De sidste af Dødehavsrullerne frigivet
I SEPTEMBER 1991 kom man efter årtiers venten ud af et akademisk dødvande. En bitter strid mellem forskere med særlig interesse i Dødehavsrullerne var tilsyneladende slut — selv om det kan have udløst en ny tvistighed.
Dødehavsrullerne blev fundet i 1947 og de følgende år, i nogle huler nær Det Døde Hav. De havde stor værdi eftersom de bevidnede De Hebraiske Skrifters nøjagtighed og kastede lys over de religiøse forhold i Palæstina på Jesu tid. (Esajas 40:8) Mens nogle af disse håndskrifter blev offentliggjort forholdsvis hurtigt, var der i 1991 stadig 400 håndskrifter som ikke var blevet offentliggjort, og som de fleste forskere ikke havde adgang til. Mange forskere nærede samme følelser som professor Ben Zion Wacholder. Han var „fortvivlet ved tanken om at det fuldstændige tekstmateriale i Dødehavsrullerne med den nuværende udgivelseshastighed ikke vil være tilgængeligt før vi alle er døde“.
Men situationen ændrede sig pludseligt i september 1991. Først bekendtgjorde professor Wacholder og hans medarbejder Martin Abegg at det var lykkedes ved hjælp af en datamat at rekonstruere de hemmeligholdte tekster. Dernæst bekendtgjorde Huntington-biblioteket i San Marino i Californien at man lå inde med fotografier af de originale håndskrifter som ville være frit tilgængelige for hæderlige forskere. Der var åbenbart blevet fremstillet flere fotografiske kopier af rullerne for at sikre bevarelsen af teksten. Disse kopier har været opbevaret forskellige steder og en af kopierne er med tiden indgået i Huntington-bibliotekets samling.
En forsker har betegnet denne vending i begivenhederne som ’det akademiske modstykke til Berlinmurens fald’. De officielle udgivere stemplede derimod både offentliggørelsen af den rekonstruerede tekst og frigivelsen af fotografierne som ’tyveri’. Diskussionen om det etisk forsvarlige og lovligheden af dette vil sikkert vare i årevis. I mellemtiden vil forskere have mulighed for at undersøge hele tekstmaterialet i Dødehavsrullerne.
[Illustration på side 32]
Kommentar til Habakkuks Bog, fra en af Dødehavsrullerne