Gåden om det største navn løses
Det er interessant at både den muslimske Koran og den kristne Bibel henviser til det største navn. Denne artikel forklarer betydningen af dette navn. Den viser også at navnet har betydning for hele menneskeheden og for vor fremtid her på jorden.
MILLIONER af mænd og kvinder har levet og er døde på denne jord. I de fleste tilfælde er deres navn forsvundet sammen med dem, og mindet om dem er glemt. Men nogle store navne — såsom Avicenna, Edison, Pasteur, Beethoven, Gandhi og Newton — huskes stadig. Disse navne forbindes med de præstationer, opdagelser og opfindelser som de er blevet kendt for.
Der findes imidlertid et navn som er større end alle andre. Alle forgangne og nuværende vidundere i hele universet er knyttet til det. Derfor er menneskehedens håb om et langt og lykkeligt liv forbundet med dette navn!
Mange har ønsket at lære dette navn at kende. De har søgt efter det og spurgt om det, men har ikke fundet det. For dem er det forblevet en gåde. Faktisk kan intet menneske lære dette navn at kende medmindre ejeren af det åbenbarer det for ham. Gåden om dette uforlignelige navn er imidlertid blevet løst, nemlig af dets bærer, Gud, der har gjort det muligt for dem der tror på ham, at lære ham at kende. Han åbenbarede sit navn for Adam, derefter for Abraham, for Moses og for sine andre trofaste tjenere i fortiden.
Søgen efter det største navn
Koranen fortæller om „en, som havde kundskab om Bogen“. (27:40 [i nogle udgaver vers 41]) En kommentar der kaldes Tafsīr Jalālayn siger om dette vers: „Asaf, søn af Barkhiyā, var en retfærdig mand. Han kendte Guds store navn, og når som helst han kaldte på det, fik han svar.“ Dette får os til at tænke på bibelskribenten Asaf, som i Salme 83:18 sagde: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“
I Koranen 17:2 [i nogle udgaver vers 3] læser vi: „Vi gav Moses Bogen [Toraen] og gjorde den til en retledning for Israels børn.“ I den omtalte bog henvender Moses sig til Gud og siger: „Sæt jeg nu kommer til Israels sønner og siger til dem: ’Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer,’ og de så siger til mig: ’Hvad er hans navn?’ hvad skal jeg da sige til dem?“ Derpå sagde Gud til Moses: „Sådan skal du sige til Israels sønner: ’Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.’ Dette er mit navn for altid.“ — 2 Mosebog 3:13, 15.
I gamle dage kendte israelitterne Guds store navn. Det indgik endda i deres egne navne. Ligesom man i dag kan finde navnet Abdulla, der betyder „Guds tjener“, brugte man i det gamle Israel navnet Obadias, der betyder „Jehovas tjener“. Profeten Moses’ mor hed Jokebed, hvilket muligvis betyder „Jehova er herlighed“. Navnet Johannes betyder „Jehova har været nådig“, og profeten Elias’ navn betyder „Min Gud er Jehova“.
Profeterne kendte dette store navn og brugte det med dyb respekt. Det forekommer mere end 7000 gange i De Hellige Skrifter. Jesus Kristus, Marias søn, henledte opmærksomheden på dette navn da han i en bøn til Gud sagde: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig . . . Og jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem.“ (Johannes 17:6, 26) I sin berømte kommentar til Koranen siger Bayḍāwī om Koranen 2:87 [i nogle udgaver vers 88] at Jesus „opvækkede døde ved hjælp af Guds store navn“.
Hvordan blev dette navn da til en gåde, et mysterium? Hvordan berører dette navn fremtiden for os hver især?
Hvordan navnet blev til en gåde
Nogle tror at „Jehova“ på hebraisk betyder „Allah“ (Gud). „Allah“ svarer imidlertid til det hebraiske ’Ælohīmʹ, pluralis majestatis af ordet ’ælōʹah (gud). Blandt jøderne udviklede der sig en overtro som gjorde at de veg tilbage fra at udtale det guddommelige navn, Jehova. Når de læste De Hellige Skrifter og stødte på navnet Jehova blev det skik at de i stedet sagde ’Adhonajʹ, hvilket betyder „Herre“. Nogle steder ændrede de endda den oprindelige hebraiske tekst fra „Jehova“ til ’Adhonajʹ.
Kristenhedens religiøse ledere fulgte jødernes eksempel. De skiftede navnet Jehova ud med „Gud“ („Allah“ på arabisk) og „Herre“. Det bidrog til udviklingen af den falske treenighedslære, som ikke finder støtte i De Hellige Skrifter. Derfor tilbeder millioner fejlagtigt Jesus og den hellige ånd og anser disse for ligestillede med Gud.a
Lederne inden for både jødedommen og kristenheden er således skyld i at der råder så stor uvidenhed om det største navn. Gud forudsagde imidlertid: „Jeg vil hellige mit store navn, . . . og nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ Ja, Jehova vil gøre sit navn kendt blandt alle nationerne. Hvorfor? Fordi han ikke blot er Gud for jøderne eller for en enkelt nation eller et enkelt folk, men for hele menneskeheden. — Ezekiel 36:23; 1 Mosebog 22:18; Salme 145:21; Malakias 1:11.
Det største navn og vor fremtid
De Hellige Skrifter siger: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Romerne 10:13) Vor frelse på dommens dag afhænger af at vi kender Guds navn. At kende hans navn vil sige at kende hans egenskaber, gerninger og hensigter, og at leve i harmoni med hans ophøjede principper. Abraham kendte for eksempel Guds navn og påkaldte det. Som følge heraf havde han et godt forhold til Gud, udviste han tro på ham, stolede på ham, og adlød ham. Abraham blev således Guds ven. At kende Guds navn drager også os nær til ham og hjælper os til at opdyrke et personligt forhold til ham og til at holde fast ved hans kærlighed. — 1 Mosebog 12:8; Salme 9:10; Ordsprogene 18:10; Jakob 2:23.
I Bibelen læser vi: „Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ (Malakias 3:16) Hvorfor bør vi have det største navn „i tanke“? Navnet Jehova betyder bogstaveligt: „Han lader blive.“ Det viser at Jehova opfylder sine løfter. Han gennemfører altid sine hensigter. Han er den almægtige Gud, den eneste Skaber, den som besidder alle gode egenskaber. Intet enkelt ord kan fuldt ud beskrive hans guddommelige natur. Men Gud har selv valgt det største navn — Jehova — og det minder os om alle hans egenskaber og hensigter.
I De Hellige Skrifter fortæller Gud os om sine hensigter med menneskene. Jehova Gud skabte menneskene for at de skulle leve evigt i lykke i Paradiset. Hans vilje med menneskeheden er at alle mennesker skal udgøre én stor familie, der er forenet i kærlighed og fred. Kærlighedens Gud vil i nær fremtid gennemføre denne hensigt. — Mattæus 24:3-14, 32-42; 1 Johannes 4:14-21.
Gud forklarer årsagerne til menneskehedens lidelser og viser at det er muligt at opnå frelse. (Åbenbaringen 21:4) I Salme 37:10, 11 læser vi: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Se også Koranen 21:105 [i nogle udgaver vers 106].
Ja, Gud vil blive kendt ved sit store navn. Nationerne skal kende at han er Jehova. Det er et stort privilegium at kende det største navn, at vidne om det og at holde sig til det! På den måde vil Guds storslåede hensigt gå i opfyldelse på os hver især: „Fordi han har knyttet sig til mig, bringer jeg ham i sikkerhed. Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn. Han kalder på mig, og jeg svarer ham. . . . Med en lang række dage mætter jeg ham og lader ham se min frelse.“ — Salme 91:14-16.
[Fodnote]
a I brochuren Skal man tro på treenigheden?, udgivet i 1989 af Vagttårnets Selskab, findes der beviser for at treenighedslæren ikke er bibelsk.
[Illustration på side 5]
Ved den brændende tornebusk åbenbarede Gud sig for Moses som ’Jehova, Abrahams Gud’
[Kildeangivelse]
Moses og den brændende tornebusk, af W. Thomas sen.