De fandt sandheden og glæden
OPPE på et loftsværelse fandt en mand i Finland bogen Tidsaldrenes Plan. Han gik straks i gang med at læse den, og inden længe sagde han til sig selv: ’Det er sandheden, det er sandheden.’ Da han kom ned igen sagde han til sin hustru: „Jeg har fundet den sande tro.“
Det var en lidt usædvanlig måde denne mand fandt sandheden på. Men mange Jehovas vidner kan fortælle at de selv har reageret på en lignende måde. Alle kan de berette om den glæde det medfører at finde sandheden. De følgende oplevelser understreger dette.
Sand bibelkundskab bringer glæde
Margarita Königer er opvokset i München i Tyskland under den anden verdenskrig hvor udbombede og brændende huse var et almindeligt syn. Hendes broder døde i krigen. Når hun overværede gudstjenesten i den katolske kirke lagde hun mærke til at der blev bedt for de tyske soldater og Føreren, Hitler. Efter krigen modtog hun et studielegat til et universitet i De Forenede Stater som en del af et udvekslingsprogram. Folk var flinke imod hende, og hun spekulerede på hvad det var der fik mennesker som har et naturligt ønske om at leve i fred, til i krigstid at hade og nære mistro til hinanden. Da hun kom tilbage til München fik hun kontakt med Jehovas vidner, og ved at studere Bibelen med dem fik hun svar på sine spørgsmål. Hun siger: „I Bibelen så jeg at det skyldes ondskabens åndemagter . . . Bibelen kalder dem ’verdensherskerne’ og siger at Satan ’vildleder hele den beboede jord’. . . . I betragtning af de ugudelige og dæmoniske handlinger nationer og folk giver sig af med, er dette svar både fornuftigt og tilfredsstillende.“ — Efeserne 6:12; Åbenbaringen 12:9.
Margarita fortsætter: „Jeg blev meget glad da jeg lærte hvordan Gud vil løse jordens problemer. Det vil ikke ske ved hjælp af menneskers ideologier eller styreformer, sådan som verdslige lærde har haft i sinde. Bibelen viser i stedet at en ny himmelsk regering vil varetage jordens interesser. . . . Jesus Kristus lærte sine disciple at bede: ’Lad dit rige komme.’ . . . Det gik op for mig at dette rige er en virkelig regering og at det er det eneste middel hvorved det er muligt at opnå sand og verdensomspændende fred.“ I næsten 30 år har Margarita tjent som missionær i fem afrikanske lande, og i de sidste 19 år har hun forkyndt sandheden for ydmyge mennesker i Ouagadougou i Burkina Faso.
Mange har reageret lige så positivt på sandheden som Margarita efter at have set hvordan kristenhedens gejstlige på hver sin side af fronten har bedt Gud om sejr. De retsindige kan se det fornuftige i at Bibelen siger at Gud ikke blander sig i menneskenes krige, men at årsagen til dem er at „hele verden ligger i den ondes magt“. Sandhedssøgende mennesker lærer at sande kristne ’ikke er en del af verden’ men må forblive neutrale i dens anliggender. Når disse nyinteresserede ser at Jehovas vidner indtager dette standpunkt, bliver de overbevist om at de har fundet sandheden. Deres håb og glæde vokser i takt med deres større forståelse af hvorfor Gud har tilladt ondskaben og hvordan han inden længe vil indføre fred og retfærdige forhold på jorden ved hjælp af sit rige. — 1 Johannes 5:19; Johannes 17:16; Mattæus 6:9, 10.
Bibelens sande principper bringer glæde
Daniel Rosero fra Ecuador følte at livet var meningsløst og begyndte derfor at drikke. Den kirke han kom i lærte ham at det eneste han kunne se frem til var døden og et brændende helvede. Han tænkte derfor som så: ’Jeg kan lige så godt drikke når jeg alligevel skal brænde op.’ Han havde en familie på otte som han ikke sørgede for, og han skændtes altid med sin kone, Delia. Vendepunktet kom en søndag formiddag da de fik besøg af Jehovas vidner og begyndte at studere Bibelen med dem. Daniel indså at han havde fundet sandheden da han for første gang var med til et af Jehovas Vidners kredsstævner. Han siger: „Organisationen overvældede mig. Folk kom godt ud af det med hinanden. Man kunne fornemme kærligheden iblandt dem. Ingen røg. Ingen bandede. . . . Jeg husker at jeg tænkte: ’Dette er sandheden.’ Det var ikke frygten for døden eller for at verden ville gå under der fik mig til at tænke sådan. Det var den renhed der prægede organisationen.“
Hele familien Rosero blev Jehovas vidner. Da de begyndte at følge de bibelske principper fik de et bedre familieliv og en bedre økonomi. Delia Rosero siger: „Alle disse forandringer skyldes sandheden fra Bibelen. Gad vide hvad der ville være sket med mine børn hvis de ikke havde lært Guds ord at kende? Alle syv børn er blevet døbt og er glade og ligevægtige. Takket være sandheden har jeg fået et fuldstændig nyt liv og er blevet lykkelig.“
Mange i vor tid har ligesom familien Rosero haft problemer at slås med. Disse problemer er ofte et resultat af at man ikke længere respekterer Bibelens moralnormer, som man gjorde i tidligere generationer. De fleste trossamfund har fulgt denne tendens, enten i tolerancens navn eller fordi de føler at Bibelens moralnormer ikke er tidssvarende. Familien Rosero var helt uden ledetråd fordi de ikke kendte Bibelens vejledning. Men når sådanne ydmyge mennesker kommer til forståelse af Guds syn på moral og familieliv, tøver de ikke med at følge det de lærer. Deres beretninger viser hvilke gode resultater det medfører at følge Bibelen.
Vi må opdyrke glæde
Det betyder imidlertid ikke at kristne hele tiden befinder sig i en euforisk tilstand. Kristne kommer ud for de samme problemer som alle andre, såsom arbejdsløshed, sygdom og død. De må også til stadighed kæmpe imod deres ufuldkommenheder og svagheder. Bibelen siger at Lot var „stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“ i Sodoma. Sådanne følelser vil trofaste kristne også have når de betragter det onde der omgiver dem. — 2 Peter 2:7, 8.
De der har fundet sandheden har imidlertid en fordel. En troende der sørger over en der er død, behøver for eksempel ikke at „sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb“. Sorgen vil på et tidspunkt få en ende. Det gælder også andre problemer. Den der har fundet sandheden véd at de nuværende trængsler kun er midlertidige. Håbet gør det lettere at holde modet oppe under vanskeligheder, og en ligevægtig måde at leve på vil også være en hjælp. — 1 Thessaloniker 4:13.
Paulus gav de kristne denne formaning: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ (Filipperne 4:4) Det understreger at vi alle har mulighed for at være glade, men det viser også at det ikke sker automatisk. De bekymringer vi oplever i denne gamle tingenes ordning kan hæmme vor glæde. Derfor siger Bibelen at vi må opdyrke glæde, der er en frugt af Guds ånd. (Galaterne 5:22) Hvis vi bestandig tilegner os kundskab om sandheden og minder os selv om de åndelige rigdomme den har givet os før og nu, vil vor glæde ikke blive kølnet. Den vil blive dybere efterhånden som vi nærmer os det tidspunkt hvor Gud ’vil tørre hver tåre af vore øjne’ og hvor hverken „sorg eller skrig eller smerte“ skal være mere. — Åbenbaringen 21:4.
[Illustration på side 8]
Den glade atmosfære og gode orden der præger Jehovas Vidners stævner gør stort indtryk på mange