Vandalisme — Hvad er årsagen?

„JEG har ikke noget at sige.“ Disse ord stod skrevet med kæmpestore bogstaver på en nymalet mur i et roligt kvarter i São Paulo. Et typisk eksempel på vandalisme, tænker du måske. Og graffiti er blot én form for vandalisme.

Har du nogen sinde været ude for at ansvarsløse personer har øvet hærværk på din nye bil? Bliver du vred når du ser at offentlig ejendom, der benyttes af mange, er blevet beskadiget eller ødelagt af vandaler? Hvad er årsagen til en sådan adfærd? Har du nogen sinde spekuleret over hvorfor hærværk er så udbredt? Mange steder på jorden synes nogle at finde fornøjelse ved at øve hærværk på telefonbokse. Offentlige transportmidler, som for eksempel tog og busser, er ofte særlig udsatte. Hærværksmændene er tilsyneladende ligeglade med alt og alle. Men hvad ligger der bag meget af den vandalisme som vi er vidne til, og måske selv er blevet ofre for?

Marco,a en ung mand fra Rio de Janeiro, blev meget skuffet da hans hold tabte en fodboldkamp — så skuffet at han begyndte at smide sten efter en bus fyldt med vinderholdets tilhængere. Et andet eksempel er Claus. Når han klarede sig dårligt i skolen, blev han så rasende at han kylede med sten og smadrede vinduer. Det var dog knap så morsomt da hans far blev bedt om at betale for skaderne. En anden ung mand ved navn Erwin passede sin skolegang og havde et job ved siden af. Han og hans venner gik for at være nogle pæne unge mennesker, men i deres fritid vandaliserede de nabolaget. Erwins forældre vidste intet om det. Valter var en forældreløs dreng der ikke havde andet valg end at bo på gaden i São Paulo. Hans bedste venner var en flok bøller, og han tog del i de ting de foretog sig. Han lærte også kampsport. Disse eksempler fortæller noget om vandalernes baggrund og viser samtidig at det der udløser hærværk og de følelser der ligger bag, varierer fra person til person.

„Vandalisme kan være en form for hævnakt eller en måde hvorpå man giver sin politiske holdning til kende. Både børn og voksne begår undertiden denne forbrydelse blot ’for sjov’,“ siger The World Book Encyclopedia. Men vandalismen kan også være farlig, endog dødbringende. En gruppe unge tog ud for at more sig, og da de fik øje på en mand der lå og sov, overhældte de ham med en brændbar væske og satte ild til. Offeret, en brasiliansk indianer, døde senere på hospitalet. Ifølge en rapport „skulle de unge mænd have sagt at de ikke mente at nogen ville tage sig af det eftersom der var masser af tiggere der var blevet brændt ihjel på gaden uden at det havde fået retslige følger“. Men uanset om vandalismen kræver ofre eller ej, er de økonomiske og følelsesmæssige omkostninger uoverskuelige. Er det muligt at reducere eller standse vandalisme?

Hvem kan gøre ende på vandalisme?

Kan politiet og skolerne forebygge vandalisme? Et af problemerne er at myndighederne ofte er optaget af mere alvorlige forbrydelser som for eksempel narkotikahandel og mordsager end af forbrydelser der ikke har krævet ofre. En politibetjent har sagt at når unge kommer ud i uføre, ’giver forældrene ofte deres børns kammerater eller skolen skylden eller bebrejder politiet at de har pågrebet dem’. Oplysning og en strengere håndhævelse af loven kan måske reducere vandalismen, men hvad hjælper det hvis forældrene ikke ændrer indstilling? En betjent ved et ungdomsfængsel siger: „Problemet skyldes at de unge keder sig, og at lejligheden til at begå hærværk byder sig. [De unge] færdes ude meget sent og har ikke noget at foretage sig. Der bliver åbenbart ikke holdt øje med dem — for ellers ville de jo slet ikke være ude.“

Vandalisme er mange steder et alvorligt problem, men der kan faktisk gøres noget ved det. De unge vandaler som blev omtalt i indledningen, har forandret sig; de har helt og holdent aflagt deres asociale adfærd. Hvad har fået disse tidligere lovovertrædere til at ændre livsstil? Det vil sikkert overraske dig at høre at vandalisme ikke alene vil blive reduceret, men helt vil blive bragt til ophør! Vi vil opfordre dig til at læse den følgende artikel.

[Fodnote]