Hvad kræver Gud af os?
„Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 JOHANNES 5:3.
1, 2. Hvorfor er det ikke overraskende at Gud stiller krav til dem der gerne vil tilbede ham på en acceptabel måde?
„MIN religion er god nok til mig!“ Sådan siger folk ofte til os. I virkeligheden burde de spørge: „Er min religion god nok til Gud?“ Ja, Gud har faktisk opstillet nogle krav som de der ønsker at tilbede ham på en antagelig måde, må leve op til. Skulle dette overraske os? Nej, egentlig ikke. Forestil dig at du ejede et meget smukt hus, et som du for nylig havde brugt mange penge på at renovere. Ville du lade hvem som helst flytte ind i huset? Selvfølgelig ikke. Enhver potentiel lejer måtte nødvendigvis leve op til dine krav.
2 Jehova har skabt jorden som menneskenes hjem. I nær fremtid, under hans riges styre, vil jorden blive „renoveret“, omdannet til et smukt paradis. Alt dette vil Jehova gennemføre, men der har været store omkostninger forbundet med det. Han har givet sin enestefødte søn for at gøre det muligt. Derfor har Gud naturligvis ret til at stille nogle krav til dem der ønsker at leve dér. — Salme 115:16; Mattæus 6:9, 10; Johannes 3:16.
3. Hvordan opsummerede Salomon hvad Gud forventer af os?
3 Hvordan kan vi finde ud af hvad Guds krav går ud på? Jehova inspirerede den vise kong Salomon til at opsummere hvad Gud forventer af os. Efter at Salomon havde tænkt over alt det han havde beskæftiget sig med, og alt hvad han havde opnået i livet, deriblandt rigdom, byggeprojekter, musik og romantisk kærlighed, kom han til følgende erkendelse: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.
„Hans bud er ikke byrdefulde“
4-6. (a) Hvad er den bogstavelige betydning af det græske ord der er oversat med ’byrdefuld’? (b) Hvorfor kan vi sige at Guds bud ikke er byrdefulde?
4 „Hold hans bud.“ Det er grundlæggende set hvad Jehova forventer af os. Er det for stort et krav? Nej, slet ikke. Apostelen Johannes giver os følgende forsikring angående Guds bud, eller krav. Han skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johannes 5:3.
5 Den bogstavelige betydning af det græske ord der her er oversat med ’byrdefuld’, er „tung“. Det kan hentyde til noget der er vanskeligt at leve op til eller svært at opfylde. I Mattæus 23:4 bruges det samme ord til at betegne de „tunge byrder“, menneskeskabte regler og overleveringer, som de skriftlærde og farisæerne pålagde folk. Det giver os sikkert en fornemmelse af hvad det var den aldrende apostel Johannes mente. Guds bud er ikke en tung byrde. De er heller ikke for svære at efterleve. (Jævnfør Femte Mosebog 30:11.) Hvis vi elsker Gud, vil vi tværtimod finde glæde ved at leve op til hans krav. Det giver os en kærkommen lejlighed til at vise vor kærlighed til Jehova.
6 Men det forudsætter at vi er helt klar over hvad Gud kræver af os. Lad os derfor se på fem krav som Gud stiller. Mens vi nu gennemgår disse krav, husk da på Johannes’ ord: ’Guds bud er ikke byrdefulde.’
Lær Gud at kende
7. Hvad afhænger vor frelse af?
7 Det første vi vil se på, er kravet om at lære Gud at kende. Lad os se nærmere på Jesu ord i Johannesevangeliet, kapitel 17. Det er den sidste aften i Jesu liv som menneske. Jesus har brugt en stor del af aftenen på at forberede sine apostle på at han snart må forlade dem. Han bekymrer sig om deres fremtid, deres evige fremtid. Idet han løfter blikket mod himmelen, beder han for dem. I vers 3 læser vi: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Ja, deres frelse afhang af at de lærte både Gud og Kristus at kende. Dette gælder også for os. For at blive frelst må vi tilegne os denne kundskab.
8. Hvad vil det sige at ’lære Gud at kende’?
8 Men hvad ligger der i at ’lære Gud at kende’? Det græske ord der gengives med ’lære at kende’, betyder „blive kendt med“, „erkende“ og „forstå fuldt ud“. Udtrykket „lærer dig at kende“ står i en form der viser at der er tale om en vedvarende proces. At lære Gud at kende betegner altså ikke noget overfladisk, men derimod at man kender ham godt, at man opdyrker et nært venskab der bygger på forståelse. Et vedvarende forhold til Gud vil betyde at man altid vil lære mere om ham. Og denne proces vil kunne fortsætte til evig tid, for vi vil aldrig komme til at vide alt om Jehova. — Romerne 11:33.
9. Hvad kan vi lære om Jehova i ’naturens bog’?
9 Hvordan kan vi lære Gud at kende? Der er to bøger som kan hjælpe os. Den ene kan vi kalde ’naturens bog’. Alt hvad Jehova har skabt, både det levende og det livløse, fortæller os noget om hvordan han er som person. (Romerne 1:20) Forestil dig for eksempel bulderet fra et majestætisk vandfald, bruset fra brændingen under en storm eller synet af en stjerneklar nattehimmel. Lærer alt dette os ikke at Jehova er en Gud hvis ’kraft er stærk’? (Esajas 40:26) Et barn der morer sig over en hundehvalp som prøver at fange sin egen hale, eller over en killing der leger med et garnnøgle — viser det ikke at Jehova, ’den lykkelige Gud’, har humoristisk sans? (1 Timoteus 1:11) Et velsmagende måltid, en duftende blomstereng, de prægtige farver på en sart sommerfugl, lyden af fuglesang om foråret, en varm omfavnelse af en man holder af — fortæller disse ting os ikke at Skaberen er en kærlig Gud som ønsker at vi skal glæde os over livet? — 1 Johannes 4:8.
10, 11. (a) Hvad kan vi ikke lære om Jehova og hans hensigter i ’naturens bog’? (b) Hvilke spørgsmål bliver kun besvaret i Bibelen?
10 Der er imidlertid grænser for hvad ’naturens bog’ kan lære os om Jehova. Hvad er for eksempel Guds navn? Hvorfor skabte han jorden og satte mennesket på den? Hvorfor tillader han ondskab? Hvad vil fremtiden bringe os? Svarene på sådanne spørgsmål kan vi finde i en anden bog der giver os kundskab om Gud, nemlig Bibelen. Heri åbenbarer Jehova noget om sig selv, blandt andet sit navn. Vi kan desuden få noget at vide om hans personlighed og hans hensigter — oplysninger som vi ikke kan få nogen andre steder. — 2 Mosebog 34:6, 7; Salme 83:18; Amos 3:7.
11 I Bibelen giver Jehova os endvidere vigtige oplysninger om andre personer vi også må have kendskab til. Vi lærer for eksempel hvem Jesus Kristus er, og hvilken plads han indtager i gennemførelsen af Jehovas hensigter. (Apostelgerninger 4:12) Hvem er Satan Djævelen? Hvordan vildleder han menneskene? Hvordan kan vi undgå at blive vildledt af ham? (1 Peter 5:8) De livsvigtige svar på disse spørgsmål findes kun i Guds ord, Bibelen.
12. Hvorfor er det ikke en byrde at tilegne sig kundskab om Gud og hans hensigter?
12 Er det byrdefuldt at tilegne sig denne kundskab om Gud og hans hensigter? På ingen måde. Kan du huske hvordan du havde det da du lærte at Guds navn er Jehova, at hans rige vil genoprette Paradiset på jorden, og at han har givet sin elskede søn som en løsesum for vore synder, samt mange andre dyrebare sandheder? Var det ikke som om et uvidenhedens slør blev fjernet fra dine øjne og du nu for første gang kunne se klart? At lære Gud at kende er ikke nogen tung byrde, det er en lyst. — Salme 1:1-3; 119:97.
Man må leve op til Guds normer
13, 14. (a) Hvilke forandringer må vi foretage efterhånden som vi lærer Gud bedre at kende? (b) Hvilke urene handlinger kræver Gud at vi afholder os fra?
13 Efterhånden som vi lærer Gud at kende, indser vi at vi må foretage nogle forandringer i vores tilværelse. Det fører os videre til det andet krav: Vi må leve op til Guds normer for den rette adfærd og anerkende det han kalder sandhed. Hvad er sandhed? Betyder det noget for Gud hvad vi gør og hvad vi tror? Ikke hvis man spørger folk i almindelighed. I en rapport udgivet i 1995 af den engelske statskirke blev det foreslået at det at bo sammen uden at være gift ikke skulle betragtes som en synd. „Udtrykket ’at leve i synd’ er fordømmende og gavner ikke noget,“ har en biskop udtalt.
14 Er det så ikke længere en synd at „leve i synd“? Jehova lægger ikke skjul på hvordan han ser på det, for vi læser i hans ord, Bibelen: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Sex før ægteskabet er måske ikke noget kirkegængere og liberale gejstlige anser for en synd, men i Guds øjne er det en alvorlig synd. Det samme gælder ægteskabsbrud, incest og homoseksualitet. (3 Mosebog 18:6; 1 Korinther 6:9, 10) Gud kræver at vi afholder os fra sådanne handlinger, der i hans øjne er urene.
15. Hvilken indflydelse har Guds krav på hvordan vi behandler andre, og på det vi tror?
15 Det er imidlertid ikke nok at afholde sig fra handlinger Gud betragter som syndige. Guds krav har også at gøre med den måde vi behandler andre på. I familien forventer han at manden og hustruen elsker og respekterer hinanden. Han kræver at forældrene dækker deres børns materielle, åndelige og følelsesmæssige behov. Han ønsker desuden at børnene skal være lydige mod deres forældre. (Ordsprogene 22:6; Kolossenserne 3:18-21) Og hvad med det vi tror på? Jo, her ønsker Jehova Gud at vi tager afstand fra den lære og de skikke der stammer fra falsk religion, eller som går imod Bibelens klare lære. — 5 Mosebog 18:9-13; 2 Korinther 6:14-17.
16. Forklar hvorfor det ikke er en byrde at leve op til Guds normer for ret adfærd og at anerkende hans sandhed.
16 Er det byrdefuldt for os at leve op til Guds normer for den rette adfærd og anerkende hans sandhed? Ikke i betragtning af de fordele det indebærer — ægteskaber hvor manden og hustruen elsker hinanden og har tillid til hinanden, frem for ægteskaber der opløses på grund af utroskab; hjem hvor børnene føler sig elskede og ønskede af deres forældre, frem for familier hvor børnene lider under mangel på kærlighed og føler sig forsømte og uønskede; en ren samvittighed og et godt helbred frem for skyldfølelse og et legeme der er hærget af AIDS eller andre seksuelt overførte sygdomme. Jehovas krav berøver os på ingen måde noget vi behøver for at kunne glæde os over livet. — 5 Mosebog 10:12, 13.
Vis respekt for livet og blodet
17. Hvordan betragter Jehova livet og blodet?
17 Efterhånden som du bringer dit liv i harmoni med Guds normer, vil du forstå hvor dyrebart livet er. Det bringer os frem til det tredje krav Gud stiller: Vi må vise respekt for livet og blodet. Livet er helligt i Jehovas øjne. Sådan må det nødvendigvis være, for han er livets kilde. (Salme 36:9) Selv et ufødt barns liv er dyrebart for Jehova. (2 Mosebog 21:22, 23) Blodet repræsenterer livet, og derfor er det også helligt i Guds øjne. (3 Mosebog 17:14) Det bør ikke overraske os at Jehova forventer at vi anlægger samme syn på livet og blodet som Han.
18. Hvad kræver Jehovas syn på livet og blodet af os?
18 Hvad kræver det af os at vise respekt for livet og blodet? Som kristne vil vi ikke sætte livet unødigt på spil for spændingens skyld. Vi er sikkerhedsbevidste og holder derfor vores bil og bolig i forsvarlig stand. (5 Mosebog 22:8) Vi bruger ikke tobak, tygger ikke betelnød og indtager ikke vanedannende eller bevidsthedsudvidende stoffer for fornøjelsens skyld. (2 Korinther 7:1) Og fordi vi lytter til Gud når han siger ’afhold jer fra blod’, vil vi på ingen måde have overført andres blod til vort legeme. (Apostelgerninger 15:28, 29) Vi elsker livet, men vil ikke søge at redde vort nuværende liv ved at overtræde Guds lov og derved sætte udsigten til et evigt liv på spil. — Mattæus 16:25.
19. Forklar hvordan det gavner os at vise respekt for livet og blodet.
19 Er det byrdefuldt for os at behandle livet og blodet som noget helligt? På ingen måde. Tænk engang nærmere over det. Er det en byrde at være fri for lungekræft forårsaget af tobaksrygning? Er det en byrde at være fri for mental og fysisk afhængighed af skadelige stoffer? Er det en byrde ikke at pådrage sig AIDS, hepatitis eller en anden blodoverført sygdom? Det er tydeligvis til vort eget bedste at vi undgår sådanne skadelige vaner og handlinger. — Esajas 48:17.
20. Hvordan gavnede det en familie at have Guds syn på livet?
20 Et kvindeligt Jehovas vidne var omkring tre og en halv måned henne i sin graviditet da hun en aften begyndte at bløde og blev hasteindlagt på hospitalet. Efter at en læge havde undersøgt hende, hørte hun ham sige til en af sygeplejerskerne at de blev nødt til at afbryde svangerskabet. Da kvinden kendte Jehovas syn på det ufødte barns liv, afviste hun standhaftigt en abort og sagde til lægen: „Hvis barnet lever, så lad det leve!“ I perioder fortsatte hun med at bløde, men nogle måneder efter fik hun en for tidligt født, men velskabt dreng, som nu er 17 år. Hun fortæller: „Vores søn har fået hele historien, og han siger at han er glad for at han ikke havnede i affaldsspanden. Han ved at den eneste grund til at han er i live i dag, er at vi tjener Jehova.“ At have Guds syn på livet var bestemt ingen byrde for denne familie.
Tjen sammen med Jehovas folk
21, 22. (a) Hvem forventer Jehova at vi tjener ham sammen med? (b) Hvordan kan man kende det folk Gud benytter?
21 Vi er ikke ene om at foretage de nødvendige forandringer for at bringe vort liv i harmoni med Guds normer. Jehova har et folk her på jorden, og han forventer at vi tjener ham sammen med dette folk. Hermed er vi fremme ved det fjerde krav: Vi må tjene Jehova sammen med den organisation han leder med sin ånd.
22 Men hvordan kan man kende Guds organiserede folk? Ifølge de normer der findes i Bibelen, har de ægte indbyrdes kærlighed, de har dyb respekt for Bibelen, de ærer Guds navn, de forkynder hans rige, og de er ikke en del af denne onde verden. (Mattæus 6:9; 24:14; Johannes 13:34, 35; 17:16, 17) Der findes kun én religiøs organisation på jorden som bærer alle disse kendetegn på sand kristendom — Jehovas Vidner!
23, 24. Hvilken illustration viser at det ikke er en byrde at tjene Jehova sammen med hans organisation?
23 Er det byrdefuldt at tjene Jehova sammen med hans folk? Bestemt nej! Det er et dyrebart privilegium at blive elsket og støttet af en verdensomspændende familie af kristne brødre og søstre. (1 Peter 2:17) Prøv for eksempel at forestille dig at du har overlevet et skibbrud, og at du nu befinder dig i vandet og kæmper for at holde dig oppe. Netop som du føler at du ikke kan holde ud længere, rækkes en hånd ud mod dig fra en redningsbåd. Ja, der er andre overlevende. I redningsbåden skiftes I til at ro ind mod land mens I samler andre overlevende op undervejs.
24 Befinder vi os ikke i en lignende situation? Vi er blevet reddet fra denne onde verdens farlige „vande“ op i „redningsbåden“, Jehovas jordiske organisation. I båden tjener vi side om side mens vi sætter kurs mod den retfærdige nye verdens „kyst“. Hvis livets tyngende omstændigheder undervejs skulle gøre os trætte, er vi meget taknemmelige for at blive hjulpet og trøstet af sande kristne venner. — Ordsprogene 17:17.
25. (a) Hvilken forpligtelse har vi over for dem der stadig befinder sig i denne onde verdens „vande“? (b) Hvilket af Guds krav vil vi se nærmere på i den næste artikel?
25 Hvad med de retsindige som stadig befinder sig i „vandet“? Vi har ansvar for at hjælpe dem ind i Jehovas organisation. (1 Timoteus 2:3, 4) De skal hjælpes til at lære hvad Gud kræver. Og dermed er vi fremme ved det femte og sidste af Guds krav: Vi må være loyale forkyndere af Riget. Hvad det indebærer, vil vi komme ind på i næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor er Guds bud ikke byrdefulde?
◻ Hvordan kan vi lære Gud at kende?
◻ Hvorfor er det ikke en byrde at leve op til Guds normer for ret adfærd og at anerkende hans sandhed?
◻ Hvad kræver Guds indstilling til livet og blodet af os?
◻ Hvem forventer Gud at vi tjener ham sammen med, og hvordan kan vi kende dem?
[Illustration på side 18]
Både Bibelen og ’naturens bog’ lærer os om Jehova
[Kildeangivelse]
Krokodille gengivet med tilladelse af Australian International Public Relations; bjørn: Safari-Zoo, Ramat-Gan, Tel Aviv