Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 1/10 s. 7
  • De undlod ikke at forkynde den gode nyhed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • De undlod ikke at forkynde den gode nyhed
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Lignende materiale
  • Jehovas Vidners Årbog 1989
    Jehovas Vidners Årbog 1989
  • Jehovas Vidners Årbog 1986
    Jehovas Vidners Årbog 1986
  • Venezuela mærker Guds velsignelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Jehova har været med i mine beslutninger
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 1/10 s. 7

Nyt fra Rigets arbejdsmark

De undlod ikke at forkynde den gode nyhed

DA DE europæiske opdagelsesrejsende første gang besøgte Golfo de Venezuela og Maracaibosøen, var kystlinjen tæt bebygget med små, stråtækte hytter på pæle som hævede dem over det lavvandede område. Det mindede om det man kunne se i Venedig (Venezia), hvor folk byggede deres huse langs kanalerne. De spansktalende opdagelsesrejsende gav derfor stedet navnet Venezuela, der betyder „Lille Venezia“.

I dag foregår der en anden slags byggearbejde i dette smukke land, et åndeligt byggeri. Her er Jehovas vidner travlt optaget af at så Rigets sæd ved enhver passende lejlighed. Den åndelige høst er til pris for „høstens Herre“, Jehova Gud. — Mattæus 9:37, 38.

Da en rejsende tilsynsmand besøgte en menighed i staten Zulia i det nordvestlige Venezuela, havde de lokale forkyndere arrangeret at han og hans kone skulle besøge den lille nærliggende ø Toas. Mens de ventede i køen til den tidlige morgenfærge der sejlede til Toas, foreslog den rejsende tilsynsmands kone, Mery, sin samarbejdspartner, en søster der er heltidsforkynder, at de skulle forkynde for nogle af dem der arbejdede på båden. Det syntes pionersøsteren var en god idé.

Mery henvendte sig til en tekniker og præsenterede bogen Kundskab der fører til evigt liv for ham. Hun viste ham kapitlet „Opbyg en familie der ærer Gud“, og det fangede hans opmærksomhed. Mery forklarede at han kunne få et bibelstudium i sit eget hjem med denne bog som grundlag. Han tog imod bogen, og det blev aftalt at der skulle komme nogen og besøge ham.

Kort tid efter blev der holdt en særlig stævnedag i området. Her mødte Mery til sin overraskelse teknikeren, señor Nava, og hans kone og to døtre. Mery spurgte Navas kone hvad hun syntes om deres familiebibelstudium. Hendes svar var meget overraskende.

„Jeg takker Jehova for at vi har lært sandheden at kende,“ sagde hun og forklarede videre: „Da du talte med min mand, havde han netop forladt mig til fordel for en anden kvinde. Han drak også for meget. Nogle gange når han var fuld, chikanerede han de andre i vores lille by, hvad de naturligvis ikke brød sig om. Han gav sig også af med spiritisme. Men den bibelkundskab han fik gennem sit studium, har hjulpet ham til at gøre store forandringer i sit liv. Han har aflagt alle sine urene vaner. Disse forandringer har gjort et dybt indtryk på hans forældre, som er katolikker. De er lykkelige for at han nu er blevet en ansvarsfuld ægtemand og far.“

I 1996 blev señor Nava døbt, og han er nu heltidsforkynder. Hans kone, Jenny, blev døbt i 1997. Byens borgmester var så imponeret over den forandring der var sket med denne mand, at han også bad om et bibelstudium. Søstrene er glade for at de ikke undlod at forkynde den gode nyhed mens de ventede i færgekøen den morgen.

[Illustrationer på side 7]

Det førte til et godt resultat at forkynde den gode nyhed for en mand der arbejdede på en færge

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del