lejede lokaler. En ældste i en menighed blev opmærksom på behovet for et mere velegnet mødested da en interesseret sagde: „Hvis I har sandheden, hvad laver I så her? Hvorfor har I ikke et fast mødested?“ I tillid til Jehova begyndte menigheden derfor at søge efter et velegnet sted der kunne bruges som rigssal. Til sidst købte de to lejligheder der stødte op til hinanden i en stor bygning, hvor de nu har indrettet en nydelig rigssal.

I de sidste seks år har man købt eller bygget 11 rigssale i Taiwan. I hvert eneste tilfælde har dette ført til en forøget høst og større mødedeltagelse. Et eksempel herpå er menigheden i byen Tainan mod syd. I 1981 var der en lille menighed på kun 44 forkyndere i denne store by med 600.000 indbyggere. Af ren og skær nødvendighed besluttede forkynderne at opføre deres egen rigssal. I tillid til at Jehova ville velsigne dem gik brødrene og søstrene i gang med projektet selv om salen ville komme til at koste omkring 1.200.000 kroner. Nogle bidrog med det guld de havde fået i medgift, andre udsatte planlagte udenlandsrejser. Alle i menigheden ydede projektet deres fulde støtte. Da brødrene på Vagttårnsselskabets afdelingskontor hørte om planerne besluttede de at indrette et missionærhjem oven på rigssalen og betale halvdelen af byggeomkostningerne. Efter to år stod salen færdig. Hvad er resultatet blevet? Da byggeriet var fuldført var antallet af forkyndere vokset til 74! I dag bliver rigssalen benyttet af to menigheder med hver 160 forkyndere, og ved de ugentlige møder er der gennemsnitlig 250 til stede. De to menigheder planlægger at opføre endnu en rigssal.

Høsten blandt stammefolkene

Høsten blandt stammefolkene ved Taiwans østkyst er gået for sig lige siden Rigets arbejde begyndte på øen. Nogle medlemmer af Amis-folket som lærte sandheden at kende for over 50 år siden er stadig aktive. I årenes løb har de været udsat for mange udfordringer. Da Taiwan var besat af japanerne under den anden verdenskrig blev de nødt til at lære japansk. Da Kina fik øen tilbage efter krigen måtte de til at lære kinesisk. I begyndelsen af 60’erne kom de ud for en anden prøve. På det tidspunkt var der mange fremtrædende brødre fra Amis-stammen som forlod Jehovas rene organisation eller som viste sig uværdige til at forblive i den. Mens dette stod på var der imidlertid en lille håndfuld forkyndere som fortsatte med at tjene Jehova. Mange af disse loyale ældre brødres og søstres børnebørn fører nu an i forkyndelsesarbejdet.

Også folk fra andre stammer har gjort åndelige fremskridt. For eksempel er der en trofast gruppe forkyndere i Bunun-stammen. Nogle af deres nærmeste forfædre var hovedjægere. I dag forkynder disse mennesker det fredelige budskab om Guds rige. Der er også blevet aflagt et godt vidnesbyrd for Lukai- og Paiwan-stammerne og mange af disse folk har gjort store forandringer i deres liv. Ba Chu Fu fortæller om sig selv:

„Jeg er født i bjergområdet Pingtung. Eftersom min fader var høvding i Lukai-stammen bragte folk gaver til os i form af mad så vi ikke behøvede at arbejde særlig meget. Som følge heraf blev jeg meget hovmodig. Jeg blev anfører for en bande unge bøller som skræmte folk og afpressede dem penge. Jeg var frygtet i landsbyen. Da jeg var 22 giftede jeg mig med en af mine mange kærester. Men jeg var så vant til at leve umoralsk og drikke tæt at jeg havde svært ved at affinde mig med tilværelsen som ægtemand. Vi gik fra hinanden og jeg genoptog min gamle livsstil.

Omkring det tidspunkt begyndte min kone at overvære Jehovas Vidners møder. Jeg var ikke interesseret og betragtede i øvrigt mig selv som ateist. Takket være min kones energiske og oprigtige bestræbelser sagde jeg dog i 1973 ja til at følges med hende til et internationalt stævne i Taipei. Vi overnattede hos en familie der var Jehovas vidner. Den kinesiske søsters venlighed og fordomsfrie holdning gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Efter at være kommet hjem begyndte jeg at studere Bibelen og bestræbte mig ihærdigt for at gøre forandringer. I 1974 blev jeg døbt.

Siden da har der været mange trosprøver. En af dem var at lære at læse kinesisk. En anden var isolationen. Eftersom der ikke var nogen modne brødre vi kunne komme sammen med eller søge hjælp hos, måtte jeg stole helt på Jehova. Jeg lærte at være ydmyg og at holde mig til Jehovas organisation. Følgen er blevet at hele min familie i dag er aktive i sandheden. Jeg har den forret at tjene som menighedstjener i vores menighed, hvor der nu er 60 nidkære forkyndere. Skønt jeg ikke er specielt dygtig har Jehova velsignet og støttet min indsats i høstarbejdet.“

Høsten fortsætter

Taiwan udgør kun en lille del af den verdensomspændende arbejdsmark. Men Jesu ord: „Høsten er stor, men arbejderne er få,“ har vist sig også at gælde her. (Mattæus 9:37) Sidste år var der 4534 som overværede højtiden til minde om Jesu død. Forkynderne på Taiwan har virkelig slidt i det. Og nu, mens høsten er ved at nå sit højdepunkt, høster de med glædesråb. — Jævnfør Salme 126:5, 6.

[Fodnote]

[Kort/illustrationer på side 31]

JAPAN

KINA

TAIWAN

FILIPPINERNE

[Illustrationer]

En nybygget rigssal på Taiwans østkyst

Forkynderne spreder glæde blandt mange i dette grønne land