Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w95 15/8 s. 4-7
  • Hvornår vil frygten høre op?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvornår vil frygten høre op?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tryghed i Guds nye verden
  • En verden hvor ingen stjæler
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Om at leve med kriminaliteten i en kaotisk verden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Vi kan ’holde ud til enden’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Ønsker du kriminaliteten afskaffet?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
w95 15/8 s. 4-7

Hvornår vil frygten høre op?

VILLE det overraske dig at få at vide at sand tryghed har at gøre med en mand der levede for cirka 2000 år siden? For at understrege betydningen af næstekærlighed fortalte Jesus Kristus en bemærkelsesværdig lignelse: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød.“ Skønt to som var på rejse ikke kom den tilskadekomne mand til hjælp, viste en venlig samaritaner ham barmhjertighed. Men hvem tager sig af voldsofrene i dag? Vil vi nogen sinde blive befriet for frygt? — Lukas 10:30-37.

Mange af dem der siger at de tror på Gud, mener at det er mennesket selv der skal opretholde lov og orden. Men vil strengere fængselsstraffe eller større og bedre betalte politistyrker fjerne voldskriminaliteten? Er det sandsynligt at ordensmagten, selv når den gør sig ihærdige bestræbelser for at indføre større sikkerhed, kan fjerne problemer såsom stofmisbrug, organiseret kriminalitet og fattigdom? Menneskets ’hunger og tørst’ efter retfærdighed behøver dog ikke at være forgæves. — Mattæus 5:6.

Salme 46:1 siger: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde.“ Det vil vise sig at disse ord er andet og mere end blot smuk poesi.

Nyhedsmedierne rapporterer daglig om de hensynsløse myrderier der begås i borgerkrige og ved terrorangreb. I visse dele af verden er det ikke usædvanligt at hjemløse børn og øjenvidner til forbrydelser bliver dræbt. Hvorfor regnes menneskeliv for så lidt? Skønt der er flere forskellige årsager, er der en vigtig faktor vi ikke må glemme.

Guds ord, Bibelen, siger at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Jesus Kristus omtalte ikke blot Satan Djævelen som en løgner men også som „en manddraber“. (Johannes 8:44) Denne magtfulde åndeskabning påvirker menneskeheden på forskellige måder og står bag den stigende vold i vor tid. Åbenbaringen 12:12 siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Lykkeligvis vil dette onde system blive erstattet af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

Men er der, ud over dette vidunderlige håb om en ny verden, andet som kan hjælpe os her og nu?

Før vi ser nærmere på det positive svar der findes, er det godt at huske, at selv ikke sande kristne har fået løfte om at de bliver beskyttet mod kriminalitet. Apostelen Paulus har beskrevet nogle af de farer han stod over for. Han havde været „i farer fra floder, i farer fra røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra folk fra nationerne, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet“. (2 Korinther 11:26) Paulus overlevede dog alle disse farer. Det viser os at hvis vi er forsigtige, vil vi have de bedste muligheder for at udføre vore forskellige arbejdsopgaver på normal vis. Lad os betragte nogle ting der kan være en hjælp.

Eftersom folk ofte iagttager hinanden nøje, kan en god adfærd vise sig at være en beskyttelse hvis man bor i et kriminalitetshærget område. Selv om røvere udtænker og begår forbrydelser, betragter mange af dem sig selv som ganske almindelige borgere. Undgå at kritisere hvad de laver og interessér dig ikke for deres forehavender. Derved mindskes risikoen for at du bliver udsat for en eventuel hævnakt. Overvej nøje hvad du fortæller andre. Husk at indbrudstyve gerne vil vide hvem der har anskaffet sig noget nyt eller hvem der rejser på ferie og som derfor vil være væk hjemmefra.

Mange Jehovas vidner har bemærket at deres omdømme som forkyndere i mange tilfælde har ydet dem stor beskyttelse. Forbrydere har ofte vist at de respekterer sådanne kristne som upartisk giver af sig selv for at hjælpe andre i samfundet. Eftersom forkynderne ikke er mordere eller tyve eller „har travlt med andres sager“, udgør de ikke en trussel. — 1 Peter 4:15.

Tryghed i Guds nye verden

„Den tiltagende lovløshed“ der blev forudsagt af Jesus Kristus er desværre en realitet, men frem for at nære overdreven bekymring kan vi have tillid til at Gud snart vil ødelægge dette onde system. Jesus forudsagde at „denne gode nyhed om riget“ ville blive forkyndt over hele jorden, og gav desuden sine disciple følgende påmindelse: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:12-14.

Vi kan være fuldt forvissede om at de der skader andre, undertiden på bestialsk vis, vil blive fjernet. Ordsprogene 22:22, 23 siger: „Røv ikke fra den ringe fordi han er ringe, og knus ikke den nødstedte i porten. For det er Jehova der fører deres sag, og han vil rane deres ransmænds sjæl.“ Jehova vil udrydde onde mennesker som røver, myrder eller er seksuelt fordærvede. Han vil desuden tage sig af dem der er blevet ofre for forbrydelser begået af sådanne. Han vil opveje deres tab og give dem et fuldkomment helbred.

De der ’vender sig bort fra det onde og gør det gode’ vil opnå evigt liv, enten ved at overleve den kommende store trængsel eller ved en opstandelse fra de døde. „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:27-29) Det er Jesu genløsningsoffer der gør disse velsignelser mulige. (Johannes 3:16) Men hvordan vil det være at leve i det genoprettede paradis?

Livet under Guds riges styre vil være en kilde til sand glæde. Jehova har forudsagt: „Mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ (Esajas 32:18) Alle som i fremtiden får evigt liv vil have en tiltalende personlighed. Da der ikke længere vil være nogen som er onde eller uretfærdige, vil der heller ikke være potentielle ofre for forbrydelser. Profeten Mika skriver: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:4; Ezekiel 34:28) Hvilken kontrast til de kriminelt belastede områder der findes i dag!

[Ramme på side 6]

Vær forsigtig

Mange er forbrydere på fuldtid og har således gjort kriminalitet til deres levevej. De arbejder ofte i grupper på to eller tre, selv om der måske kun er én person der holder offeret under bevogtning. Det har ofte vist sig at jo yngre forbryderen er, desto farligere er han. Hvad kan du gøre hvis du bliver overfaldet?

Bevar roen for ikke at gøre tyven nervøs — hans manglende erfaring kan koste dig livet. Hvis du er et af Jehovas vidner kan du fortælle dette. Vær imidlertid villig til at aflevere det tyven vil have, og gør det omgående. Enhver tøven gør situationen farligere. Senere, hvis du mener at det kan ske uden risiko, kan du måske bede om at få dine identifikationspapirer tilbage eller penge nok til at komme hjem for.

Ofte kan man ikke umiddelbart pege en forbryder ud. Nogle tyve er narkomaner eller professionelle forbrydere, andre stjæler blot for at få noget at spise. Man bør under ingen omstændigheder gå med en større sum penge på sig. Bær ikke smykker, guldringe eller et dyrt ur på en synlig måde. Vær naturlig i din færden og vis ikke tegn på frygt. Undgå at stirre længe på nogen — som om du ville identificere ham som mistænkt for en forbrydelse. Kast dig til jorden hvis der opstår skyderi. — En tidligere politimand fra Rio de Janeiro.

[Illustration på side 5]

Bevar roen. Aflever hvad tyven vil have, og gør det omgående. Enhver tøven gør situationen farligere

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del