Den uforglemmelige Vandflod
FOR omkring 4300 år siden oversvømmede en katastrofal vandflod jorden og udryddede næsten alt liv. Den var så omfattende at den gjorde et uudsletteligt indtryk på menneskeheden, og beretningen om den er gået i arv fra generation til generation.
Omkring 850 år efter Vandfloden nedfældede den hebraiske skribent Moses beretningen om den verdensomspændende vandflod på skrift. Den er blevet bevaret i Første Mosebog i Bibelen hvor vi i kapitel 6 til 8 kan læse den malende beskrivelse.
Bibelens vandflodsberetning
Første Mosebog indeholder følgende detaljer der tydeligvis stammer fra et øjenvidne: „I det seks hundrede år af Noas liv, i den anden måned, på den syttende dag i måneden, på denne dag sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes. Og vandfloden varede ved i fyrre dage på jorden, og vandene blev ved med at stige og hævede efterhånden arken, og til sidst var den løftet højt over jorden. Og vandene tog så meget overhånd på jorden at alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket.“ — 1 Mosebog 7:11, 17, 19.
Om Vandflodens følger for de levende skabninger siger Bibelen: „Da udåndede alt kød der bevægede sig på jorden, bestående af de flyvende skabninger og af husdyrene og af de vilde dyr og af hele den vrimmel det vrimlede med på jorden, samt alle mennesker.“ Kun Noa og syv andre overlevede, foruden eksemplarer af alle dyr, flyvende skabninger og det der bevægede sig på jorden. (1 Mosebog 7:21, 23) De var alle blevet bevaret i en stor, flydende ark der var omkring 133 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj. Eftersom arkens eneste funktion var at den skulle være vandtæt og kunne holde sig flydende, var den ikke rundbundet, havde ingen stævn og ingen fremdriftsmidler eller styremekanismer. Noas ark var ganske enkelt et rektangulært, kasseformet fartøj.
Fem måneder efter at Vandfloden var begyndt strandede arken på Ararats bjerge, der ligger i den østlige del af vore dages Tyrkiet. Noa og hans familie gik ud af arken på det tørre land et år efter Vandflodens begyndelse, og begyndte atter at leve normalt. (1 Mosebog 8:14-19) Med tiden blev menneskene så talstærke at de kunne gå i gang med at bygge en by og et tårn, det berygtede Babelstårn ved Eufratfloden. Herfra blev folk med tiden spredt til alle dele af verden da Gud forvirrede menneskenes sprog. (1 Mosebog 11:1-9) Men hvad blev der af arken?
Man søger efter arken
Siden det 19. århundrede er der blevet gjort talrige forsøg på at finde arken i Ararats bjerge. Disse bjerge har to karakteristiske bjergtoppe hvoraf den ene er 5165 meter og den anden 3914 meter høj. Den højeste bjergtop er dækket af evig sne. På grund af de klimatiske forandringer der indtraf efter Vandfloden ville arken hurtigt blive dækket af sne. Nogle forskere tror fuldt og fast at arken stadig findes her, dybt begravet i en gletscher. De hævder at der har været perioder hvor isen er smeltet så meget at arken midlertidigt er blevet afdækket.
Bogen In Search of Noah’s Ark citerer George Hagopian, en armener der hævder at han besteg Ararat og så arken i 1902 og igen i 1904. Han hævder at han første gang klatrede op på arken. „Jeg stod lige ret op og ned og betragtede hele skibet. Det var langt og var omkring 12 meter højt.“ Om det han så anden gang siger han: „Jeg så ingen egentlige krumninger. Det lignede ikke noget andet skib jeg nogen sinde har set. Det lignede mere en fladbundet pram.“
Fra 1952 til 1969 gjorde Fernand Navarra fire forsøg på at finde beviser for arkens eksistens. På sin tredje rejse til Ararats bjerge steg han ned til bunden af en gletscherspalte hvor han fandt et stykke sort træ indlejret i isen. „Det må have været meget langt og var måske endnu forbundet med andre dele af skibets skelet. Jeg kunne kun save på langs med årerne indtil jeg fik fjernet et stykke på halvanden meters længde,“ fortæller han.
Professor Richard Bliss, én af de mange eksperter som undersøgte træet, siger: „Det stykke træ Navarra fandt, er en tilvirket bjælke der er imprægneret med tjæreagtigt beg. Det har tapsamlinger og er kanthugget med hånden.“ Man daterede træet til at være omkring fire eller fem tusind år gammelt.
Skønt man har gjort sig store anstrengelser for at finde arken på Ararats bjerge, findes det afgørende bevis for at den er blevet brugt af mennesker til at overleve en vandflod, i den skrevne beretning i Første Mosebog. Beretningen bekræftes af den store mængde vandflodssagn der findes blandt primitive folkeslag i hele verden. Overvej vidnesbyrdene i den følgende artikel.
[Illustration på side 4, 5]
Arken kunne laste hvad der svarer til 10 godstog med omkring 25 amerikanske godsvogne i hver togstamme!