Udvidelser — med Jehovas velsignelse

OM AFTENEN den 18. september 1995 blev der afholdt et indvielsesprogram som i høj grad understregede at Jehova Gud har velsignet det voksende arbejde ved Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York, hvorfra virksomheden i hele verden ledes.

Over 6000 lyttede til indvielsesprogrammet. De var forsamlet henholdsvis i Brooklyn, hvor programmet blev afviklet, og i andre af Jehovas Vidners centre, for eksempel de store faciliteter ved Patterson og i Wallkill, begge i staten New York, og på Jehovas Vidners afdelingskontor i Toronto-området i Canada. De der ikke var til stede i Brooklyn, hørte programmet transmitteret over telefonnettet.

Et opmuntrende program

Betelmedarbejderne som lyttede til programmet udgjorde en stor del af den verdensomspændende betelfamilie, der består af over 16.400 medlemmer. De tjener i omkring hundrede forskellige lande, hvor de trykker bibelske bøger og blade og betjener de over 78.600 menigheder af Jehovas Vidner som findes i hele verden.

Forventningen var stor da indvielsesprogrammet begyndte klokken 18.30 med sang og en indledende bøn af Karl Klein. Programmets ordstyrer, Lloyd Barry, bød alle hjerteligt velkommen med nogle korte kommentarer om den betydningsfulde begivenhed. Efter at Albert Schroeder havde ledet et afkortet studium af det ugentlige vagttårnspensum, talte Daniel Sydlik over emnet „Vor hellige tjeneste på Betel“. Disse tre brødre er alle medlemmer af Jehovas Vidners Styrende Råd.

De to næste programpunkter — „Hvordan vi har dækket det stadig stigende pladsbehov, 1974-1995“ og „Højdepunkter i forbindelse med nybyggeri og restaurering i Brooklyn“ — fremhævede nogle vigtige begivenheder i forbindelse med erhvervelsen og opførelsen eller istandsættelsen af de bygninger der nu blev indviet. Opmærksomheden blev rettet mod den nylig færdiggjorte beboelsesejendom som nu huser hen ved tusind betelmedarbejdere. Denne 115 meter høje bygning på Sands Street 90 støder op til trykkeribygningen.

Som et højdepunkt på programmet holdt præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society, Milton G. Henschel, selve indvielsestalen. Han fremhævede nogle bibelske fortilfælde der viser hvorfor det er passende at indvi bygninger der skal bruges i Jehovas tjeneste. Efter en sang blev programmet afsluttet med en bøn af Carey Barber, der også er medlem af Det Styrende Råd. Men vi vil nu nævne nogle hovedpunkter fra programmet.

De bygninger der blev indviet

Betelhjemmets tilsynsførende, George Couch, oplyste at der er blevet føjet 17 beboelsesejendomme til siden den sidste indvielse af et betelboligkompleks i Brooklyn den 2. maj 1969.a Disse var enten nybyggerier eller ældre bygninger man havde købt og sat i stand. Denne indvielse omfattede samtlige 17 beboelsesejendomme, samt to mindre bygninger som man havde erhvervet sig i 1940’erne men som var blevet lavet om til beboelse, såvel som de fabriks- og kontorfaciliteter man havde anskaffet siden indvielsen af Vagttårnsselskabets kontorbygninger den 15. marts 1982.b

Den største af de bygninger som blev indviet, var den på Furman Street nr. 360. Den blev oprindelig bygget i 1928 og overtaget af Jehovas Vidner den 15. marts 1983 og fuldstændig renoveret. Den har et etageareal på 93.000 kvadratmeter eller godt 9 hektarer. Andre bygninger som indvielsen omfattede, var fabrikken på Pearl Street 175 og nogle store garageanlæg som er blevet bygget inden for de seneste år.

Hvorfor der var brug for mere plads

I 1969, da det sidste beboelseskompleks blev indviet, var der et højdepunkt på 1.336.112 Jehovas vidner som forkyndte Rigets gode nyhed jorden over. Men i 1995 var der 5.199.895 forkyndere, over tre og en halv gang så mange! For at imødekomme det voksende behov for bibelsk læsestof har man måttet gøre betelfamilien i Brooklyn større; antallet af faste medarbejdere er steget fra 1042 i 1969 til over 3360, som nu bor i 22 forskellige boligblokke.

George Couch fortalte hvordan det stadig stigende pladsbehov er blevet dækket fra 1974 til 1995. Selskabet i Brooklyn havde i begyndelsen af 70’erne lejet adskillige etager i det nærliggende Towers Hotel for at få plads til den voksende betelfamilie. I december 1973 meddelte Vagttårnsselskabets daværende præsident, Nathan H. Knorr, betelkontoret og bestyrelsen for Towers at Selskabet ’planlagde at flytte ud af Towers Hotel pr. 1. oktober 1974’.

Dette havde, som broder Couch sagde, mildest talt chokeret ham, for der var ingen andre steder betelbrødrene i Towers Hotel kunne flytte hen. Towers’ bestyrelse var også chokeret, for det var faktisk lejeindtægterne fra Selskabet der holdt hotellet gående. Resultatet var at Towers’ bestyrelse indtrængende bad Jehovas Vidner om at købe hotellet. „I er blevet flere og flere mens vi har været i området,“ sagde de, „og I har brug for bygningen.“

„Jamen, den er jo fyldt med lejere,“ indvendte Selskabets repræsentanter. „Hvis vi købte hotellet, ville vi gerne sætte vore egne folk ind i stedet.“

„Vi skal nok sige beboerne op,“ lovede Towers’ bestyrelse. Og sådan gik det til at Jehovas Vidner kort efter købte Towers til en rimelig pris. „Hvorfor skrev broder Knorr det brev?“ spurgte broder Couch den ivrigt lyttende tilhørerskare. „Det vidste han sandsynligvis heller ikke selv, men det var dét der bragte handelen med Towers Hotel i stand.“

Taleren beskrev også hvordan det var lykkedes Jehovas Vidner at skaffe sig Columbia Heights 97, hvor det tidligere så berømte Margaret Hotel havde ligget, lige over for det oprindelige betelhjem. Beliggenheden er ideel, da det var nemt at forbinde bygningen med betelkomplekset via en tunnel under gaden. I februar 1980, mens den tidligere ejer var ved at modernisere bygningen, brændte den ned. Og da han havde vanskeligheder med at opføre en ny bygning på stedet, solgte han grunden til Jehovas Vidner.

Broder Couch bemærkede: „Praktisk talt kan man fortælle en interessant historie om hver eneste af disse bygninger, hvilket viser én ting: at det er Jehova Gud der leder sin synlige organisation til at erhverve sig netop den og den bygning.“

Historien bag Sands Street 90

Det nyeste og største boligkompleks er Sands Street 90. Da denne ejendom i december 1986 blev erhvervet af Jehovas Vidner, hørte den sammen med en stor fabrik på adressen Jay Street 160.c Fabrikken blev revet ned, og den 30. august 1990 fik betelfamilien at vide at man havde fået tilladelse til at opføre et 30-etages boligkompleks på stedet.

I et interview som blev ledet af et andet medlem af Det Styrende Råd, Theodore Jaracz, beskrev den tilsynsførende for Selskabets trykkerier i Brooklyn, Max Larson, hvordan man havde fået tilladelse til at opføre beboelsen på Sands Street 90. Noget der var sket helt tilbage i 1965, forklarede broder Larson, havde været afgørende.

Selskabet ønskede dengang at opføre et tietages trykkeri i tilknytning til de øvrige trykkeribygninger. Men i dette tilfælde lå det nye sted i en zone hvor man kun tillod opførelse af bygninger i to etager. En arkitekt gik ind på at lave tegningerne til den trykkeribygning man ønskede at opføre, men sagde: „Jeg vil ikke skade mit renommé ved at præsentere dem for byplanudvalget.“ Han var overbevist om at dette udvalg aldrig ville gå med til at ændre sine zoneregulativer for den karré. Da tegningerne alligevel blev godkendt, udbrød han: „Hvordan i alverden bar I jer ad med det?“

Det der skete, fortsatte broder Larson, var, at da denne tietages karré fik ny zoneklassificering, fik de tilstødende karréer det også, deriblandt Jay Street 160. Og forbløffende nok indbefattede denne klassificering at der kunne opføres et hotel. Men, som broder Larson sagde, det var der ikke nogen som tog notits af dengang — det skete først hen ved 25 år senere, efter at Selskabet var begyndt at se sig om efter et sted at opføre et nyt betelhjem. Da blev man pludselig opmærksom på at den havde fået en anden zoneklassificering!

Broder Larson forklarede hvad der skete: „Da vi havde lavet udkastet til vores nye 30-etages bygning, tog vi det med til kommunens tekniske forvaltning. Her gav man os følgende besked: ’I kan ikke opføre en beboelsesejendom dér. I den zone er det kun tilladt at opføre fabriksbygninger, og byplanudvalget går ikke med til at ændre noget.’

’Det er heller ikke nødvendigt,’ forklarede vi, ’for der foreligger allerede en tilladelse til at opføre et hotel på stedet.’ Da de slog op i deres fortegnelser, troede de næppe deres egne øjne. — Og sådan gik det til at vi fik vores 30-etages bygning,“ sluttede broder Larson.

Jehovas velsignelse er tydelig

I en af Bibelens salmer siges der: „Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det.“ (Salme 127:1) Det er tydeligt at Jehova har velsignet sine Vidners byggevirksomhed for at fremme det verdensomspændende forkyndelses- og undervisningsarbejde som Jesus befalede sine disciple at udføre. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

De der havde den forret at overvære indvielsesprogrammet den 18. september 1995, var begejstrede over at se hvordan Jehova havde velsignet det voksende arbejde ved hovedkontoret, hvorfra forkyndelsen i hele verden ledes. Jehovas folk kan være forvisset om hans fortsatte velsignelse når blot de bliver ved med at gøre hvad han har befalet dem.

[Fodnoter]

[Illustration på side 23]

Sands Street 90 • 1995

[Illustrationer på side 24, 25]

Nogle af de øvrige bygninger som blev indviet

Columbia Heights 97 • 1986

Bossert Hotel, Montague Street 98 • 1983

Orange Street 34 • 1945

Standish Hotel, Columbia Heights 169 • 1981

Livingston Street 67 • 1989

Joralemon Street 108 • 1988

Towers Hotel, Willow Street 79-99 • 1975

[Illustrationer på side 26]

Pearl Street 175 • 1983

Adams Street 69 • 1991

Furman Street 360 • 1983