„Drømmer jeg?“
Følgende rapport fra Malawi beskriver et af de historiske områdestævner Jehovas Vidner afholdt i sommeren 1995 med titlen „Glade lovprisere“.
„VED en hovedvej, omkring halvvejs oppe ad Malawisøens vestbred, er der for første gang i 29 år opstillet et skilt hvorpå der står: ’Jehovas Vidners områdestævne.’
En stor lastbil er parkeret ved siden af skiltet, og på laddet befinder der sig over 200 delegerede fra byen Mzuzu. De har medbragt sække med tøj, tæpper, gryder, spande, mad, brændsel og bibler for at slutte sig til de omkring 3000 af deres brødre og søstre som er kommet fra andre byer.
Alt imens vi byder brødrene velkommen, ser vi George Chikako på 63 år komme trækkende med sin cykel gennem sandet. Cykelturen fra Nkhotakota har taget ham to dage. I årenes løb har broder Chikako afsonet fire fængselsdomme for at nægte at gå på kompromis med hensyn til de bibelske principper. Hans fætter døde af de prygl han fik i fængselet. ’Drømmer jeg?’ spørger broder Chikako. ’Stævnet afholdes ved højlys dag, og vi synger Rigets sange højt! I alle de år har vi måttet mødes i ly af nattens mørke, hviske Rigets sange og gnide vore hænder for at vise vort bifald. Nu mødes vi åbenlyst, og folk er overraskede over at vi er så mange, da de troede vi kun var nogle få stykker.’
Stævnepladsen er omgivet af et strågærde, og taget består af løse stråbundter som giver skygge. Små stråhytter og sovesale under åben himmel er blevet bygget som logi til de delegerede. Aftenluften er fyldt med lyden af smukke melodiøse stemmer der ikke længere er spage af frygt for forfølgelse.
Det var derfor meget betegnende at stævnets tema var ’Glade lovprisere’.“
[Kildeangivelse på side 32]
Mountain High Maps® Copyright © 1995 Digital Wisdom, Inc.