Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 15/5 s. 22-25
  • Hvordan man finder håb trods fortvivlende forhold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan man finder håb trods fortvivlende forhold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Håb trods forskellige prøvelser
  • Kan prøvelser gavne en?
  • Stol på Jehova
  • “Håb på Jehova”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Hjælp til at holde ud under lidelser
    Vælg den bedste livsform
  • Forbereder du dig nu til at møde kommende prøvelser?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Hold fast ved din tro trods prøvelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 15/5 s. 22-25

Hvordan man finder håb trods fortvivlende forhold

FORESTIL dig at du kom ud for følgende: Alle dine materielle ejendele er blevet ødelagt, og du har ikke noget at leve af. Dine børn — din største glæde i livet — er døde. Din ægtefælle giver dig ikke den støtte du har brug for. Dit helbred er fuldstændig nedbrudt. Hver dag er en kamp at komme igennem.

Hvis det var din lod i livet, ville du da føle at du havde en grund til at leve? Eller ville du bukke under for håbløshed?

På Bibelens tid var der en mand ved navn Job som befandt sig i en sådan sørgelig situation. (Job, kapitel 1 og 2) På et tidspunkt da han var langt nede, sagde han: „Min sjæl er led ved livet.“ Ja, han følte faktisk at døden ville være en befrielse. (Job 10:1; 14:13) Trods sine mange lidelser bevarede Job dog sin uangribelighed over for Gud. Jehova velsignede derfor „Jobs sidste tid mere end den første“. Han døde i fred, „gammel og mæt af dage“. — Job 42:12, 17.

Jobs eksempel i udholdenhed er blevet lovprist af mange op gennem tiden. De prøvelser han blev udsat for, forbedrede hans personlighed og motiverede andre til at gøre det gode. (Jakob 5:10, 11) Men vigtigst af alt: Jobs uangribelighed frydede Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) Således blev Jobs frygtelige kvaler med tiden forvandlet til en mægtig sejr for gudhengivenhed, tro og uangribelighed, hvilket førte til velsignelse for ham selv og alle der er blevet tilskyndet af hans eksempel.

Håb trods forskellige prøvelser

Måske gennemgår du prøvelser der ligner dem Job blev udsat for. Tabet af en nær ven eller slægtning kan have ført dig ud i en følelsesmæssig krise. Smerter som følge af en alvorlig sygdom kan få dig til at føle at livet er en byrde. Hele din tilværelse synes måske at være styrtet sammen efter en opslidende skilsmisse. Økonomisk modgang har måske kostet dig alt hvad du ejede. Det kan også være at du er genstand for ondskabsfuld forfølgelse fra modstandere der hader den sande tilbedelse. Kampen for at udholde prøvelser kan få dig til at føle at fremtiden virker uoverkommelig. — 1 Peter 1:6.

Frem for at blive dybt fortvivlet kunne du spørge dig selv: ’Hvad er grunden til mine problemer?’ Alle har problemer at kæmpe med fordi vi lever i en verden der „ligger i den ondes [Satan Djævelens] magt“. (1 Johannes 5:19) Som kristne bliver vi alle på en eller anden måde berørt af det dæmoninspirerede had mod Rigets budskab, andres ukærlige ord eller de forfærdende og ugudelige handlinger der er så almindelige i disse „kritiske tider“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Hvis du er blevet ramt af en tragedie, kan det skyldes „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) At der somme tider er noget der går galt i ens liv, kan også skyldes ens nedarvede ufuldkommenhed. (Romerne 5:12) Selv i det tilfælde hvor du har begået en alvorlig overtrædelse, men har ændret sind og søgt åndelig hjælp, må du ikke føle at Gud har forladt dig. (Salme 103:10-14; Jakob 5:13-15) Gud er oprigtigt interesseret i den enkelte. (1 Peter 5:6, 7) Du kan have tillid til at ’Jehova er nær hos dem med sønderbrudt hjerte og frelser dem der er knust i ånden’. (Salme 34:18) Uanset hvor tragisk eller alvorlig din prøvelse er, kan Jehova give dig visdom til at klare situationen. (Jakob 1:5-8) Husk altid at Jehova kan læge alle sår. Hvis du har Guds gunst, kan intet hindre dig i at modtage livets sejrspris. — Romerne 8:38, 39.

Kan prøvelser gavne en?

Der er et ordsprog som lyder: „Over skyerne er himmelen altid blå.“ Det er en enkel måde at sige på at uanset hvor galt det går, kan man altid finde en grund til håb. Alt i Guds ord er skrevet for at vi „kan have håb“. (Romerne 15:4) Bibelens løfter og principper kan give dig fornyet glæde og håb uanset hvilke genvordigheder du bliver udsat for.

Bibelen viser at „trængselen er kortvarig og let“ sammenlignet med de evige velsignelser de der elsker Gud, stilles i udsigt. (2 Korinther 4:16-18) Den siger også at de guddommelige egenskaber man opdyrker under trængsler, er af langt større værdi end berømmelse og materiel rigdom. (1 Johannes 2:15-17) Lidelser kan altså gavne en. (Hebræerne 5:8) Faktisk kan det medføre uventede velsignelser hvis man anvender det man har lært under trængsler.

En svær prøvelse kan for eksempel gøre dig mere venlig og forstående over for dine medmennesker. Du opdager måske at du før har haft et personlighedstræk som har irriteret andre eller endda hindret dig i at gøre åndelige fremskridt. Måske har du haft for høje tanker om dig selv. Efter at have været ude for svær modgang indser du måske hvor skrøbelig du er, og hvor meget du har brug for andre. Hvis den prøvelse du har gennemgået, har lært dig denne lektion og fået dig til at foretage de nødvendige forandringer, har den gavnet dig.

Har andre tidligere ment at du var vanskelig at omgås fordi du havde svært ved at styre dit temperament? Denne personlighedsbrist er måske endda gået ud over dit helbred. (Ordsprogene 14:29, 30) Nu er din situation imidlertid noget anderledes fordi du sætter din lid til at Guds ånd vil hjælpe dig til at vise selvbeherskelse. — Galaterne 5:22, 23.

Du har måske ligesom andre haft svært ved at vise barmhjertighed over for dem der har forsyndet sig mod dig. Men hvis du selv har været i en situation hvor du har haft meget brug for at blive vist barmhjertighed, er du sikkert blevet mere tilbøjelig til at bære over med andres fejl. Den hjertevarmende medfølelse, interesse og barmhjertighed der blev vist dig, har fået dig til at indse at du bør lægge de samme egenskaber for dagen over for angrende overtrædere. Hvis dine genvordigheder har bevæget dig til at rette disse svagheder i din personlighed, er det et område hvor prøvelsen har været til gavn for dig. Du har lært at „barmhjertigheden triumferer over dommen“. — Jakob 2:13; Mattæus 5:7.

Hvad nu hvis du er blevet tugtet af den kristne menighed og som følge deraf har mistet dine tjenesteprivilegier og andres respekt? Fortvivl ikke. Overtrædere retledes for at holde menigheden ren, men også for at de selv kan blive hjulpet åndeligt på fode igen. Det skal indrømmes at „ingen tugt i øjeblikket [synes] at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. (Hebræerne 12:11) Selv om tugt kan føles som et knusende slag, er situationen ikke uden håb for den der ydmygt angrer det han har gjort. I det gamle Israel blev kong David alvorligt tugtet for sine synder, men han viste sindsændring, og hans enestående tro bliver senere rosende omtalt. — 2 Samuel 12:7-12; Salme 32:5; Hebræerne 11:32-34.

Prøvelser kan have stor indflydelse på hele dit livssyn. Tidligere har dit liv måske først og fremmest drejet sig om materialistiske mål og ambitioner så du kunne opnå anseelse og social status i denne verden. Hvis du er blevet ramt af økonomisk modgang eller har lidt materielle tab, har denne prøvelse måske fået dig til i stedet at koncentrere dig om de mere vigtige ting. (Jævnfør Filipperbrevet 1:10.) Nu indser du at åndelige værdier og mål i den hellige tjeneste for Gud er det eneste der kan bringe sand lykke og varig tilfredsstillelse.

Stol på Jehova

At du yder Jehova hellig tjeneste, kan medføre at de der modstår din kristne tro, udsætter dig for forfølgelse og lidelser. Du føler dig måske undertrykt, men prøvelsen kan også have en positiv virkning, nemlig at din tro bliver styrket. Din udholdenhed kan desuden opmuntre og styrke andre som bliver forfulgt. De der er øjenvidner til din gode adfærd, kan føle sig motiveret til at herliggøre Gud. Selv dine modstandere kan blive skamfulde og begynde at respektere din gode adfærd. — 1 Peter 2:12; 3:16.

Tillid til Jehova vil hjælpe dig til ikke at bukke under for håbløshed når du bliver forfulgt. Hans ord viser klart at du vil få lindring for dine trængsler, men det er ikke sikkert at den kommer så hurtigt som du kunne ønske. I mellemtiden må du „ikke give op med hensyn til at gøre det rette“. (2 Thessaloniker 3:13) Bliv ved med at spejde efter måder der kan hjælpe dig til at klare og udholde prøvelser. Selv når situationen synes håbløs, så „kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) I stedet for at give efter for selvmedlidenhed bør du tænke på hvilket privilegium det er at kende Jehova, at være en del af hans folk og have håb om at leve evigt. — Johannes 3:16, 36.

Hold dit sind rettet mod det der har størst betydning i livet. Henvend dig hver dag til Jehova i bøn, og bed om styrke til at holde ud. (Filipperne 4:6, 7, 13) Afvis enhver tanke om at hævne dig på dem der er årsag til dine kvaler. Læg sagen i Jehovas hånd. (Romerne 12:19) Bestræb dig hele tiden for at forbedre din personlighed og at opdyrke kristne egenskaber. (2 Peter 1:5-8) Vis værdsættelse for alt det andre gør for dig, deriblandt den kærlige hjælp de ældste yder for at dække dine åndelige behov. (Hebræerne 13:7, 17) Vær trofast mod Gud, og hold blikket rettet mod sejrsprisen i tillid til at end ikke døden kan berøve dig den forret. — Johannes 5:28, 29; 17:3.

Hvis du i øjeblikket er dybt bedrøvet eller gennemgår prøvelser, bør du ’stole på Jehova af hele dit hjerte’. Efterhånden vil dine sorger og genvordigheder blive vendt til stor glæde. (Ordsprogene 3:5, 6; Johannes 16:20) Bedrøvelse vil blive erstattet af lykke når Gud velsigner dig ligesom han velsignede Job. Dine nuværende prøvelser er for intet at regne i sammenligning med den belønning du vil få. (Jævnfør Romerbrevet 8:18.) Når du holder trofast ud, vil det være til opmuntring for andre og hjælpe dig til at opdyrke de smukke kristne egenskaber der hører med til „den nye personlighed“. (Efeserne 4:23, 24; Kolossenserne 3:10, 12-14) Fat mod ved at følge apostelen Peters vise råd: „Lad . . . dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre det gode.“ — 1 Peter 4:19.

[Illustration på side 23]

Vær ligesom Job. Opgiv aldrig håbet

[Illustration på side 24]

Stol på Jehova af hele dit hjerte

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del