Vi bor og forkynder i skyggen af en vulkan

„DET er frygteligt. Det kan meget vel minde om afslutningen på denne verden, som Bibelen taler om. Vi må være årvågne og hele tiden have et godt forhold til Jehova Gud.“ Sådan siger Víctor, der er et af Jehovas vidner, da han fortæller hvordan det er at bo nær vulkanen Popocatépetl, populært kaldet Popo, i Mexico.

Denne rumlende vulkan har siden 1994 været internationalt nyhedsstof.a Myndighederne har konkluderet at alle der bor inden for en radius af 30 kilometer fra krateret, befinder sig i en udpræget risikozone. Især sydsiden af vulkanen er farlig fordi krateret hælder i den retning og der er adskillige dybe bjergkløfter hvorigennem flydende lava og mudder kan strømme ud fra krateret.

Der er selvsagt mange der spekulerer på hvad konsekvenserne vil blive for Mexico City hvis der sker et større vulkanudbrud. Er byen i fare? Og hvad med indbyggerne i delstaten Morelos, der ligger syd for vulkanen. Befinder de sig også i risikozonen? Hvordan er det at bo i skyggen af en vulkan uden at vide hvad morgendagen vil bringe?

Den truende vulkan

Mexico Citys centrum ligger omkring 70 kilometer nordvest for Popocatépetl, men nogle af forstæderne ligger kun 40 kilometer fra vulkanen. Teknisk set befinder hele hovedstadsområdet og dets 20 millioner indbyggere sig uden for risikozonen. Men afhængigt af vindretningen kunne dette område blive berørt hvis vulkanen udspyr store mængder aske.

Asken udretter som regel størst skade på vulkanens østside. Dette område omfatter byen Puebla og et antal småbyer med omkring 200.000 indbyggere i de udprægede risikozoner. Søndag den 11. maj 1997 udspyede vulkanen i tonsvis af aske som blev spredt over hele dette område, helt til staten Veracruz der ligger over 300 kilometer mod øst. Syd for vulkanen, i delstaten Morelos, er der mange småbyer med cirka 40.000 indbyggere som også kunne være i alvorlig fare.

I dette område findes der også mange Jehovas vidner som bor og arbejder her. I Mexico City er der over 90.000 forkyndere fordelt på cirka 1700 menigheder. Vagttårnsselskabets afdelingskontor ligger uden for Mexico City, mod nordøst, omkring 100 kilometer fra vulkanen. Der er over 800 frivillige som tjener på afdelingskontoret, foruden cirka 500 frivillige der arbejder på et stort byggeprojekt. Ingen af dem befinder sig i farezonen.

I delstaten Morelos, syd for vulkanen, er der cirka 50 menigheder med over 2000 forkyndere. Nogle af disse menigheder ligger i byerne Tetela del Volcán og Hueyapan, hvorfra der kun er 20 kilometer til krateret. Derudover er der mod øst, i staten Puebla, menigheder med cirka 600 forkyndere som bor i en radius af 20-30 kilometer fra vulkanen. De kunne selvfølgelig komme i alvorlig fare.

Jehovas vidner er stadig aktive

Trods den konstante trussel fortsætter Jehovas vidner med at forkynde i dette område. De holder også alle de kristne møder, som giver dem en følelse af enhed og tryghed under disse ugunstige forhold. (Hebræerne 10:24, 25) I en rapport fra en af menighederne står der: „Folk har i høj grad ændret indstilling til vores forkyndelse. I en lille by er der for eksempel 18 interesserede som for nylig er begyndt at studere Bibelen.“

En anden menighed, som ligger 20 kilometer fra vulkanen, skriver: „Væksten har været enestående. Menigheden blev oprettet i november 1996. I løbet af det første halve år fik 10 status som udøbte forkyndere. Nogle forkyndere bor knap 20 kilometer fra krateret. Her holdes de kristne møder, og der er cirka 40 til stede.“

Magdalena, som bor i San Agustín Ixtahuixtla, Puebla, kun 25 kilometer fra vulkanen, er travlt optaget af at lede bibelstudier. Hun fortæller hvad der skete efter et stort vulkanudbrud.

„Det blev meddelt at alle skulle forlade deres hjem, hvilket vi gjorde i en regn af aske. Trods den alvorlige situation tænkte jeg på familien Dorado, som jeg studerede Bibelen med. Nogle brødre og jeg tog hen til Dorados hus for at hjælpe dem med at flytte til et mere sikkert sted. I den nærliggende by Puebla var Jehovas Vidners nødhjælpskomité allerede begyndt at virke. Dorado-familien var meget imponeret over den måde alle blev behandlet på. Vore kristne brødre havde i forvejen sørget for indlogeringsmuligheder forskellige steder. Vi manglede ikke noget selv om vi var langt hjemmefra. Medlemmerne af denne familie havde overværet nogle få møder i rigssalen, men de var overraskede over den kærlighed som brødre de aldrig før havde mødt, viste dem. Nogle uger efter at vi var kommet hjem, begyndte de at komme til alle møderne. Kort efter fik de status som udøbte forkyndere. To af dem er nu blevet døbt. De har været hjælpepionerer i nogle måneder og planlægger at begynde i pionertjenesten.“

Martha, en pige på 20 som bor 21 kilometer fra krateret, har ikke ladet et handicap hindre hende i at udnytte enhver lejlighed til at forkynde. Hun lærte sandheden fra Bibelen at kende for tre år siden da vulkanen igen rørte på sig. I stedet for at bruge en kørestol, som kan være vanskelig at styre i det stejle terræn hvor hun bor, rider hun på et æsel når hun tager ud i forkyndelsen. Hun kommer også ridende på æselet til møderne. Martha er Jehova meget taknemmelig for at hun er med i et kærligt brodersamfund, eftersom hun er afhængig af at søstrene i menigheden hjælper hende med at stige af og på æselet. Hver måned bruger hun over 15 timer i forkyndelsen.

I disse isolerede områder forsøger folk ofte at presse Jehovas vidner til at fejre religiøse højtider sammen med dem. I Tulcingo, en by der ligger omkring 20 kilometer fra vulkanen, fik en mand til opgave at besøge Jehovas vidner for at indsamle bidrag til festlighederne. Brødrene forklarede tålmodigt hvorfor de ikke kunne deltage i sådanne religiøse højtider. Manden var så besluttet på at få brødrene til at punge ud at han begyndte at komme sammen med dem og fandt samtidig ud af hvad de troede på. Han var meget glad for at finde svarene på sine spørgsmål i sin egen katolske bibel. Han har nu i et år regelmæssigt overværet møderne sammen med sin kone og datter og har givet udtryk for at han gerne vil være forkynder.

Hvad man selv kan gøre

Vulkanologerne holder øje med situationen og aflægger officielle rapporter om den truende Popocatépetl, men ingen kan med sikkerhed vide hvad der vil ske, og hvornår. Ifølge nyhedsmedierne og lokalbefolkningen kan vulkanen komme i udbrud når som helst. Man bør derfor ikke tage let på truslen. Myndighederne er selvfølgelig meget bekymrede og vil gøre alt hvad de kan, for at være forberedte på en eventuel nødsituation. Men det er forståeligt at de er forsigtige med at udsende en advarsel, da de ikke vil udløse en masseudvandring hvis der ikke er nogen overhængende fare. Hvad kan den enkelte gøre?

„Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde,“ siger et ordsprog i Bibelen. (Ordsprogene 22:3) Det vil derfor være klogt at tage de nødvendige forholdsregler for at sikre sig mens det er muligt, og ikke bare vente og se tiden an. Det er sådan de lokale Jehovas vidner betragter situationen.

For nylig mødtes repræsentanter fra Vagttårnets afdelingskontor med de rejsende tilsynsmænd i staten Puebla der er i tæt kontakt med de menigheder som er i farezonen. Man planlagde at de rejsende tilsynsmænd og medlemmer af nødhjælpskomitéen skulle besøge alle de familier der boede i en radius af 25 kilometer fra krateret. Disse familier blev tilskyndet til at overveje at flytte ud af farezonen mens tid er. Der blev sørget for transport og logi til 1500 for at de kunne blive flyttet til byen Puebla. Nogle familier valgte at flytte ind hos slægtninge der boede i andre byer.

En langt vigtigere advarsel

Røgen, ilden og rummelen fra Popocatépetl er tydelige vidnesbyrd om at vulkanen snart vil komme i udbrud. Alle der ønsker at flygte, må følge de advarsler myndighederne udsender, og tage de fornødne forholdsregler. De Jehovas vidner som bor i vulkanens farezone, følger vågent udviklingen for at kunne beskytte sig og hjælpe andre til at se faren og handle inden det er for sent.

Jehovas vidner følger også vågent med i verdensbegivenhederne og ser dem i lyset af Bibelens profetier. Krige, jordskælv, hungersnød, sygdomme og kriminalitet er lige så bemærkelsesværdige som en aktiv vulkan. De er en del af et sammensat tegn som Jesus Kristus forudsagde ville markere „afslutningen på tingenes ordning“. Der er ingen der kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår enden kommer, men der er ingen tvivl om at den vil komme, og at den er meget nær. — Mattæus 24:3, 7-14, 32-39.

Det er derfor meget vigtigt at alle tager Jesu advarsel alvorlig: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ (Lukas 21:34) Det vil være klogt at følge denne opfordring. Ligesom man ikke bør tage let på de varsler vulkanen udsender, må vi heller ikke ignorere de tegn der viser at Menneskesønnens komme er nær. Jesus Kristus sagde: „Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:44.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 23]

Martha (på æselet) og nogle andre Jehovas vidner der forkynder i nærheden af Popocatépetl