En lille og fjerntliggende ø

DE TILLÆGSORD hvormed man oftest beskriver øen Sankt Helena, er „lille“ og „fjerntliggende“. Beskrivelsen passer godt eftersom denne ø er 17 kilometer lang og 10 kilometer bred og ligger knap 2000 kilometer fra den nærmeste kyst, som er Afrikas sydvestkyst. Det var til denne ø Napoleon Bonaparte i 1815 blev landsforvist, og hvor han som en slagen mand tilbragte sine sidste år.

Fra havet ligner øen en uindtagelig fæstning. Men faktisk er det en udslukt vulkan hvis stejle klippekyster nogle steder hæver sig 500 til 700 meter op af Atlanterhavet. Det 818 meter høje bjerg Mount Actaeon rager op over øen. Øen har et mildt og behageligt klima, hvilket skyldes den kølige vind sydøstpassaten og den kolde havstrøm. Men der er stor forskel på vejret og vegetationen fra den lavtliggende kyst til bjergområderne inde i landet.

Sankt Helena har været under britisk herredømme siden slutningen af det 17. århundrede. Den lille befolkning på 5000 indbyggere har europæiske, asiatiske og afrikanske rødder. På hele øen taler folk engelsk med en særegen accent. Der findes ingen lufthavn. Den eneste forbindelse til omverdenen er søvejen, og der sejler skibe i fast rutefart til Sydafrika og England. Først i midten af 1990’erne blev det muligt for øens beboere at se fjernsyn, takket være en satellitforbindelse.

I begyndelsen af 1930’erne nåede den gode nyhed om Guds rige disse kyster for første gang. (Mattæus 24:14) Gennem årene har mange af øens beboere taget imod denne skat, som gør materielle rigdomme ubetydelige. (Mattæus 6:19, 20) I dag er forholdstallet mellem forkynderne og befolkningen 1 til 31, hvilket er det bedste forholdstal i verden!

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sankt Helena

JAMESTOWN

Levelwood

AFRIKA

ATLANTERHAVET

Sankt Helena