Forældre — få glæde af jeres børn
„Din fader og din moder vil fryde sig.“ — ORDSPROGENE 23:25.
1. Hvordan kan forældre få glæde af deres børn?
DET er en glæde at se et ungt træ vokse op og blive majestætisk, smukt og skyggefuldt, især hvis man selv har plantet og passet det. En lignende glæde føler de forældre der har sat deres børn godt i vej så de er blevet modne tjenere for Gud. Et ordsprog i Bibelen siger det sådan: „Den retfærdiges fader kan visselig juble; den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ — Ordsprogene 23:24, 25.
2, 3. (a) Hvordan kan forældre undgå bitter sorg? (b) Hvad er nødvendigt for at børn, i lighed med unge træer, kan blive til glæde?
2 Men børn bliver ikke retfærdige og vise af sig selv. Det kræver en stor indsats at forebygge at de bliver til sorg, ja, „bitter sorg“, ligesom der er arbejde forbundet med at få et spirende træ til at vokse sig stort og sundt. (Ordsprogene 17:21, 25) For eksempel kan støttepæle sikre at det opvoksende træ gror ret opad og bliver stærkt. Træet skal vandes hyppigt; det skal beskyttes mod skadedyr, og kyndig beskæring fremhæver dets skønhed.
3 Ifølge Guds ord behøver børn den rette oplæring, rigeligt med „vand“ i form af bibelkundskab, kærlig tugt der befrier dem for utiltalende egenskaber, og beskyttelse mod moralsk fordærv. Derfor tilskyndes især fædre til at sikre sig at de opdrager deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Hvordan gør man det?
Læg vægt på Jehovas ord
4. Hvad skylder forældre deres børn, og hvad forudsætter dette?
4 At opdrage i ’Jehovas formaning’ vil sige at forme tankegangen efter Jehovas vilje. Forældre må altså indpode deres børn Jehovas mening. Desuden skal de efterligne Guds eksempel med hensyn til at tugte, det vil sige give retledning med forståelse gennem undervisning. (Salme 103:10, 11; Ordsprogene 3:11, 12) Men forældre kan kun gøre dette hvis de selv har taget Jehovas ord til sig, sådan som Guds profet Moses formanede israelitterne at gøre: „Disse ord [fra Jehova] som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte.“ — 5 Mosebog 6:6.
5. Hvornår og på hvilken måde skulle israelitiske forældre undervise deres børn, og hvad vil det sige at „indprente“?
5 Ved at studere Bibelen til stadighed, tænke over stoffet og bede til Jehova kan forældre udruste sig til at gøre som Moses dernæst befalede: „Du skal indprente din søn [Jehovas ord] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Det hebraiske ord der er oversat med „indprente“, betyder „at gentage“, „at sige igen og igen“, „at præge tydeligt ind i“. Læg mærke til hvordan Moses umiddelbart efter fremhævede vigtigheden af altid at have Jehovas ord i tanke: „Du skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem dine øjne, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.“ Der er ingen tvivl om at Jehova kræver at forældre viser deres børn uophørlig og kærlig opmærksomhed! — 5 Mosebog 6:7-9.
6. Hvad skulle forældrene indprente deres børn, og hvilken gavnlig virkning havde det?
6 Hvad er „disse ord“ fra Jehova som forældre skulle indprente deres børn? Moses havde netop gentaget det sæt love der er almindeligt kendt som De Ti Bud, deriblandt budene om at afholde sig fra at myrde, begå ægteskabsbrud, stjæle, aflægge falsk vidnesbyrd og begære. Det var især disse morallove sammen med det efterfølgende bud om at ’elske Jehova Gud af hele sit hjerte og hele sin sjæl og hele sin virkekraft’ israelitiske forældre skulle indprente deres børn. (5 Mosebog 5:6-21; 6:1-5) Mener du ikke også at det er en sådan undervisning børn behøver i dag?
7. (a) Hvad sammenligner Bibelen børn med? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?
7 Til den israelitiske far sagde Skriften: „Din hustru skal være som en frugtbærende vinstok inderst i dit hus. Dine sønner skal være som nyplantede oliventræer rundt om dit bord.“ (Salme 128:3) Men hvis forældre skal få glæde og ikke sorg af deres „poder“, må de daglig vise dem personlig interesse. (Ordsprogene 10:1; 13:24; 29:15, 17) Lad os se nærmere på hvordan forældre kan forme deres børn, give dem åndeligt vand, beskytte og kærligt tugte dem sådan at de får ægte glæde af dem.
Oplæring fra den spæde barndom
8. (a) Hvem fungerede som „støttepæle“ for Timoteus? (b) Fra hvornår blev han undervist, og hvad medførte det?
8 Et lærerigt eksempel har vi i Timoteus, der i overført forstand voksede sig rank med hjælp fra to urokkelige støttepæle — hans mor og hans mormor. Eftersom Timoteus’ far var græker og tilsyneladende ikke kristen, var det hans jødiske mor, Eunike, og hendes mor, Lois, der oplærte drengen til at kende de hellige skrifter „fra den spæde barndom af“. (2 Timoteus 1:5; 3:15; Apostelgerninger 16:1) De blev rigt belønnet for at de, allerede fra Timoteus var nyfødt, brugte tid på at fortælle ham om „de undere som [Jehova] har gjort“. (Salme 78:1, 3, 4) Måske var Timoteus teenager endnu da han blev missionær i fjerne lande, og han var i høj grad med til at styrke de nyoprettede kristne menigheder. — Apostelgerninger 16:2-5; 1 Korinther 4:17; Filipperne 2:19-23.
9. Hvordan kan børn og unge lære at undgå materialismens snare?
9 I forældre — hvilken slags „støttepæle“ er I? Ønsker I for eksempel at jeres børn får en ligevægtig holdning til det materielle? Så er I nødt til selv at sætte eksemplet ved ikke altid at stræbe efter at få det sidste nye, eller andet som I strengt taget ikke behøver. Hvis I vælger at tragte efter materiel velstand, må det ikke overraske jer når jeres børn gør som jer. (Mattæus 6:24; 1 Timoteus 6:9, 10) Hvis det unge træs støttepæle ikke er helt lodrette, hvordan kan træet da vokse lige?
10. Hvis ledelse bør forældre altid søge, og med hvilken indstilling?
10 Forældre der holder af deres børn, vil hele tiden søge råd hos Gud om hvordan de skal oplære dem, idet de altid tænker på hvad børnene åndeligt set har størst gavn af. En mor til fire fortæller: „Allerede før børnene blev født, bad vi regelmæssigt Jehova hjælpe os til at være gode forældre, lede os med sit ord og hjælpe os at omsætte det i praksis.“ Hun tilføjer: „’Jehova kommer først’ var ikke blot et mundheld, men en livsform for os.“ — Dommerne 13:8.
En god „vandingsplan“
11. Hvad hører til vækstbetingelserne for unge træer og, i overført forstand, børn og unge?
11 Unge træer skal vandes hele tiden. Tænk blot på hvor gode vækstbetingelser vandløb giver træer. (Jævnfør Åbenbaringen 22:1, 2.) Også helt små børn vil trives åndeligt hvis de med faste mellemrum får af det symbolske vand fra Bibelen. Man må imidlertid tage børnenes individuelle koncentrationsevne i betragtning. Måske vil korte, men hyppige lektioner virke bedre end nogle få lange. Undervurdér ikke værdien af ’lidt, men godt’. Forældre og børn knyttes sammen ved at tilbringe tid sammen. Flere steder i Bibelen anbefales dette. — 5 Mosebog 6:6-9; 11:18-21; Ordsprogene 22:6.
12. Hvorfor er det en god idé at bede sammen med sine børn?
12 Det er værdifuldt at slutte dagen sammen med børnene. En ung pige fortæller: „Mine forældre satte sig på vore senge hver aften og lyttede mens vi bad vores egen bøn.“ En anden bekræfter værdien af dette med ordene: „Det vænnede mig til at bede til Jehova hver aften ved sengetid.“ Når børn hver dag hører deres forældre tale om Jehova og bede til ham, bliver han virkelig for dem. En ung mand har beskrevet det sådan: „Når jeg lukkede øjnene og bad til Jehova, kunne jeg se en virkelig person for mig, en der fik mig til at tænke på en bedstefar. Mine forældre fik mig til at indse at Jehova er med i alt hvad vi gør og siger.“
13. Hvad kan den regelmæssige undervisning også indbefatte?
13 Små børn har lettere ved at opsuge sandhedens vand hvis forældrene sørger for at den planmæssige undervisning indbefatter muligheden for at foretage sig noget praktisk. Forældrene til to børn under teenagealderen beretter: „Vi lærte begge børn at være stille i rigssalen allerede fra de var få uger gamle.“ En far gengiver sin families erfaring: „Vi skrev alle bibelbøgernes navne på kort og øvede os hver især på skift i at lægge dem i rækkefølge. Børnene glædede sig altid til det.“ Mange familier praktiserer undervisning før eller efter et måltid. En far har sagt: „Spisetiden om aftenen har vist sig at være et velegnet tidspunkt til at drøfte dagsteksten.“
14. (a) Hvilke åndeligt udbytterige aktiviteter kan man engagere børn i? (b) Hvor stor er børns indlæringsevne?
14 Små børn er også glade for at høre de livagtige bibelske fortællinger i Min bibelhistoriebog.a Et forældrepar siger: „Da børnene var små, klædte de sig ud når vi havde læst en historie i ’Bibelhistoriebogen’, og så opførte de et lille skuespil over beretningen. Det elskede de, og tit ville de gerne have flere historier.“ Undervurdér ikke dit barns indlæringsevne! Børn på fire har lært hele kapitler i ’Bibelhistoriebogen’ udenad og har endog lært at læse i Bibelen. En ung pige husker at hun i en alder af tre og et halvt år igen og igen udtalte en bestemt bibelsk vending forkert, men hendes far opmuntrede hende til at blive ved med at øve sig på at gøre det rigtigt.
15. Hvad kan man også tage op under familiestudiet, og hvad viser at det nytter?
15 Man kan også forberede børnene på at give andre del i sandhedens vand, for eksempel ved at kommentere ved møderne. (Hebræerne 10:24, 25) „Når vi øvede os, skulle jeg svare med mine egne ord,“ husker en ung søster. „Jeg fik ikke lov til bare at læse svaret op uden at forstå det jeg sagde.“ Børn kan desuden lære at have en meningsfyldt andel i forkyndelsen. En søster der voksede op hos gudfrygtige forældre, fortæller: „Far og mor inddrog os i forkyndelsen så vi ikke bare var en slags påhæng. Vi kendte vores opgave, om vi så blot skulle ringe på eller aflevere en indbydelse. Vi blev omhyggeligt forberedt til hver weekends virksomhed, så vi vidste hvad vi skulle sige. Når vi vågnede lørdag morgen, spurgte vi aldrig om vi skulle ud i tjenesten, for det var en selvfølge.“
16. Hvorfor er det vigtigt at familiestudiet med børnene ligger i faste rammer?
16 Nødvendigheden af en fast plan for børnenes undervisning og „vanding“ med Bibelens ord kan ikke understreges kraftigt nok. Det er uhyre vigtigt med et ugentligt familiebibelstudium. En far til to er overbevist om at „det i høj grad irriterer børnene hvis man er inkonsekvent“. (Efeserne 6:4) Han fortæller: „Min kone og jeg fastsatte et klokkeslæt på en bestemt ugedag, og vi holdt troligt familiestudiet som aftalt. Inden længe regnede børnene med at det tidspunkt var studietid.“ Al sådan oplæring fra den spæde barndom er vigtig, sådan som det fremgår af det mundheld der siger at ’en gren skal bøjes mens den er ung’.
17. Hvad har lige så stor betydning som at give børnene bibelkundskab?
17 Det er nødvendigt at lære børnene Bibelen at kende, men forældrenes eksempel er lige så vigtigt. Ser dine børn dig studere, fast overvære møderne og gå ud i forkyndelsen? Og har de grund til at tro at du gør Jehovas vilje af lyst? (Salme 40:8) Dit eksempel er altafgørende. Meget betegnende har en kvinde fortalt følgende om sin mor, der udholdt sin mands modstand og opdrog seks børn til at blive trofaste vidner for Jehova: „Det der gjorde størst indtryk på mig, var mors eget eksempel — det sagde mere end ord.“
Hvordan man beskytter sine børn
18. (a) Hvordan kan forældre yde deres børn den fornødne beskyttelse? (b) Hvordan lærte børn i Israel også om forplantningen?
18 Ligesom unge træer har brug for beskyttelse mod farlige skadedyr, behøver børn beskyttelse mod „onde mennesker“ i denne nedbrydende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Hvordan kan forældre beskytte deres børn? Det kan de ved at sørge for at de får visdom fra Gud. (Prædikeren 7:12) Jehova befalede israelitterne, deriblandt „småbørnene“, at lytte når Loven blev læst op. Derved hørte børnene også om ret og uret inden for kønslivet. (5 Mosebog 31:12; 3 Mosebog 18:6-24) Forplantningsorganerne, deriblandt „testikler“ og „lem“, omtales gentagne gange. (3 Mosebog 15:1-3, 16; 21:20; 22:24; 4 Mosebog 25:8; 5 Mosebog 23:10) Det allestedsnærværende fordærv i vore dages verden gør det nødvendigt at børn får at vide hvad disse legemsdele er beregnet til og hvad de ikke er beregnet til, og at disse organer hører med til det skaberværk som Gud kaldte „virkelig godt.“ — 1 Mosebog 1:31; 1 Korinther 12:21-24.
19. Hvad har børn brug for at vide angående de legemsdele der har med forplantningen at gøre?
19 Ideelt set bør begge forældre i fællesskab, eller barnets værge, sørge for at barnet får at vide hvad der er kønsdele, og lære det at andre ikke må røre dér. Pædofile prøver ofte først hvordan et barn reagerer på tvetydige seksuelle tilnærmelser. Derfor skal barnet lære med fasthed at afvise forsøget straks og at sige til vedkommende at far og mor får det at vide. Indskærp barnet at det skal fortælle om enhver der så meget som prøver at røre det på en ubehagelig måde, uanset hvad det bliver truet med.
Kærlig tugt
20. (a) Hvilke ligheder er der mellem tugt og beskæring? (b) Hvordan virker tugt her og nu, men hvad bliver udfaldet?
20 Børn har gavn af kærlig tugt, ligesom et træ har gavn af at blive beskåret. (Ordsprogene 1:8, 9; 4:13; 13:1) Når skæmmende grene bliver fjernet, stimuleres de sundes vækst. Et barns tilbøjelighed til for eksempel at gå op i materielle ejendele og at søge dårligt selskab eller nedbrydende underholdning er som grene der bør kappes af. Først når barnet er blevet dem kvit, kan det begynde at vokse åndeligt. Det er ikke behageligt at blive tugtet, ligesom beskæring også kan fremkalde en reaktion hos et træ. Men tugtens gavnlige følger er fornyet vækst af den slags du gerne ser hos dit afkom. — Hebræerne 12:5-11.
21, 22. (a) Hvilket eksempel viser at tugt er ubehagelig at give og modtage? (b) Hvorfor bør forældre ikke skåne deres børn for tugt?
21 Ja, tugt er umiddelbart ubehagelig både for giveren og modtageren. „Min søn var meget sammen med en anden ung mand som de ældste havde advaret mig imod fordi han var dårligt selskab,“ beretter en far. „Jeg burde have grebet ind noget før. Min søn blev ikke blandet ind i noget direkte forkert, men det tog nogen tid før han kom på bedre tanker.“ Sønnen bemærker: „Jeg var knust da jeg ikke mere fik lov at komme sammen med min bedste ven,“ men tilføjer: „Det var en fornuftig beslutning, for kort efter blev han udstødt.“
22 „Tugten som retleder er livets vej,“ står der i Guds ord. Uanset hvor vanskeligt det er at give tugt, bør man ikke skåne sine børn for den. (Ordsprogene 6:23; 23:13; 29:17) Med tiden vil de være taknemmelige for at man retledte dem. „Jeg kan huske at jeg var vred på mine forældre når jeg blev tugtet,“ fortæller en ung pige. „Nu ville jeg være endnu mere vred hvis de havde forholdt mig den tugt.“
Belønningen er indsatsen værd
23. Hvad får man til gengæld for den kærlige opmærksomhed man viser sine børn?
23 Der er ingen tvivl mulig: Børn der er til glæde for deres forældre og andre, er et produkt af masser af daglig, kærlig opmærksomhed. Men den indsats der er lagt i dette projekt, lønner sig rigeligt, hvad enten det drejer sig om kødelige eller åndelige børn. Sådan følte den aldrende apostel Johannes da han skrev: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ — 3 Johannes 4.
[Fodnote]
a Udgivet af Vagttårnets Selskab.
Husker du dette?
◻ Hvad behøver både unge træer og børn for at blive tiltalende?
◻ Hvordan kan forældre virke som symbolske støttepæle?
◻ Hvad kan man udvide familiestudiet med, og hvad bør børnene lære at modstå?
◻ Hvordan har et barn gavn af tugt, ligesom et træ har gavn af at blive beskåret?
[Kildeangivelse på side 10]
Med tilladelse af Green Chimney’s Farm