Nyt fra Rigets arbejdsmark

Den sande Gud belønner dem der søger ham

I DET tiende århundrede før vor tidsregning bredte den falske tilbedelse sig stærkt i tostammeriget Juda. Men midt i denne udbredte afgudsdyrkelse levede der en mand hvis hjerte var ret indstillet over for Gud. Hans navn var Josafat. Profeten Jehu sagde om ham: „Der [er] fundet noget godt hos dig, for du har . . . rettet dit hjerte mod at søge den sande Gud.“ (2 Krønikebog 19:3) I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ har millioner på lignende måde ’rettet deres hjerte’ mod at søge den sande Gud, Jehova, hvilket fremgår af den følgende beretning fra Togo i Vestafrika.

Casimir gik på en katolsk skole og modtog sin første kommunion da han var ni år. Men han holdt op med at gå i kirke som 14-årig. Det fik ham til at leve i frygt, for han troede at hvis ikke han gik til messe, ville han ende i et brændende helvede eller i det mindste i skærsilden.

I skolen sluttede Casimir sig til en gruppe unge som mødtes en gang om ugen for at læse Bibelen. Han begyndte også at læse Bibelen på egen hånd. Engang læste Casimir i Åbenbaringsbogen om et skrækindjagende vilddyr som kom op af havet. (Åbenbaringen 13:1, 2) Da han spurgte lederen af bibelstudiegruppen om betydningen af det han havde læst, fik han at vide at der var tale om et virkeligt vilddyr som ville komme op af havet. Denne forklaring foruroligede Casimir, for han boede ikke langt fra Atlanterhavskysten. Han var overbevist om at han ville være blandt vilddyrets første ofre.

Casimir begyndte at spare penge sammen så han kunne flygte op til ørkenen i nord for at undgå vilddyret. Han fortalte en klassekammerat om sine planer. Klassekammeraten, som var et af Jehovas vidner, forsikrede ham om at det omtalte vilddyr som ville komme op af havet, ikke var et bogstaveligt vilddyr. Kort efter blev Casimir indbudt til at overvære møderne i rigssalen. Han kunne godt lide møderne og begyndte at komme regelmæssigt. Han tog også imod et tilbud om et bibelstudium.

Efterhånden som studiet skred frem, begyndte han at møde modstand fra sin familie. De var forfædredyrkere og spiste det kød der var tilovers fra deres ofringer, kød som blodet ikke var løbet fra. Da Casimir høfligt afslog at spise kødet, blev han truet med at blive smidt ud af huset. Casimir forholdt sig rolig, og truslerne blev ikke ført ud i livet. Men i tre måneder blev der ikke serveret andet end den slags kød ved familiens måltider. Det var et problem for Casimir at få nok at spise, men han udholdt både denne og andre vanskeligheder.

Casimir fortsatte med at gøre åndelige fremskridt, og han indviede sig og blev døbt. Senere blev han udnævnt til menighedstjener, og han overværede den 4. klasse af Skolen for Udnævnte Tjenere i Togo. For tiden udfører han frivilligt arbejde på afdelingskontoret.

Davids ord har vist sig sande i mange tilfælde: „Hvis du søger [Jehova], vil han lade sig finde af dig.“ — 1 Krønikebog 28:9.

[Illustrationer på side 8]

Casimir (til højre) udfører frivilligt arbejde på afdelingskontoret