Salomons Højsang

BIBELENS 22. bog, Højsangen, er en lyrisk beskrivelse af en ung piges trofaste kærlighed til en ung mand. Hun er en jævn bondepige fra egnen omkring Sjunem i Israel, og han er en af egnens hyrder. I glødende vendinger beskriver bogen hvad de to føler for hinanden. Men er det et umoralsk forhold der beskrives?

Nej, en nærlæsning af bogen viser ikke at der tales om et erotisk forhold mellem ugifte. Hyrden kalder hende for „min uangribelige“, „den rene“. (Højsangen 6:9) Ved sangens slutning regnes hendes dyd for at være fastslået. Og den unge hyrde siger selv om hende: „En stænget have er min søster, min brud, en stænget have, et forseglet kildevæld.“ — Højsangen 4:12.

De to unge var sikkert ikke gift, men læg mærke til at hyrden kalder sjulamitten „min brud“. Hvad mener han? I denne sammenhæng betyder det hebraiske ord kallahʹ enten en brud lige før brylluppet, eller en ung kvinde der lige er blevet gift. (The New Brown, Driver, Briggs Gesenius) Siden den unge hyrde adskillige gange kalder hende sin kallahʹ, havde parret åbenbart lovet hinanden ægteskab. Det er derfor ikke upassende at de udtrykker lidenskabelige følelser over for hinanden.

Hvordan ved man hvem af personerne der fremsætter de forskellige udtalelser? Foruden at det kan fremgå af sammenhængen, kan den hebraiske tekst give et fingerpeg om hvem personerne er, da de grammatiske former viser hankøn og hunkøn foruden ental og flertal. Således er i Højsangen 1:5 tillægsordene „sort“ og „yndig“ hunkøn, hvilket viser at det er en pige der taler. Af sammenhængen fremgår det at den talende er sjulamitpigen.