Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 15/7 s. 3
  • Hvordan kan man beskytte sine børn?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan kan man beskytte sine børn?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Børn har brug for mere end det materielle
  • Hvilken fremtid ønsker du for dine børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Hvordan man kan beskytte sine børn
    Vågn op! – 2003
  • Beskyt Deres familie mod stofmisbrug
    Vågn op! – 1970
  • Unge og stoffer
    Vågn op! – 2003
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 15/7 s. 3

Hvordan kan man beskytte sine børn?

EFTER i mange år at have gået i en almindelig folkeskole begyndte Wernera sammen med cirka 3000 andre unge på en videregående uddannelse i São Paulo i Brasilien. Her blev han for første gang vidne til at elever solgte og brugte stoffer. Da han var lille af vækst, gik der ikke lang tid før de større elever tvang ham til at gennemgå nedværdigende og risikable optagelsesceremonier.

Werners søster, Eva, havde også problemer. Da hun gerne ville yde sit bedste, gik hun så meget op i sine studier at hun blev udbrændt og kom mentalt ud af balance. Som så mange andre unge havde Werner og Eva brug for at blive beskyttet både fysisk og psykisk. Hvad har dine børn brug for? Hvordan kan du forberede dem til livet som voksen? Hvilken fremtid ønsker du for dine børn?

Børn har brug for mere end det materielle

Tænk et øjeblik på den udfordring forældre i dag står over for i forbindelse med at beskytte deres børn. På grund af familielivets forfald og den øgede fattigdom er der i mange lande flere og flere børn der lever på gaden. Børnearbejde er en følge af at man ikke har kunnet beskytte dem mod udnyttelse. Desuden ødelægger stofmisbrug mange unges liv. Dette skete for eksempel da en brasiliansk teenager blev stofmisbruger og freden forsvandt fra hans hjem. Ud over den store følelsesmæssige belastning hans forældre blev udsat for, måtte de også kæmpe for at betale omkostningerne for sønnens behandling, og de blev opsøgt af skånselsløse narkohandlere der kom og forlangte betaling.

Trods hverdagens pres kæmper mange forældre fortsat for at dække deres børns behov for føde, klæder og husly og beskytte dem mod vold, stofmisbrug og andre problemer. Dette er al ros værd, men er det nok? Bør man ikke også beskytte dem mod at blive skadet følelsesmæssigt og åndeligt? Mange gode forældre har indset at det er vigtigt at interessere sig for deres børns valg af venner og adspredelse. Men hvordan kan forældre finde den rette balance så de hverken overbeskytter deres børn eller er for eftergivende? Det vil den følgende artikel vise.

[Fodnote]

a Navnene i denne artikel er ændret.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del