Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/6 s. 3-4
  • Hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Når hemmeligheder bliver farlige
  • Hvad er de ude på i dag?
  • I dette nummer
    Vågn op! – 2018
  • Hemmelighed
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • En hemmelighed du godt må fortælle andre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • En hemmelighed vi er glade for at kende
    Undervis dine børn
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/6 s. 3-4

Hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri?

„INTET tynger som en hemmelighed.“ Sådan lyder et fransk ordsprog. Det kan måske forklare hvorfor det er spændende at kende en hemmelighed, men nogle gange frustrerende når man ikke må tale om den. Alligevel har mange i århundredernes løb følt sig draget af det hemmelighedsfulde og sluttet sig sammen i hemmelige grupper for at nå et fælles mål.

Mysteriekulterne i oldtidens Ægypten, Grækenland og Rom hører til verdens ældste hemmelige selskaber. Nogle af dem fik senere politiske, økonomiske og sociale undertoner, og det religiøse islæt blev nedtonet. Da der for eksempel blev oprettet gilder i middelalderens Europa, gjorde medlemmerne først og fremmest brug af hemmeligheder for at beskytte sig selv økonomisk.

I nyere tid har der ofte ligget ædle motiver bag oprettelsen af hemmelige selskaber. Ifølge Encyclopædia Britannica har det måske været tanken at de skulle tjene et „socialt og godgørende formål“ og „udføre velgørenhedsarbejde eller tilvejebringe undervisning“. Nogle broderskaber, ungdomsklubber, sociale foreninger og andre grupper er også helt eller delvis hemmelige. Som oftest er de harmløse idet spændingsmomentet for medlemmerne hovedsagelig består i at tilhøre en hemmelig gruppe. Hemmelige optagelsesceremonier appellerer stærkt til følelserne, styrker kammeratskabet og enheden og giver medlemmerne en følelse af samhørighed samt en mening med tilværelsen. Sådanne grupper er sjældent farlige, og udenforstående er ikke dårligere stillet som følge af deres manglende kendskab til gruppens hemmeligheder.

Når hemmeligheder bliver farlige

Sammenslutninger kan være mere eller mindre hemmelige. Men de der har „hemmeligheder som kun er kendt af en snæver inderkreds“, som Encyclopædia Britannica udtrykker det, udgør en særlig fare. Opslagsværket forklarer videre at medlemmerne af de højeste grader har ordnet det sådan at „de ved at gøre brug af særlige dæknavne, indvielsesritualer eller gradvis indførelse i gruppens hemmeligheder indtager en særstilling“. Derved anspores medlemmerne af de lavere grader „til at gøre sig de nødvendige anstrengelser for at nå de højere grader“. Det er indlysende at der er en fare forbundet med sådanne grupper. I de lavere grader kan man jo være helt uvidende om organisationens egentlige hensigter eftersom man endnu ikke er blevet indviet i dem. Man kunne let komme til at engagere sig i en gruppe uden egentlig at kende dens mål og uden at være blevet ordentligt oplyst om hvilke metoder den anvender for at nå disse mål. Senere kan det blive svært at forlade en sådan gruppe, idet medlemmerne så at sige holdes fast af hemmelighedens lænker.

Hemmelighederne kan være endnu farligere når en gruppe har kriminelle mål og derfor arbejder under jorden. Er gruppen og dens generelle mål derimod almindelig kendt, søger den måske at holde antallet af medlemmer og planerne for den nærmeste fremtid hemmelige. Det gælder for eksempel de stærkt motiverede terroristgrupper der fra tid til anden chokerer verden med deres terroraktioner.

Ja, hemmeligheder kan udgøre en fare for både enkeltpersoner og samfundet som et hele. Tænk på de hemmelige teenagebander der overfalder sagesløse ofre, kriminelle organisationer som den hemmelige mafia, grupper som ku-klux-klana der består af racistiske hvide, for ikke at nævne de mange terrororganisationer der jorden over fortsætter med at modarbejde bestræbelserne på at opnå fred og sikkerhed i verden.

Hvad er de ude på i dag?

I løbet af 1950’erne blev der, som et biprodukt af den kolde krig, oprettet hemmelige grupper i adskillige vesteuropæiske lande. Disse grupper skulle danne grundlag for oprettelsen af modstandsbevægelser i tilfælde af sovjetisk invasion. Ifølge det tyske tidsskrift Focus etablerede man „79 hemmelige våbendepoter“ i Østrig i løbet af denne periode. Ikke alle europæiske lande kendte til disse grupper. Et andet tidsskrift meddelte meget realistisk i begyndelsen af 1990’erne: „Det er stadig uvist hvor mange af disse organisationer der endnu fungerer, og hvad de har pønset på i den senere tid.“

Ja, hvem ved hvor mange hemmelige grupper der findes og måske netop nu udgør en større trussel end vi kan forestille os?

[Fodnote]

a Denne gruppe i USA brugte ligesom flere af de hemmelige selskaber i fortiden et brændende kors som symbol. Før i tiden klædte medlemmerne sig i hvide kjortler eller lagener og drog ud i natten på voldelige togter hvor de gav deres vrede mod sorte, katolikker, jøder, udlændinge og fagforeningsmedlemmer frit løb.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del