Lad ikke ensomhed ødelægge dit liv

ENSOMHED kan ødelægge tilværelsen for både ung og gammel. I tidsskriftet Redbook siger skribenten Judith Viorst: „Ensomhed tynger hjertet som en sten. . . . Ensomhed resulterer i en følelse af tomhed og fortvivlelse. Ensomhed får os til at føle os som moderløse børn, som lam der er faret vild, ja, som små og forvildede mennesker midt i en stor og kold verden.“ — September 1991.

Mange forskellige forhold i livet kan gøre en ensom. Det være sig adskillelse fra sine venner, uvante omgivelser, skilsmisse, dødsfald eller ingen at tale med i familien. Man kan endda være omgivet af mange mennesker og alligevel føle sig umådeligt ensom.

Hvad kan man stille op?

Skal man blot betragte sig selv som et hjælpeløst offer for ensomhedsfølelse? Eller kan man gøre noget for at hindre at ensomheden lidt efter lidt ødelægger ens tilværelse eller udslukker ens livslyst? Ja, det kan man. De mange nyttige råd der findes, og den megen gode vejledning og opmuntring man kan hente i Guds ord, Bibelen, kan være lige det der skal til i kampen mod ensomhed. — Mattæus 11:28, 29.

Du vil sikkert finde det opmuntrende at læse om en ung kvinde ved navn Rut, der levede for cirka 3000 år siden i Mellemøsten. Hvis nogen havde grund til at lide af ensomhedsfølelse, var det hende. Da hendes mand døde rejste hun sammen med sin svigermoder til uvante omgivelser i Israel. (Rut 2:11) Hun var berøvet sin familie og sine tidligere venner, og hun var udlænding i et fremmed land. Men Bibelen siger intet om at hun sank ned i ensomhedens dyb. Beretningen om hende findes i Ruts Bog i Bibelen.

Man må ligesom Rut prøve at bevare en positiv indstilling til livet. Ensomhedsfølelsen kan nemlig forstærkes af det syn man anlægger på tingene. Dette kan Ann bekræfte. I fire år passede hun sin fader mens han led af en udmarvende sygdom. Da han døde følte hun sig fuldstændig ene og forladt. „Jeg følte et tomrum og at jeg slet ikke duede til noget. Ingen havde brug for mig mere,“ siger hun. „Jeg indså imidlertid at mit liv nu havde ændret sig, og jeg vidste at jeg, for at få bugt med min ensomhedsfølelse, måtte få det bedste ud af den situation jeg nu befandt mig i.“ Man kan ikke altid ændre sine omstændigheder, men det er muligt at ændre sin holdning til dem.

At være travlt beskæftiget med at udrette noget er ganske vist ikke hele løsningen på at blive ensomheden kvit, men det hjælper. Dette har Irene erfaret. Hun blev enke efter kun seks måneders ægteskab og siger: „Ensomhedsfølelsen var stærkest når jeg havde mindst at lave. Jeg koncentrerede mig derfor om at engagere mig i andre og hjælpe dem til at overvinde deres problemer.“ Man bliver glad når man hjælper andre, og ensomme kristne har rigeligt at gøre i Herrens gerning. — Apostelgerninger 20:35; 1 Korinther 15:58.

Få hjælp af venner

I tidsskriftet The New York Times Magazine beskrives ensomme børn som nogle der ’føler sig sårede fordi de ingen venner har’. (28. april 1991) Mange ensomme mennesker — unge som gamle — siger at de ingen venner har. Vi kan derfor nyde stor gavn af det ægte venskab vi finder inden for den omsorgsfulde kristne menighed. Gør en indsats for at udvide din vennekreds i menigheden, og lad vennerne hjælpe dig så godt de formår. Et af formålene med venskaber er jo netop at man har nogen at støtte sig til i vanskelige tider. — Ordsprogene 17:17; 18:24.

Man må dog være opmærksom på at man som følge af sin følelsesmæssige smerte kan gøre det svært for sine venner at træde hjælpende til. Hvordan det? Skribenten Jeffrey Young siger: „Nogle ensomme . . . skræmmer mulige venner bort, enten ved at tale så meget at andre ikke kan få et ord indført, eller ved at komme med upassende eller anstødelige udtalelser. På en eller anden måde har kronisk ensomme mennesker en tilbøjelighed til at sabotere et nært forhold til andre.“ — U.S.News & World Report for 17. september 1984.

Til tider kan man forværre sin situation ved at isolere sig fra andre. En mand i halvtredserne ved navn Peter gjorde dette. Efter sin hustrus død trak han sig tilbage fra andre til trods for at han inderst inde gerne ville have hjælp. Han siger: „Nogle dage kunne jeg ikke holde ud at være sammen med nogen, og med tiden prøvede jeg at undgå kontakt med andre.“ Dette kan være en farlig kurs at slå ind på. Det kan ganske vist være gavnligt at være alene en gang imellem, men helt at isolere sig fra andre er skadeligt. (Ordsprogene 18:1) Peter indså værdien af dette og siger: „Omsider kom jeg over det. Jeg lærte at erkende min situation, og med hjælp fra mine venner lykkedes det mig at lægge mit liv om.“

Vi må ikke tro at andre har en eller anden forpligtelse til at hjælpe os. Vi må derfor undgå at være krævende og i stedet hilse enhver venlighed der bliver vist os velkommen og udtrykke vor værdsættelse af det der bliver gjort. Vi må også huske det gode råd vi finder i Ordsprogene 25:17: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus; ellers får han for meget af dig og hader dig.“ Frances mener at det er vigtigt at tage denne advarsel alvorligt. Hun blev meget ensom da hun mistede sin mand efter 35 års ægteskab. „Vær rimelig i dine forventninger,“ siger hun, „og forlang ikke for meget af andre. Stå ikke altid på din næstes dørtrin for at søge hjælp.“

Jehova tager sig af os

Selv om vore venner til tider svigter, har vi stadig Jehova Gud som vor ven. Vi kan have tillid til at han tager sig af os. Vi må bevare en stærk tillid til ham og fortsat søge tilflugt under hans beskyttende vinger. (Salme 27:10; 91:1, 2; Ordsprogene 3:5, 6) Moabitterinden Rut gjorde dette og blev rigt velsignet. Ja, hun blev endda stammoder til Jesus Kristus! — Rut 2:12; 4:17; Mattæus 1:5, 16.

Vi må til stadighed bede til Jehova. (Salme 34:4; 62:7, 8) For Margaret var bønnen en kilde til stor styrke i kampen mod ensomheden. Hun var i heltidstjenesten sammen med sin mand indtil han døde i en tidlig alder. Hun siger: „Jeg har altid syntes at det var godt at bede højt og fortælle Jehova om alt, deriblandt om sin frygt og sine bekymringer. Dette hjalp mig til at se tingene i deres rette lys når ensomhedsfølelsen overvældede mig. Jeg så hvordan Jehova besvarede disse bønner, hvilket gav mig tillid.“ Hun havde stor gavn af at følge apostelen Peters råd: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7; Salme 55:22.

Hvis vi har et godt forhold til Jehova, vil dette hjælpe os til at bevare selvrespekten — noget som enlige ofte har mistet. Da journalisten Jeannette Kupfermanns mand døde af kræft, skrev hun om „følelser af ringe selvværd og uduelighed“. Hun siger: „Det er denne følelse af at man ikke duer til noget der fører så mange enker ud i en næsten selvmorderisk depression.“

Vi må huske at Jehova sætter stor pris på os. I Jehovas øjne er vi ikke uduelige. (Johannes 3:16) Han vil støtte os, ligesom han i fortiden støttede sit folk israelitterne. Til dem sagde han: „Jeg har ikke vraget dig. Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.“ — Esajas 41:9, 10.

Giv ikke Gud skylden

Lad os aldrig give Gud skylden for vor ensomhed. Jehova er ikke den ansvarlige. Hans hensigt har altid været at alle mennesker skulle kunne glæde sig over hinandens gode og opbyggende selskab. Da Gud skabte Adam sagde han: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ (1 Mosebog 2:18) Dette gjorde Gud da han skabte Eva, den første kvinde. Hvis det ikke havde været for det oprør som Satan stod bag, ville manden og kvinden, og de børn de fik, aldrig have oplevet ensomhed.

Det at Jehova midlertidigt har tilladt ondskaben, har selvfølgelig givet grobund for ensomhed og andre lidelser. Men vi må aldrig glemme at det kun er midlertidige onder. Ensomhedens prøvelser synes mindre vanskelige at klare når de ses i lyset af hvad Gud vil gøre for os i den nye verden. I mellemtiden har han lovet at støtte og trøste os. — Salme 18:2; Filipperne 4:6, 7.

Denne viden kan styrke os. Da tidligere omtalte Frances blev enke, fandt hun især om natten trøst i ordene i Salme 4:8: „I fred vil jeg både lægge mig og falde i søvn, for du, Jehova, du alene, lader mig bo trygt.“ Det kan være en hjælp at tænke over denne og lignende udtalelser i Salmernes Bog. Overvej hvordan Gud tager sig af os, som det kommer frem i Salme 23:1-3.

Hvordan kan man hjælpe den ensomme?

Man kan først og fremmest hjælpe en der er ensom ved at vise vedkommende kærlighed. Igen og igen tilskynder Bibelen Guds tjenere til at vise hinanden kærlighed, og dette gælder især i tider med prøvelser. Apostelen Paulus skrev: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Romerne 12:10) Ja, Guds inspirerede ord siger: „Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:8) Hvordan kan man vise de ensomme kærlighed?

I stedet for at afvise eller ignorere de ensomme, kan vi som enkeltpersoner vise dem vor omsorg og inderlige hengivenhed ved at hjælpe dem når som helst det er muligt. Vi kan gøre ligesom Job, der sagde: „Jeg reddede den nødstedte som råbte på hjælp, og den faderløse og den som ingen hjælper havde. . . . Og enkens hjerte gjorde jeg glad.“ (Job 29:12, 13) Udnævnte ældste i den kristne menighed og medfølende venner kan på lignende betænksomme måder sørge for at dække det grundlæggende behov mennesker har for forståelse, kærlighed og støtte. De kan vise empati og nu og da dække behovet for en fortrolig samtale. — 1 Peter 3:8.

Ofte er det de små ting venner gør der har størst betydning. Hvis en trosfælle for eksempel mister en i døden, kan man udrette meget godt ved at give udtryk for sit ægte venskab i praktiske handlinger. Undervurdér ikke små udtryk for venlighed, såsom en invitation til et måltid mad, et lyttende øre eller en opmuntrende samtale. Sådanne ting er en stor hjælp i kampen mod ensomhed. — Hebræerne 13:16.

Sandsynligvis vil vi alle fra tid til anden opleve perioder med ensomhed. Men ensomhed behøver ikke at blive en svøbe. Fyld livet med vigtige, positive aktiviteter. Lad venner yde den hjælp de kan. Hav tillid til Jehova Gud. Glem aldrig det opmuntrende løfte vi finder i Salme 34:19: „Mange ulykker rammer den retfærdige, men Jehova udfrier ham af dem alle.“ Søg hjælp hos Jehova og lad ikke ensomhed ødelægge dit liv.

[Ramme på side 24]

HVORDAN ENSOMHEDEN KAN BEKÆMPES

▪ Hold dig nær til Jehova

▪ Søg trøst ved at læse i Bibelen

▪ Bevar en positiv, kristen indstilling

▪ Vær travlt optaget af meningsfyldte aktiviteter

▪ Udvid din vennekreds

▪ Gør det let for venner at hjælpe

▪ Isolér dig ikke men opdyrk udadvendt kærlighed

▪ Hav tillid til at Jehova tager sig af dig

[Ramme på side 24]

HVORDAN MAN KAN HJÆLPE DE ENSOMME

▪ Vær forstående, kærlig og giv trøst

▪ Dæk behovet for fortrolige samtaler

▪ Bliv ved med at gøre de små ting der hjælper

[Illustration på side 23]

Trods vanskelige omstændigheder lod Rut ikke sit liv ødelægge af ensomhed