Længes du efter større tjenesteprivilegier?

„JEG var vred på Jehova,“ fortæller Laura. „Jeg bad og bad om at han ville hjælpe os til at få løst vore økonomiske problemer så jeg kunne fortsætte som pioner, men forgæves. Det endte med at jeg måtte holde op i pionertjenesten. Jeg må også indrømme at jeg var misundelig på dem der kunne fortsætte.“

Michael, som er menighedstjener i en af Jehovas Vidners menigheder, tragtede efter et tilsynshverv. (1 Timoteus 3:1) Da der gik flere år uden at han fik sit ønske opfyldt, blev han så bitter at han ikke længere ønskede at blive taget i betragtning til opgaven. „Jeg kunne ikke klare at blive skuffet igen,“ fortæller han.

Har du oplevet noget lignende? Har du måttet give afkald på en teokratisk forret du holdt meget af? Har du for eksempel været nødt til at holde op i pionertjenesten? Eller ønsker du dig nogle privilegier i menigheden som andre har fået? Måske nærer du et inderligt ønske om at kunne tjene på Betel eller som missionær, men dine forhold tillader det ikke.

„Langvarig forventning gør hjertet sygt,“ siges der i Ordsprogenes Bog. (Ordsprogene 13:12) Det gælder måske især hvis andre får netop den forret man selv godt kunne tænke sig. Indeholder Guds ord nogle tanker der kan give dem der oplever sådanne skuffelser, indsigt, trøst og håb? Ja, det gør det. Salme 84 beskriver en tjener for Jehova der også nærede et uopfyldt ønske i forbindelse med sin tjeneste for Jehova.

En levits værdsættelse

Salme 84 er skrevet af Koras sønner — levitter der tjente ved Jehovas tempel, og som satte stor pris på deres tjenesteprivilegier. „Hvor er din prægtige bolig mig kær, Hærstyrkers Jehova!“ sagde en af dem. „Min sjæl tragtede, ja, hentæredes endog af længsel efter Jehovas forgårde. Mit hjerte og mit kød råber af glæde til den levende Gud.“ — Salme 84:1, 2.

Denne levit nærede så stærkt et ønske om at tjene ved Jehovas tempel at selv landskabet på vejen til Jerusalem forekom ham smukt, selv om det ikke var noget særligt. „Når de drager igennem Bakabuskenes Lavning, gør de den til et kildevæld,“ sagde han. (Salme 84:6) For ham var dette område der normalt er tørt, som et sted med rigeligt vand.

Eftersom salmisten var en ikkepræstelig levit, måtte han kun tjene ved templet i én uge hvert halve år. (1 Krønikebog 24:1-19; 2 Krønikebog 23:8; Lukas 1:5, 8, 9) Resten af tiden tilbragte han hjemme i en af levitbyerne. Han sang derfor: „Også fuglen har fundet sig et hus og svalen en rede, hvor hun har lagt sine unger — dit storslåede alter, Hærstyrkers Jehova, min konge og min Gud!“ (Salme 84:3) Det ville have glædet levitten hvis han, ligesom fuglene, havde haft et mere permanent opholdssted i templet.

Levitten kunne let være blevet bitter over at han ikke kunne tjene oftere ved templet. Han var imidlertid glad for den tjeneste han kunne udføre, og han forstod at det er anstrengelserne værd at yde Jehova en helhjertet tjeneste. Hvad hjalp denne trofaste levit til at være tilfreds med sine tjenesteforrettigheder?

Lær at være tilfreds

„Én dag i dine forgårde er bedre end tusind andre,“ sagde levitten. „Jeg har valgt at være ved tærskelen til min Guds hus frem for at færdes i ugudeligheds telte.“ (Salme 84:10) Han forstod at blot det at kunne opholde sig en eneste dag i Jehovas hus var et uvurderligt privilegium. Og levitten havde lov til at tjene langt mere end én dag i templet. Han var så tilfreds med denne forret at han sang af glæde.

Hvad med os? Har vi øje for de velsignelser vi får, eller er vi tilbøjelige til at glemme det vi allerede oplever i tjenesten for Jehova? Som følge af den kærlighed Jehovas tjenere har til ham, har han betroet dem mange privilegier og pligter. De mere tunge ansvarsopgaver indebærer det at føre tilsyn og være hyrde, at undervise samt at være i forskellige former for heltidstjeneste. Men der findes også mange andre dyrebare privilegier der har med tilbedelsen af Jehova at gøre.

Tag for eksempel den kristne forkyndelse. Apostelen Paulus sammenligner det privilegium at forkynde den gode nyhed med en „kostbarhed i lerkar“. (2 Korinther 4:7) Betragter du tjenesten som en dyrebar skat? Det gjorde Jesus Kristus som førte an i forkyndelsen af Riget og satte eksemplet for os. (Mattæus 4:17) „Da vi har denne tjeneste . . . , giver vi ikke op,“ sagde Paulus. — 2 Korinther 4:1.

Også de kristne møder er en åndelig foranstaltning som vi ikke bør tage let på. Ved møderne modtager vi vigtig undervisning og kan glæde os over det uundværlige fællesskab. Her kan vi også offentligt give udtryk for vor tro og vort håb ved regelmæssigt at kommentere og på anden vis deltage i programmet. (Hebræerne 10:23-25) Vi bør afgjort sætte stor pris på møderne.

Michael, der blev nævnt i indledningen, satte stor pris på alt dette. Men skuffelsen over at han ikke kunne tjene som ældste, trængte for en tid hans værdsættelse i baggrunden. Da han atter begyndte at koncentrere sig om disse velsignelser, genvandt han ligevægten og kunne tålmodigt vente på Jehova.

I stedet for at blive utilfreds med at vi ikke har bestemte privilegier, vil det være bedre at vi ligesom salmisten grunder over hvordan Jehova velsigner os.a Hvis vi ikke rigtigt kan få øje på velsignelserne, må vi forsøge igen mens vi beder Jehova åbne vore øjne for de forrettigheder vi allerede har, så vi kan se hvordan han velsigner os og gør brug af os til pris for ham. — Ordsprogene 10:22.

Det er også vigtigt at forstå at særlige privilegier, såsom det at være tilsynsmand, kræver at man har nogle ganske bestemte kvalifikationer. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9) Vi må derfor granske os selv og se om der er områder hvor vi må forbedre os, og dernæst arbejde ihærdigt i den retning. — 1 Timoteus 4:12-15.

Bliv ikke modløs

Hvis ikke vi får et bestemt tjenesteprivilegium, må vi ikke slutte at Jehova har større kærlighed til dem der har fået denne forret, end til os, eller at han forholder os noget godt. Vi bør ikke misundeligt antage at de andre ufortjent har modtaget sådanne privilegier fordi de er blevet favoriseret af mennesker frem for at være teokratisk udnævnt. At gå og ruge over sådanne tanker kan føre til skinsyge og strid eller til at vi helt giver op. — 1 Korinther 3:3; Jakob 3:14-16.

Laura, der blev nævnt i indledningen, gav ikke op. Hun lærte med tiden at beherske sin vrede og misundelse. Laura bad gentagne gange Gud om hjælp til at overvinde sin negative reaktion på at hun ikke kunne være pioner. Hun søgte også hjælp hos kvalificerede mænd i menigheden og følte sig forsikret om Guds kærlighed. „Jehova gav mig fred i sindet,“ fortæller hun. „Min mand og jeg kan ikke være pionerer i øjeblikket, men vi glæder os over den tid vi var i pionertjenesten, og henter styrke i de oplevelser vi har haft. Vi hjælper også vores voksne søn i hans pionertjeneste.“ Nu hvor Laura igen er tilfreds, kan hun ’glæde sig med dem der glæder sig’ over at kunne tjene som pionerer. — Romerne 12:15.

Sæt dig realistiske mål

At stille sig tilfreds med de tjenesteprivilegier man nyder i øjeblikket, er ikke ensbetydende med at man holder op med at sætte sig teokratiske mål. Med henvisning til den himmelske opstandelse sagde Paulus at han ’rakte efter det der var foran’. Han sagde også: „Lad os i hvert fald, så langt som vi er nået, fortsat vandre regelret i samme gænge.“ (Filipperne 3:13-16) Teokratiske mål kan hjælpe os til at række efter det der er foran. Udfordringen består imidlertid i at sætte sig realistiske mål.

Realistiske mål er rimelige og opnåelige. (Filipperne 4:5) Det vil ikke sige at et mål der kræver flere års flittig indsats, er urealistisk. Man kan nå et sådant langsigtet mål ved at sætte sig en række kortsigtede mål som kan være en indikator for om vi gør åndelige fremskridt. Når vi hen ad vejen når vore mål, vil det medføre tilfredshed i stedet for skuffelse.

Den rette ligevægt

Det er dog vigtigt at erkende at der er nogle privilegier vi på grund af vore omstændigheder og begrænsninger måske aldrig vil opnå. Hvis man sætter sig sådanne mål, vil det kun føre til skuffelse og frustration. Sådanne mål bør måske foreløbig lægges på hylden. Det vil ikke være vanskeligt hvis vi beder Gud hjælpe os til at være tilfredse med vor lod i livet og så koncentrerer os om at gøre Jehovas vilje. Når vi rækker ud efter privilegier, bør det være med ønsket om at ære Jehova og ikke for at blive set op til. (Salme 16:5, 6; Mattæus 6:33) Bibelen siger meget passende: „Vælt dine gerninger over på Jehova, så vil dine planer stå fast.“ — Ordsprogene 16:3.

Når vi læser Salme 84, kan vi se at det var denne indstilling salmisten havde til sine tjenesteprivilegier, og Jehova velsignede ham rigt. Jehovas folk har også i dag gavn af denne salme.

Ved at stole på Jehova og have et nært bønsforhold til ham kan du opnå den rette ligevægt mellem dit ønske om øgede privilegier og tilfredsheden med dem du allerede har. Lad aldrig ønsket om at kunne gøre mere hindre dig i at værdsætte det du kan udrette her og nu, og i at glæde dig over at kunne tjene Jehova for evigt. Stol på Jehova, for det vil gøre dig lykkelig, hvilket fremgår af levittens ord: „Hærstyrkers Jehova, lykkeligt er det menneske der stoler på dig.“ — Salme 84:12.

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Mål du kunne sætte dig

Læse Bibelen hver dag. — Josua 1:8; Mattæus 4:4

Opøve opfattelsesevnen gennem oplæringen fra Bibelen. — Hebræerne 5:14

Opdyrke et nærmere forhold til Gud. — Salme 73:28

Opdyrke alle åndens frugter. — Galaterne 5:22, 23

Gøre kvaliteten af dine bønner bedre. — Filipperne 4:6, 7

Søge at blive bedre til at forkynde og undervise. — 1 Timoteus 4:15, 16

Læse og grunde over hvert nummer af bladene Vagttårnet og Vågn op! — Salme 49:3

[Illustrationer på side 9]

Lad det at gøre Guds vilje komme først når du sætter dig personlige mål