Nyt fra Rigets arbejdsmark
Jehova belønner en trofast ung mand
TROFASTE unge er dyrebare i Jehovas øjne. Følgende oplevelse, der handler om en ung mand, bør tilskynde andre unge til at bevare deres uangribelighed i tjenesten for Jehova.
En 11-årig argentinsk dreng og hans yngre broder begyndte at studere bogen Sandheden der fører til evigt liv med deres bedstemor. Dette affødte straks modstand fra drengenes forældre, som forbød dem at tage til møde i rigssalen. For alligevel at komme til møde sneg drengene sig ud ad vinduet i badeværelset, derfra sprang de ned i gården, kravlede over en mur til naboens gård og tog videre til rigssalen. En dag kom det deres mor for øre at de overværede Jehovas Vidners møder. Hun truede dem med klø, hvilket skræmte den yngste til at holde op med at studere. Men den ældste holdt ved. I fem år overværede han møderne uden sine forældres viden.
Da han var 16 ønskede han at tage en skoleuddannelse som han ikke kunne få i sin hjemby. At være væk hjemmefra ville give ham mere frihed til sandheden. Hans forældre lod ham rejse, og alt gik godt i tre måneder. Så underrettede skolens rektor forældrene om at deres søn ikke ville hilse flaget eller synge med på nationalsangen. I nærværelse af rektoren, forældrene, en sekretær, en advokat og ti lærere aflagde den unge mand et glimrende vidnesbyrd om hvorfor han af samvittighedsgrunde ikke kunne udføre disse handlinger. (2 Mosebog 20:4, 5) Forældrene dirrede af harme. Moderen anskaffede sig en revolver for at skyde bedstemoderen, som hun anså for at være den ansvarlige. Men hun fik aldrig lejlighed til at være alene med hende.
På forslag fra en ven af familien, og med rektorens accept, besluttede forældrene at lade deres søn indlægge på et psykiatrisk hospital, idet de tænkte at den psykiatriske behandling ville få ham til at opgive sin tro. Plejepersonalet kørte drengen 100 kilometer væk i en bil og gav ham indsprøjtninger af store mængder insulin og andre stoffer indtil han mistede bevidstheden. Da han vågnede var han helt desorienteret, kunne ikke genkende nogen og led af lettere hukommelsestab. Trods mange undersøgelser kunne lægerne ikke påvise at han var mentalt uligevægtig. Men behandlingen fortsatte. Når drengen var ved bevidsthed bad han konstant Jehova om ikke at forlade ham, og tryglede ham om styrke til at holde ud. Jehova beskyttede ham, og til sidst blev han udskrevet.
Ved en lejlighed spurgte skolens rektor om han ville afsværge sin tro. Da drengen svarede nej, bad han forældrene sende ham tilbage til hospitalet, eftersom det var værre fat end nogen sinde. Forældrene fik sønnen anbragt på et ungdomshjem og bad værtinden sørge for at han ikke tog til Jehovas Vidners møder. Efter at forældrene var taget af sted fik drengen sig en overraskelse! De der ejede pensionatet var Jehovas vidner! Til sidst tog forældrene ham ud af psykiatrisk behandling, i den overbevisning at lægerne havde løjet for dem. I mellemtiden fastslog Argentinas højesteret at børn af Jehovas vidner ikke kan udvises fra skolen for ikke at hilse flaget.
Fik denne trofaste unge mand noget positivt ud af sine prøvelser? Ja, han siger: „Jeg fik aflagt et omfattende vidnesbyrd for læger, lærere, skolekammerater, forældre og slægtninge, ja, for hele byen. Mine forældre er blevet mildere stemt og har fået et mere positivt syn på Jehovas vidner. Når jeg ser tilbage på min opvækst kan jeg se hvor enestående og omsorgsfuldt Gud tager sig af dem der forbliver loyale mod ham. Det er præcis som salmisten siger i Salme 27:10: ’Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.’“
Denne unge mand, der nu er 23 år og gift, er meget aktiv i tjenesten for Gud. Jehovas opretholdende kraft er i sandhed uudtømmelig. — Salme 55:22.