Kan der komme noget godt ud af at tale om religion?
FORÆLDRE venter spændt på at høre deres barns første ord. Når de mellem barnets pludrelyde genkender et af de ord de ofte har gentaget for barnet, for eksempel „mor“ eller „far“, bliver de helt varme om hjertet. De fortæller det straks til venner og bekendte. Ja, når et lille barn begynder at tale, vækker det glæde.
Det barnet ser, hører eller lugter, fremkalder en reaktion. Selvfølgelig er reaktionen ikke altid den samme. Men hvis barnet efter et stykke tid undlader at reagere på de indtryk det får, vil forældrene med rette begynde at spekulere på om deres barns udvikling er hæmmet.
Små børn er mest åbne over for dem de kender. Når moderen omfavner barnet får hun som regel et stort smil. Men hvis en besøgende slægtning rører ved barnet eller prøver at tage det op, kan det give sig til at græde og vil måske protestere voldsomt. Det er noget de fleste slægtninge affinder sig med. De ved at denne barriere forsvinder når barnet lærer dem bedre at kende, og de glæder sig når barnet en dag drister sig til at give dem et lille smil.
På samme måde afholder mange voksne sig fra at tale åbent om deres tro, medmindre det er med nogle de har kendt længe. De kan ikke se hvorfor en fremmed skulle have lyst til at tale om noget så personligt som religion, og opbygger derfor en usynlig barriere mellem sig selv og dem der ønsker at tale med dem om Skaberen. De afviser endda enhver talen om noget så grundlæggende for mennesker som trangen til at tilbede.
I virkeligheden burde vi være meget interesserede i at lære om Skaberen, hvilket vi netop har mulighed for når vi taler med andre om ham. Sådan forholder det sig fordi Gud længe har benyttet sig af åben kommunikation. Lad os se hvordan.
’Hør og lær’
Første gang Gud kommunikerede med et menneske, var da han talte med Adam i Edens have. Men efter at Adam og Eva havde syndet, gemte de sig da Gud kaldte på dem for at tale med dem. (1 Mosebog 3:8-13) Bibelen indeholder imidlertid detaljerede beretninger om mænd og kvinder som gerne ville tale med Gud.
Gud talte med Noa om den forestående udslettelse af den onde verden på hans tid, hvorpå Noa blev „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Noa virkede som Guds talsmand over for sin generation, og han viste ikke alene tro på det Gud havde sagt han ville gøre mod mennesker, men bekendte offentligt at han stillede sig på Jehovas side. Hvilken reaktion mødte Noa? De fleste af hans samtidige „gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:37-39) Men der var lykkeligvis syv medlemmer af Noas familie som lyttede, fulgte Guds anvisninger og overlevede den globale oversvømmelse. Alle der lever i dag nedstammer fra dem.
Senere kommunikerede Gud med en hel nation, fortidens Israel. Gennem Moses gav Gud israelitterne De Ti Bud og omkring 600 andre love der var lige så bindende. Jehova forventede at de adlød dem alle. Moses gav påbud om at Guds lov skulle oplæses hvert syvende år ved den årlige løvhyttefest. Han sagde: „Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene og den fastboende udlænding hos dig, som er inden for dine porte.“ Hvorfor? „For at de kan høre og for at de kan lære, og således frygte Jehova jeres Gud og tage vare på at følge alle denne lovs ord.“ Alle skulle høre og lære. Man kan forestille sig den glæde det har været for dem at tale med hinanden om det de havde hørt. — 5 Mosebog 31:10-12.
Mere end fem hundrede år senere iværksatte kong Josafat af Juda en kampagne ledet af landets fyrster og levitter, for at genoprette den sande tilbedelse af Jehova. Disse mænd rejste rundt til alle Judas byer og underviste indbyggerne i Jehovas love. Ved på denne måde at gøre lovene offentligt kendt, viste kongen at han stod op for den sande tilbedelse. For hans undersåtter gjaldt det om at høre og lære. — 2 Krønikebog 17:1-6, 9.
Forkyndelse gennem samtaler
Gud sendte Jesus, sin egen søn, til jorden for at tjene som sin talsmand. (Johannes 1:14) Da tre af Jesu disciple var vidne til hans forvandling, hørte de Guds egen stemme erklære: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ (Mattæus 17:5) Det gjorde de.
På tilsvarende måde gav Jesus sine apostle besked på at gøre andre bekendt med Guds hensigter. Da der var omkring seks måneder tilbage af Jesu jordiske tjeneste, gjorde han imidlertid opmærksom på at arbejdet med at forkynde om Guds rige var så omfattende at der var brug for flere disciple. Han oplærte 70 andre til at tale med fremmede om Guds rige og sendte dem derefter ud for at gøre budskabet offentligt kendt. (Lukas 10:1, 2, 9) Kort før Jesus vendte tilbage til sin Fader i himmelen, tilskyndede han sine disciple til at tage initiativet til at tale med andre om Riget, og gav dem denne befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) I hele verden opfylder sande kristne i dag denne befaling ved at tale med deres medmennesker om Rigets gode nyhed. Sådanne drøftelser giver dem mulighed for at forkynde sandheden om Skaberen, Jehova. — Mattæus 24:14.
Fredelige, opbyggende samtaler
Hvordan skulle Jesu disciple bære sig ad når de talte med andre om deres tro? De skulle ikke irritere modstandere eller skændes med dem. De skulle derimod finde frem til dem der ønskede at høre den gode nyhed og begrunde det de fortalte dem, ud fra Skrifterne. Gud lagde naturligvis mærke til hvordan folk reagerede når de kom i kontakt med hans søns disciple. Jesus sagde: „Den der tager imod jer, tager imod mig, og den der tager imod mig, tager imod den som har udsendt mig.“ (Mattæus 10:40) De fleste afviste hånligt Gud ved at forkaste Jesu budskab.
„En Herrens træl bør ikke strides med nogen,“ lød et råd fra den kristne apostel Paulus. Han bør derimod „være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden“. (2 Timoteus 2:24, 25) Paulus satte et godt eksempel i denne henseende da han forkyndte den gode nyhed for athenerne. Han ræsonnerede med jøderne i deres synagoge og talte „hver dag på torvet med dem som tilfældigvis var til stede“. Selv om Paulus vidste at nogle af dem blot var der for at høre nyt, talte han venligt og ligefremt med dem. Han fortalte sine tilhørere om Guds budskab, hvilket burde tilskynde dem til at ændre sind. Deres reaktion ligner meget den man møder hos folk i dag. „Nogle [begyndte] at gøre nar, mens andre sagde: ’Vi vil høre dig fortælle om dette igen en anden gang.’“ Paulus prøvede ikke med alle midler at holde samtalen i gang. Da han havde forkyndt budskabet „gik [han] bort fra deres midte“. — Apostelgerninger 17:16-34.
Senere sagde Paulus til nogle i den kristne menighed i Efesus at han ’ikke havde holdt sig tilbage fra at meddele dem noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise dem offentligt og fra hus til hus’. Han havde endda ’aflagt et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på Jesus Kristus’. — Apostelgerninger 20:20, 21.
Disse bibelske eksempler viser hvordan Guds trofaste tjenere på Bibelens tid talte om religion. På samme måde viser Jehovas vidner i dag deres lydighed mod Gud ved at tale med andre om deres tro.
Udbytterige samtaler
’Hør Guds ord.’ ’Lyt til hans påbud.’ Sådan lyder Bibelens opfordring igen og igen, og den har du mulighed for at følge næste gang Jehovas vidner henvender sig til dig. Lyt til det de fortæller dig ud fra Bibelen. Det er ikke et politisk, men et religiøst budskab de kommer med. Det drejer sig om en himmelsk regering som Gud står bag, hans rige. Dette rige er det middel hvormed Gud vil fjerne årsagerne til vor tids konflikter. (Daniel 2:44) Derefter vil Gud sørge for at denne himmelske regering forvandler hele jorden til et paradis der kommer til at ligne Edens have.
En tidligere kriminalbetjent afviste flere gange Jehovas vidner når de kom for at tale med ham om Bibelen. Men den stigende kriminalitet han så omkring sig gjorde ham desillusioneret. Da han senere fik besøg af et af Jehovas vidner, sagde han derfor at han ville undersøge om der var beviser for at Bibelen taler sandt. Det førte til regelmæssige samtaler. Selv om betjenten flyttede flere gange, gav Vidnerne ikke op, men søgte hver gang at finde ud af hvor han var flyttet hen for at kunne fortsætte drøftelserne. Til sidst sagde han: „De beviser jeg ledte efter har hele tiden stået her i De Hellige Skrifter. Men hvis disse Jehovas vidner ikke var blevet ved med at komme for at tale med mig, ville jeg stadig have befundet mig udenfor og spekuleret over meningen med livet. Nu har jeg lært sandheden at kende, og jeg vil derfor bruge resten af mit liv på at lede efter andre der søger efter Gud ligesom jeg selv gjorde.“
De der lytter med oprigtig interesse vil gerne vide mere. De forventer med rette at få begrundet de lærepunkter der fremføres. (1 Peter 3:15) Ligesom et lille barn hele tiden stiller sine forældre spørgsmål og forventer at få svar, kan du med rette forvente at Jehovas vidner giver dig velbegrundede svar. Du kan være sikker på at de hellere end gerne vil komme igen og fortælle dig mere om hvad der står i Bibelen.
Måske kender du allerede noget til Bibelen og ved at du må foretage visse forandringer i dit liv for at gøre hvad Gud forventer af dig. Men lad ikke frygten for Guds krav afholde dig fra at gøre det der skal til. At følge Guds anvisninger vil medføre sand glæde. Det vil du erfare når du skridt for skridt gør de nødvendige forandringer.
Allerførst må du finde ud af hvem Jehova er, hvad han forventer af dig og hvilke løfter han giver. Få Jehovas vidner til at vise dig hvad Bibelen siger om dette. Prøv at slå op i din egen bibel og se beviserne. Du vil opdage at det Jehovas vidner fremholder som sandheden lyder fornuftigt, og det vil uden tvivl give dig lyst til at høre mere om deres tro og de gode ting de kan fortælle dig ud fra Bibelen. — Ordsprogene 27:17.
Du er velkommen til at besøge Jehovas vidner i deres lokale mødesal, rigssalen. Dér kan du høre tankevækkende drøftelser baseret på Guds ord. Du vil opleve hvordan de tilstedeværende glæder sig over at tale med hinanden om Guds hensigter. Giv Jehovas vidner lejlighed til at lære dig hvad der er Guds vilje med os i dag. Følg Guds opfordring til at tale om den sande tilbedelse, så du kan blive godkendt af ham og endda få evigt liv i Paradiset. — Malakias 3:16; Johannes 17:3.
[Illustration på side 5]
Noa talte frimodigt om Guds hensigt
[Illustrationer på side 7]
Ligesom Paulus forkyndte i fortidens Athen, underviser Jehovas vidner andre i sandheden fra Bibelen