„Styrk jeres hjerter“

„I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet.“ — HEBRÆERNE 10:36.

1, 2. (a) Hvad skete der for flere kristne i det første århundrede? (b) Hvorfor kan troen let blive svag?

INGEN af bibelskribenterne har omtalt tro oftere end apostelen Paulus. Han talte ofte om nogle hvis tro var blevet svag eller var død. Hymenæus og Alexander havde „lidt skibbrud med hensyn til troen“. (1 Timoteus 1:19, 20) Demas havde forladt Paulus „fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning“. (2 Timoteus 4:10) Nogle havde ved deres ukristne og ansvarsløse handlinger „fornægtet troen“. Andre havde ladet sig forlede af verdens bedrageriske visdom og var „veget bort fra troen“. — 1 Timoteus 5:8; 6:20, 21.

² Hvorfor gik det galt for disse salvede kristne i det første århundrede? Det hænger sammen med at „tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Vi tror når vi er overbevist om noget vi ikke kan se. Man behøver ikke at tro på noget man kan se. Det er lettere at arbejde for at få en velstand man kan se, end for åndelige værdier som man ikke kan se. (Mattæus 19:21, 22) Mange synlige ting som for eksempel „kødets begær og øjnenes begær“ appellerer stærkt til det ufuldkomne kød og kan svække ens tro. — 1 Johannes 2:16.

3. Hvilken slags tro bør den kristne opdyrke?

³ Ikke desto mindre siger Paulus: „Den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ En sådan tro havde Moses. Han „så . . . ufravendt frem til betalingen af lønnen“ og „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:6, 24, 26, 27) Det er en sådan tro en kristen må have. Som nævnt i den foregående artikel var Abraham et godt eksempel i denne henseende.

Abrahams tro

4. Hvordan blev Abrahams liv berørt af hans tro?

⁴ Abraham befandt sig i Ur da Gud lovede at skænke ham et afkom der ville være til velsignelse for folk af alle nationer. (1 Mosebog 12:1-3; Apostelgerninger 7:2, 3) Som følge af dette løfte adlød Abraham Jehova ved først at flytte til Karan og senere til Kana’an. Her lovede Jehova at give landet til Abrahams afkom. (1 Mosebog 12:7; Nehemias 9:7, 8) Meget af det Jehova lovede, skulle først gå i opfyldelse efter Abrahams død. Abraham kom for eksempel aldrig til at eje noget af Kana’ans land, med undtagelse af Makpelas hule, som han købte til gravsted. (1 Mosebog 23:1-20) Alligevel troede han på Jehovas ord. Frem for alt troede han på en fremtidig by, „byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud“. (Hebræerne 11:10) Denne tro holdt ham oppe gennem hele livet.

5, 6. Hvordan blev Abrahams tro på Jehovas løfte sat på prøve?

⁵ Det ses især i forbindelse med løftet om at Abrahams afkom skulle blive til en stor nation. For at dette kunne gå i opfyldelse, måtte Abraham have en søn, og han ventede længe på at det ville ske. Vi ved ikke hvor gammel han var da han første gang hørte Guds løfte, men da han drog ud på den lange rejse til Karan, havde Jehova endnu ikke givet ham et barn. (1 Mosebog 11:30) Han opholdt sig i Karan længe nok til at ’samle sig ejendele og erhverve sig sjæle’, og da han flyttede til Kana’an, var han 75 år gammel, og Sara var 65. Men han havde stadig ingen søn. (1 Mosebog 12:4, 5) Da Sara nåede op midt i halvfjerdserne, drog hun den slutning at hun nu var for gammel til at kunne give Abraham et barn. Hun fulgte derfor en af datidens skikke og gav Abraham sin trælkvinde Hagar, som fødte ham en søn. Men det var ikke det lovede barn. Hagar og hendes søn, Ismael, blev til sidst sendt bort. Da Abraham gik i forbøn for dem, lovede Jehova at han også ville velsigne Ismael. — 1 Mosebog 16:1-4, 10; 17:15, 16, 18-20; 21:8-21.

⁶ Til Guds fastsatte tid, meget længe efter at de første gang havde fået løftet, fik den nu 100-årige Abraham og den 90-årige Sara drengen Isak. Det må have været vidunderligt. For dette gamle ægtepar var det næsten som en opstandelse da deres legemer, der var så godt som døde, frembragte nyt liv. (Romerne 4:19-21) Ventetiden var lang, men da løftet omsider blev opfyldt, havde det været værd at vente på.

7. Hvilken forbindelse er der mellem tro og udholdenhed?

⁷ Abrahams eksempel minder os om at troen ikke er noget der kun skal bevares en kort tid. Paulus forbandt troen med udholdenhed da han skrev: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. . . . Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebræerne 10:36-39) Mange har ventet længe på opfyldelsen af løftet. Nogle har ventet hele deres liv. Deres stærke tro har holdt dem oppe. Og ligesom Abraham vil de til Jehovas fastsatte tid modtage belønningen. — Habakkuk 2:3.

Lyt til Gud

8. Hvordan lytter vi til Gud i dag, og hvorfor vil det styrke os i troen?

⁸ Der var mindst fire ting der styrkede Abraham i troen, fire ting der også kan hjælpe os. For det første viste han sin tro på at Gud er til, ved at høre efter når Jehova talte. Heri adskilte han sig fra jøderne på Jeremias’ tid, der troede på Jehova, men ikke på hans ord. (Jeremias 44:15-19) I dag taler Jehova til os gennem sit inspirerede ord, Bibelen, det som Peter kalder „en lampe der skinner på et mørkt sted . . . i jeres hjerter“. (2 Peter 1:19) Når vi opmærksomt læser i Bibelen, bliver vi ’næret af troens ord’. (1 Timoteus 4:6; Romerne 10:17) Desuden tilvejebringer „den trofaste og kloge træl“ her i de sidste dage åndelig „mad i rette tid“ i form af vejledning om hvordan Bibelens principper finder anvendelse, og hvordan profetierne skal forstås. (Mattæus 24:45-47) For at eje en stærk tro er det nødvendigt at vi lytter til Jehova ved at tage imod det han tilvejebringer.

9. Hvad vil det medføre hvis vi har en stærk tro på det kristne håb?

⁹ Abrahams tro var nært forbundet med hans håb. „[Han troede] på grundlag af håb, for at han kunne blive fader til mange nationer.“ (Romerne 4:18) Det er det andet der kan hjælpe os. Vi må aldrig glemme at Jehova „belønner dem som ivrigt søger ham“. Apostelen Paulus sagde: „Vi [slider] i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud.“ (1 Timoteus 4:10) Hvis vi virkelig tror på det kristne håb, vil hele vort liv være et vidnesbyrd om vores tro, ligesom det var i Abrahams tilfælde.

Tal med Gud

10. Hvilken form for bøn vil styrke os i troen?

¹⁰ For det tredje talte Abraham med Gud. Også det styrkede hans tro. I dag kan vi også tale med Jehova og bede til ham gennem Jesus Kristus. (Johannes 14:6; Efeserne 6:18) Det var efter at Jesus havde fortalt en lignelse der understregede behovet for at være vedholdende i bønnen, at han stillede spørgsmålet: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ (Lukas 18:8) Den form for bøn der virker trosstyrkende, er ikke en remse man fremsiger automatisk eller uden at tænke over hvad man siger. Det er inderlige og meningsfyldte bønner. Det er for eksempel vigtigt at bede inderlige bønner når man skal træffe vigtige beslutninger eller er udsat for et stort pres. — Lukas 6:12, 13; 22:41-44.

11. (a) Hvordan blev Abraham styrket da han åbnede sit hjerte for Gud? (b) Hvad kan vi lære af Abrahams erfaring?

¹¹ Da Abraham var ved at blive gammel og Jehova stadig ikke havde skænket ham det lovede afkom, talte han med Gud om det der lå ham på sinde. Jehova forsikrede ham om at løftet ville gå i opfyldelse, med det resultat at Abraham „troede på Jehova; da tilregnede han ham det som retfærdighed“. Dernæst gav Jehova Abraham et tegn som bekræftede hans løfte. (1 Mosebog 15:1-18) Hvis vi åbner vort hjerte for Jehova i bøn, viser tillid til løfterne i hans ord, Bibelen, og adlyder Gud i tro, vil han også styrke os i troen. — Mattæus 21:22; Judas 20, 21.

12, 13. (a) Hvordan blev Abraham velsignet da han fulgte Jehovas ledelse? (b) Hvad vil styrke vores tro?

¹² For det fjerde fik Abraham styrket sin tro som følge af den støtte Jehova gav ham når han fulgte Guds ledelse. Da Abraham drog ud for at redde Lot fra de invaderende konger, gav Jehova ham sejren. (1 Mosebog 14:16, 20) Da Abraham levede som midlertidig indbygger i det land som hans afkom ville arve, velsignede Jehova ham materielt. (Jævnfør Første Mosebog 14:21-23.) Jehova ledede Abrahams tjener og hjalp ham til at finde en passende hustru til Isak. (1 Mosebog 24:10-27) Ja, „Jehova havde velsignet Abraham i alt“. (1 Mosebog 24:1) Disse erfaringer gjorde Abrahams tro så stærk og gav ham så nært et forhold til Jehova at denne kaldte ham „min ven“. — Esajas 41:8; Jakob 2:23.

¹³ Kan vi have en sådan levende tro i dag? Ja, hvis vi ligesom Abraham sætter Jehova på prøve ved at adlyde hans bud, vil han også velsigne os, og det vil styrke os i troen. Når vi betragter tjenesterapporten for 1998, kan vi se at mange er blevet rigt velsignet ved at adlyde hans befaling til at forkynde den gode nyhed. — Markus 13:10.

En rapport om troen i dag

14. Hvordan velsignede Jehova kampagnen med Rigets Nyheder nr. 35?

¹⁴ I oktober 1997 blev den verdensomspændende kampagne med Rigets Nyheder nr. 35 en stor succes, takket være millioner af forkynderes nidkærhed og begejstring. Det der skete i Ghana, var typisk for kampagnen. Der blev uddelt næsten 2,5 millioner eksemplarer på fire sprog, og det medførte at næsten 2000 bad om et bibelstudium. På Cypern lagde to forkyndere der var i færd med at uddele Rigets Nyheder, mærke til at en præst fulgte efter dem. Efter et stykke tid tilbød de ham et eksemplar af traktaten. Men han havde allerede modtaget den og sagde: „Budskabet gjorde så dybt indtryk på mig at jeg blot ville lykønske dem der har skrevet den.“ I Danmark blev der uddelt 1,5 millioner eksemplarer af Rigets Nyheder med godt resultat. En dame der arbejder inden for reklamebranchen, sagde: „Traktaten har et budskab alle kan forstå, den sætter noget i gang og giver én lyst til at vide mere. Den går rent ind.“

15. Hvilke erfaringer viser at Jehova har velsignet de bestræbelser vi har gjort os, for at nå ud til folk overalt?

¹⁵ I 1998 gjorde man en særlig indsats for at forkynde for folk, ikke kun i deres hjem, men hvor som helst. I Elfenbenskysten besøgte et missionærægtepar 322 skibe i havnene. De spredte 247 bøger, 2284 blade, 500 brochurer og i hundredvis af traktater — foruden videofilm som sømændene kunne se når de sejlede. I Canada besøgte en forkynder et karrosseriværksted. Ejeren var interesseret, og forkynderen blev der i fire og en halv time, selv om han kun fik lejlighed til at forkynde i cirka en time mellem kundebesøgene. Det endte med at der blev aftalt et bibelstudium, som så skulle holdes klokken 22.00. Somme tider kom de først i gang omkring ved midnat og studerede så til klokken to om morgenen. Det var en udfordring at overholde tidsplanen, men det medførte gode resultater. Manden besluttede at holde lukket om søndagen så han kunne overvære møderne. Der gik ikke lang tid før han og hans familie gjorde gode fremskridt.

16. Hvilke erfaringer viser at brochuren Hvad kræver Gud af os? og ’Kundskabsbogen’ er særdeles gode redskaber i arbejdet med at forkynde og undervise?

¹⁶ Brochuren Hvad kræver Gud af os? og bogen Kundskab der fører til evigt liv er fortsat vældig gode redskaber i arbejdet med at forkynde og undervise. En nonne i Italien modtog Rigets Nyheder da hun stod og ventede på bussen. Næste dag tog hun imod brochuren Hvad kræver Gud af os? Derefter blev der hver dag holdt et studium på 10-15 minutter ved busstoppestedet. Efter halvanden måned besluttede hun sig for at forlade klosteret og rejse hjem til Guatemala for at fortsætte studiet. I Malawi var en ivrig kirkegænger ved navn Lobina utilfreds med at hendes to døtre var begyndt at læse Bibelen med Jehovas vidner. Men når det var muligt, fortalte døtrene deres mor om det de lærte ud fra Bibelen. I juni 1997 så Lobina bogen Kundskab der fører til evigt liv og blev betaget af titlen. I juli sagde hun ja tak til at få et bibelstudium. I august overværede hun områdestævnet og lyttede opmærksomt til hele programmet. Ved månedens slutning havde hun forladt kirken og kvalificeret sig som udøbt forkynder. Og i november 1997 blev hun døbt.

17, 18. Hvordan har Selskabets videofilm hjulpet folk til at „se“ åndelige ting?

¹⁷ Vagttårnsselskabets videofilm har åbnet manges øjne for åndelige anliggender. På Mauritius meldte en mand sig ud af kirken på grund af de splittelser der prægede den. Ved hjælp af videofilmen Oplæring fra Gud forener gjorde en missionær ham opmærksom på den enhed der kendetegner Jehovas Vidner. Manden blev så imponeret at han sagde: „I Jehovas vidner er allerede kommet i Paradiset!“ Han tog imod tilbudet om et bibelstudium. En søster i Japan viste sin ikketroende mand videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation, hvilket fik ham til at begynde at læse Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Efter at have set filmen Oplæring fra Gud forener gav han udtryk for at han ønskede at blive et af Jehovas vidner. De tre film i serien Bibelen — sande ord om nutid og fremtid hjalp ham til at følge Bibelens principper i sit liv. Filmen Jehovas Vidner står fast trods nazismens terror viste ham at Jehova styrker sit folk til at modstå Satans angreb. Manden blev døbt i oktober 1997.

¹⁸ Dette er blot nogle få af utallige oplevelser i det forløbne tjenesteår. De viser at Jehovas vidner har en aktiv tro, og at Jehova styrker denne tro ved at velsigne deres virksomhed. — Jakob 2:17.

Opdyrk troen i dag

19. (a) Hvorfor er vi bedre stillet end Abraham? (b) Hvor mange samledes sidste år for at mindes Jesu offerdød? (c) I hvilke lande blev mindehøjtiden overværet af særlig mange? (Se oversigten på side 12 til 15.)

¹⁹ I dag er vi på mange måder bedre stillet end Abraham var. Vi ved at Jehova har opfyldt alt det han lovede Abraham. Abrahams efterkommere arvede virkelig Kana’an, og de blev en stor nation. (1 Kongebog 4:20; Hebræerne 11:12) Cirka 1971 år efter at Abraham forlod Karan, blev en af hans efterkommere, Jesus, døbt i vand af Johannes Døber og dernæst med hellig ånd af Jehova selv til at være Messias, Abrahams afkom i den endelige og åndelige opfyldelse af løftet. (Mattæus 3:16, 17; Galaterne 3:16) Den 14. nisan år 33 bragte Jesus sit liv som et offer for dem der ville tro på ham. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Millioner kunne nu velsigne sig gennem ham. Til stor ære for Jehova, der altid holder sine løfter, samledes 13.896.312 den 14. nisan sidste år for at mindes dette storslåede udtryk for kærlighed.

20, 21. Hvordan velsignede folk af alle nationer i det første århundrede sig ved Abrahams afkom, og hvordan velsigner folk sig ved dette afkom i dag?

²⁰ I det første århundrede fik mange fra alle nationer, begyndende med det kødelige Israel, tro på Abrahams afkom og blev salvede sønner af Gud og medlemmer af et nyt, åndeligt, Israel, „Guds Israel“. (Galaterne 3:26-29; 6:16; Apostelgerninger 3:25, 26) De havde en sikker forvisning om at de ville få udødeligt liv som åndeskabninger i himmelen, hvor de skulle være Jesu medregenter i Guds rige. Kun 144.000 ville eje dette håb, og der er kun få af dem tilbage. (Åbenbaringen 5:9, 10; 7:4) Sidste år nød 8756 symbolerne ved fejringen af Herrens aftensmåltid som udtryk for deres tro på at de tilhører denne skare.

²¹ Næsten alle Jehovas vidner i dag tilhører ’den store skare’ der er omtalt i profetiske vendinger i Åbenbaringen 7:9-17. Som følge af at de velsigner sig gennem Jesus, har de håb om at komme til at leve evigt i et jordisk paradis. (Åbenbaringen 21:3-5) At 5.888.650 deltog i forkyndelsesarbejdet i 1998, viser at der virkelig er tale om „en stor skare“. Det er især betagende at se at både Rusland og Ukraine for første gang rapporterer over 100.000 forkyndere. Rapporten fra USA er også enestående — 1.040.283 forkyndere i august. Og det er blot tre af de 19 lande der sidste år rapporterede over 100.000 forkyndere.

Et håb der snart vil blive indfriet

22, 23. (a) Hvorfor bør vi styrke vore hjerter i dag? (b) Hvordan kan vi vise at vi er som Abraham og ikke som dem der ifølge Paulus manglede tro?

²² De der overværede mindehøjtiden, blev gjort opmærksomme på hvor mange af Jehovas løfter der er gået i opfyldelse. I 1914 blev Jesus indsat på tronen som konge i Guds himmelske rige, hvilket indledte hans nærværelse i Rigets magt. (Mattæus 24:3; Åbenbaringen 11:15) Abrahams afkom regerer nu i himmelen! Jakob sagde til de kristne der levede på hans tid: „I må . . . være tålmodige; styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er kommet nær.“ (Jakob 5:8) Denne nærværelse er nu en realitet. Desto mere grund har vi til at styrke vore hjerter.

²³ Vi kan til stadighed forny vores tillid til Guds løfter ved regelmæssigt at studere Bibelen og ved at have et meningsfyldt bønsforhold til Jehova. Vi vil aldrig ophøre med at erfare at Jehova velsigner os hvis vi adlyder hans ord. Så vil vi være som Abraham og ikke som dem hvis tro ifølge Paulus blev svag og døde. Intet vil da kunne skille os fra vores allerhelligste tro. (Judas 20) Vi beder til at dette må gælde alle Jehovas tjenere i tjenesteåret 1999 og i al evig fremtid.

Spørgsmål til repetition

□ Hvordan kan vi lytte til Gud i dag?

□ Hvordan kan meningsfyldte bønner til Gud give positive resultater?

□ Hvordan vil det styrke os i troen at vi lydigt følger Jehovas ledelse?

□ Hvad synes du er særlig interessant ved årsrapporten?

[Oversigt på side 12-15]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1998

(Se den trykte publikation)

[Illustration på side 16]

Hvis vi lytter til Jehovas ord, vil vi få fornyet tillid til hans løfter

[Illustration på side 18]

Vores tro styrkes når vi deltager i forkyndelsen