Flere og flere dårlige nyheder
HAR du bemærket at avisoverskrifter som proklamerer dårlige nyheder, skaber mere interesse end dem der indeholder gode nyheder? Uanset om det er en avisoverskrift der drejer sig om en naturkatastrofe eller det er opsigtsvækkende sladder der er blevet slået stort op i et kulørt ugeblad, synes dårlige nyheder at sælge bedre end gode nyheder.
Der er ingen ende på de dårlige nyheder. Men nogle gange kan man godt få den tanke at reportere og journalister er trænet i at opsnuse og offentliggøre de dårlige nyheder på bekostning af de gode.
Hvad viser historien?
Der har været et væld af dårlige nyheder op gennem århundrederne, og de har overskygget de gode. I historiebøgerne er der en klar overvægt af lidelse, skuffelse og fortvivlelse, hvilket har været menneskehedens lod.
Lad os blot se på nogle få eksempler. Bogen Chronicle of the World, der er blevet til efter en idé af Jacques Legrand, indeholder en samling beretninger der hver især handler om en begivenhed der indtraf på en bestemt dag, men skrevet som om en nutidig journalist rapporterer. Fra disse veldokumenterede rapporter får vi et indblik i de dårlige nyheder mennesket har været vidne til i dets tid på planeten Jorden.
Tag nu først denne rapport fra Grækenland i år 429 f.v.t. Den dækker krigen mellem Athen og Sparta: „Bystaten Potidaia er nu blevet tvunget til at overgive sig til de belejrende athenere efter at den har oplevet en så alvorlig hungersnød at indbyggerne har fortæret deres døde.“ I sandhed dårlige nyheder.
Går vi videre til det første århundrede før vor tidsregning, finder vi en malende beskrivelse af Julius Cæsars død, dateret Rom den 15. marts år 44 f.v.t. „Julius Cæsar er blevet myrdet. Han blev dolket ihjel af en gruppe sammensvorne, hvoraf nogle var hans nærmeste venner, da han i dag, den 15. marts, Idus Martiae, tog sæde i senatet.“
I de følgende århundreder var der stadig et væld af dårlige nyheder. Et chokerende eksempel kommer fra Mexico i 1487: „I den mest opsigtsvækkende offerscene der nogen sinde har fundet sted i aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, har 20.000 mennesker mistet deres hjerte til krigsguden Huitzilopochtli.“
Det er ikke blot menneskets grusomhed der ligger til grund for de mange dårlige nyheder, men også dets skødesløshed. Den store brand i London synes at have været en sådan ulykke. Rapporten fra London for den 5. september 1666 lyder: „Endelig, efter fire dage og nætter, har hertugen af York bremset Londons brand ved at lade flådens sprængningshold sprænge de bygninger i luften som befandt sig i ildens retning. Cirka 160 hektarer er blevet hærget, mens 87 kirker og over 13.000 huse er blevet ødelagt. På mirakuløs vis har kun ni mennesker mistet livet.“
Hertil må føjes de dårlige nyheder om epidemier der har hærget kontinenterne, som for eksempel koleraepidemien i begyndelsen af 1830’erne. Forsideoverskriften lyder: „Koleraspøgelset hjemsøger Europa.“ Den efterfølgende realistiske rapport beskriver de værst tænkelige nyheder: „Kolera, der først blev kendt i Europa i 1817, breder sig nu mod vest fra Asien. I byerne Moskva og Sankt Petersborg i Rusland er befolkningen allerede decimeret, og de fleste ofre er fattige byboere.“
Eskaleret i de senere år
Siden historiens begyndelse har dårlige nyheder været en fast del af tilværelsen, men i de seneste årtier tyder det på at der kommer stadig flere dårlige nyheder, endda mange flere.
Nyheder om krige hører utvivlsomt til blandt vort århundredes dårligste nyheder. De to største krige i historien, som derfor passende har fået betegnelserne Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig, har været årsag til dårlige nyheder i et forfærdende omfang. De udgør imidlertid kun en brøkdel af de dårlige nyheder der hører dette sørgelige århundrede til.
Tag blot nogle tilfældigt udvalgte overskrifter:
1. september 1923: Jordskælv lægger Tokyo øde — 300.000 døde. 20. september 1931: Krise — England devaluerer pundet. 25. juni 1950: Nordkorea invaderer Sydkorea. 26. oktober 1956: Ungarere rejser sig mod sovjetstyret. 22. november 1963: John Kennedy skudt i Dallas. 21. august 1968: Russiske tanks ruller ind i Prag for at knuse det såkaldte „forår i Prag“. 12. september 1970: Kaprede jetfly sprængt i luften i ørkenen. 25. december 1974: Cyklonen Tracy jævner Darwin med jorden — 66 døde. 17. april 1975: Cambodja falder for de kommunistiske styrker. 18. november 1978: Masseselvmord i Guyana. 31. oktober 1984: Indira Gandhi myrdet. 28. januar 1986: Rumfærge eksploderet ved opsendelsen. 26. april 1986: Russisk atomreaktor brudt i brand. 19. oktober 1987: Sammenbrud på aktiemarkedet. 25. marts 1989: Alaska ramt af olieudslip. 4. juni 1989: Rapporter om massakre mod protestdeltagere på Den Himmelske Freds Plads.
Ja, historien viser at der altid har været mange dårlige nyheder og forholdsvis få gode. Som årene er gået, er der blevet flere og flere dårlige nyheder, og færre og færre gode.
Hvad er grunden? Vil det blive ved med at være sådan?
Den efterfølgende artikel vil behandle disse to spørgsmål.
[Kildeangivelse på side 3]
WHO/League of Red Cross