’Én side kan lyse op i mørket som en stjerne’

I DAG findes der oversættelser af De Hellige Skrifter på næsten alle sprog. Men striden om Bibelen har ofte raset på liv og død.

I bogen Fifteenth Century Bibles skriver Wendell Prime: „Tredive år efter opfindelsen af trykkekunsten var Den Spanske Inkvisition i fuld gang. Af de 342.000 mennesker som inkvisitionen straffede i dette land, blev de 32.000 brændt levende. Det var på grund af Bibelen at de endte på martyrbålet. Lige så forfærdelig var denne ødelæggelsesmaskine i Italien, både i syd og i nord. Ærkebiskopper, bistået af inkvisitionen, var en fortærende ild for både biblerne og deres læsere. Nero fik de kristne til at skinne som verdens lys ved at sætte ild til dem, efter at have ladet dem indsy i sække og oversmøre med beg. Han brugte dem som fakler til at illuminere sine orgier. Men gaderne i Europas byer flammede af bibelbål. Med biblerne var det anderledes end med læserne — der kunne udplyndres, afklædes, torteres, lemlæstes og behandles som udskud. Blot én bevaret side kunne oplyse dette dystre mørke som en stjerne.“ (Kursiveret af os.)

Det forfatteren Prime beskriver, skete med den bibelside som er gengivet her. Det er en kolofon, det vil sige, den sidste side i bogen, hvor en signatur identificerer oversætteren. De to parallelle kolonner øverst er de afsluttende vers i Apokalypsen, også kaldet Åbenbaringens Bog.

Om denne bog siges der i The Cambridge History of the Bible: „Bonifacio Ferrers katalanske oversættelse af Bibelen blev trykt i Valencia i 1478. Alle tilgængelige kopier blev tilintetgjort af inkvisitionen før år 1500, men en enkelt side har overlevet i Det Spanske Amerikaselskabs bibliotek.“ (Kursiveret af os.)

Wendell Prime bemærker også: „For de skræmte gejstlige var en god bibel en brændt bibel. Disse hellige bål ville have været langt hyppigere og større hvis det ikke havde været for mangelen på brændsel. Mange steder foregik der ingen bibelafbrændinger fordi myndighederne havde været så nidkære i deres bestræbelser for at finde dem at der ikke længere var nogen bibler at brænde.“ Trods intense bestræbelser for at fjerne biblerne fra menigmand, undslap mange eksemplarer tilintetgørelse. Prime tilføjer: „Biblerne blev bevaret idet landsforviste tog dem med, eller ved at man, som med ædelsten og ædelmetaller, gemte dem bort i tider med trængsel og fare.“

Guds profet Esajas skrev: „Alt kød er grønt græs . . . Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.“ (Esajas 40:6, 8) I århundredernes løb har utallige bibelelskere, foruden mange modige oversættere, sat livet på spil og lidt forfærdeligt for Guds ords skyld. Menneskers bestræbelser alene kunne dog aldrig have sikret dets bevarelse. At Bibelen er blevet bevaret kan vi takke dens Forfatter, Jehova Gud, for.

[Kildeangivelse på side 7]

Courtesy of The Hispanic Society of America, New York