Jehova elsker retfærdighed og ret

EN UNG pige i Sarajevo spørger hvorfor børnene i hendes by skal igennem så megen lidelse. „Vi har ikke gjort noget. Vi er uskyldige,“ siger hun. Fortvivlede mødre i Argentina har gennem mere end 15 år demonstreret på en markedsplads i Buenos Aires, i protest mod deres sønners forsvinden. En afrikaner ved navn Emmanuel, hvis mor og tre søstre blev brutalt myrdet under en etnisk strid, forlanger: „Hver og en skal have løn som forskyldt. . . . Vi kræver retfærdighed.“

Retfærdighed er en af Jehovas hovedegenskaber. „Alle hans veje er rette,“ siger Bibelen. Ja, Jehova „elsker retfærdighed og ret“. (5 Mosebog 32:4; Salme 33:5) For at kunne kende Gud godt må vi forstå hans retfærdighedssans og lære at efterligne den. — Hoseas 2:19, 20; Efeserne 5:1.

Vores opfattelse af retfærdighed er sikkert blevet formet af hvad mennesker i almindelighed lægger i denne egenskab. I nogle dele af verden skildres retfærdigheden ofte som en kvinde der med bind for øjnene holder et sværd og en vægt i hænderne. Retfærdigheden skulle være upartisk, eller blind og upåvirkelig over for rigdom og indflydelse. Den skulle nøje kunne bedømme, eller veje, om den anklagede er skyldig eller ikkeskyldig. Med sværdet skulle retfærdigheden beskytte de uskyldige og straffe overtræderne.

Bogen Right and Reason — Ethics in Theory and Practice siger at „retfærdighed er forbundet med lov, forpligtelse, rettigheder og pligter, og [at] den udmåler en upartisk dom efter fortjeneste“. Men Jehovas retfærdighed rækker langt videre end til det. Det vil vi bemærke når vi betragter Jesu gerninger og egenskaber, idet han afspejler sin himmelske Faders egenskaber. — Hebræerne 1:3.

Evangelieskribenten Mattæus anvendte ordene i Esajas 42:3 på Jesus: „Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke, før han har ført retten frem til sejr.“ Jesus kom med et trøstende budskab til folk der var som knækkede siv der blev trådt under fode. De var som en lampes ulmende væge, som om deres sidste livsgnist næsten var udslukt. I stedet for billedligt talt at knuse de knækkede siv og slukke de svagtlysende væger, havde Jesus ondt af de nedbøjede; han underviste og helbredte dem, og udmalede Jehova Guds retfærdighed for dem. (Mattæus 12:10-21) Som Esajas forudsagde indgød en sådan retfærdighed håb.

Barmhjertighed og Jehovas retfærdighed

Barmhjertighed er en uadskillelig del af Guds retfærdighed. Dette blev understreget da Jesus var på jorden. Han repræsenterede til fuldkommenhed Guds norm for ret og retfærdighed. De jødiske skriftlærde og farisæerne søgte imidlertid at opnå retfærdighed ved at følge et usmidigt regelsæt, som de for størstedelens vedkommende selv havde udformet. Deres legalistiske form for retfærdighed tog som regel ikke hensyn til barmhjertighed. Mange af de sammenstød Jesus havde med farisæerne handlede om spørgsmålet: Hvori består sand ret og retfærdighed? — Mattæus 9:10-13; Markus 3:1-5; Lukas 7:36-47.

Jesus viste hvordan man behandlede andre ret og retfærdigt. En lovlærd spurgte engang Jesus hvad der var nødvendigt for at arve evigt liv. Som svar stillede Jesus ham et spørgsmål, og roste ham derefter da han svarede at de to vigtigste bud var at elske Gud med hele sit hjerte og sind og hele sin sjæl og styrke, og at elske sin næste som sig selv. Derefter spurgte manden: „Hvem er egentlig min næste?“ Jesus svarede ved at fortælle lignelsen om den barmhjertige samaritaner. — Lukas 10:25-37.

Jehovas retfærdighed og barmhjertighed fremgik af Jesu lignelse. Ved uselvisk at hjælpe en fremmed tilskadekommen mand, handlede samaritaneren retskaffent, retfærdigt og barmhjertigt. Jesus lagde også denne ånd for dagen mens han var på jorden. Han var retfærdig. Desuden gav han sit liv for den nødstedte menneskehed, som var syndig, ufuldkommen og underlagt lidelse, sygdom og død. Apostelen Paulus kædede genløsningsforanstaltningen sammen med retfærdigheden. Han skrev: „Ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, [eller: „én retfærdig handling“, fodnote] blevet at de erklæres retfærdige til liv.“ (Romerne 5:18) Denne ’ene retfærdige handling’ var den måde hvorpå Gud frelste den lydige menneskehed fra de katastrofale følger af Adams synd, som de ikke var direkte ansvarlige for.

Samtidig med at Guds retfærdighed søgte at genløse syndige mennesker, holdt den retfærdige principper i hævd. Det ville være både uretfærdigt og ukærligt at se igennem fingre med synd, for det ville blot tilskynde til lovløshed. På den anden side, hvis Guds retfærdighed var begrænset til enten at belønne eller straffe, ville menneskehedens situation have været håbløs. Som Bibelen siger er „den løn synden betaler . . . døden“, og „der er ingen retfærdig, end ikke én“. (Romerne 3:10; 6:23) Med store personlige omkostninger for sig selv og sin elskede søn, tilvejebragte Jehova et sonoffer for synder. — 1 Johannes 2:1, 2.

Genløsningsforanstaltningen viser at Guds retfærdighed er nært knyttet til den principbetonede kærlighed (græsk: agaʹpe). Ja, Guds retfærdighed er hans retfærdige principper udført i handling, et udtryk for hans moralnorm. Når Gud derfor viser agaʹpe, er det en kærlighed der er baseret på guddommelig retfærdighed. (Mattæus 5:43-48) Hvis vi virkelig forstår Jehovas retfærdighed, vil vi have fuld tillid til hans domme. Som „den der dømmer hele jorden“, gør han altid hvad der er ret. — 1 Mosebog 18:25; Salme 119:75.

Efterlign Jehovas retfærdighed

I Bibelen tilskyndes vi til at blive „Guds efterlignere“. (Efeserne 5:1) Dette betyder at vi må efterligne både hans retfærdighed og hans kærlighed. Eftersom vi er ufuldkomne er vore tanker og veje imidlertid ikke så ophøjede som Jehova Guds. (Esajas 55:8, 9; Ezekiel 18:25) Hvordan kan vi vise at vi elsker retfærdighed og ret? Ved at iføre os „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:24) Så vil vi elske det Gud elsker og hade det han hader. „Sand retfærdighed“ tager afstand fra vold, umoralitet, urenhed og frafald, for alt dette krænker det der er helligt. (Salme 11:5; Efeserne 5:3-5; 2 Timoteus 2:16, 17) Når vi har en retfærdighed som Guds, vil vi desuden vise oprigtig interesse for andre. — Salme 37:21; Romerne 15:1-3.

Hvis vi ydermere forstår det barmhjertige element i Guds retfærdighed, vil vi ikke være tilbøjelige til at dømme vore åndelige brødre og søstre. Hvordan skulle vi på nogen måde kunne forstå dem lige så godt som Jehova gør? Ville vi ikke blot dømme dem ud fra vor egen forudindtagethed? Jesus advarede derfor: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt. Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Mattæus 7:1-5) Et ærligt blik på vore egne ufuldkommenheder vil afholde os fra at afsige domme der i Jehovas øjne er uretfærdige.

Menighedens udnævnte ældste er forpligtede til at dømme i sager hvor der er tale om alvorlige overtrædelser. (1 Korinther 5:12, 13) Når de gør dette vil de huske at Guds retfærdighed søger at vise barmhjertighed når det er muligt. Men hvis der slet ikke er noget grundlag for at vise barmhjertighed — når der for eksempel er tale om ikkeangrende overtrædere — kan de ældste ikke se igennem fingre med det forkerte. Dog vil de naturligvis ikke udstøde en overtræder ud fra et ønske om hævn. De håber at selve udstødelsen vil bringe vedkommende til fornuft. (Jævnfør Ezekiel 18:23.) Under Kristi ledelse tjener de ældste retfærdighedens interesser, hvilket indbefatter at de er som „et læ mod vinden“. (Esajas 32:1, 2) De må derfor være upartiske og rimelige. — 5 Mosebog 1:16, 17.

Vi må ’så med retfærdighed’

Mens vi venter på Guds retfærdige nye verden må vi ’søge retfærdighed’ for at opnå Guds gunst. (Zefanias 2:3; 2 Peter 3:13) Denne tanke udtrykkes smukt i disse ord fra Hoseas 10:12: „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed. Pløj jer et stykke nyt land når det er tid at søge Jehova, indtil han kommer og lærer jer retfærdighed.“

I hverdagen har vi mange muligheder for at ’så med retfærdighed’, som det også fremgår af Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Jehova vil sørge for at vi kommer til at høste „i forhold til loyal hengivenhed“. Hvis vi bliver ved med at vandre på „rettens sti“, vil vi fortsat modtage oplæring i retfærdighed under Rigets styre. (Esajas 40:14) Som tiden går vil vi utvivlsomt få større værdsættelse og forståelse af at Jehova elsker retfærdighed og ret. — Salme 33:4, 5.

[Illustrationer på side 23]

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner viser noget om Jehovas retfærdighed

Jesus havde medlidenhed med de nødstedte, der var som knækkede siv