Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w00 15/9 s. 4-7
  • En verden uden fortvivlelse snart en realitet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En verden uden fortvivlelse snart en realitet
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Villighed til at lytte
  • Åndelig hjælp til de nedtrykte
  • Trøst til dem der råber om hjælp
  • En fremtid uden fortvivlelse
  • Du kan få hjælp
    Vågn op! – 2001
  • Hvorfor ikke bare gøre en ende på det hele?
    Vågn op! – 2008
  • Hvorfor så mange selvmord?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Jeg har ikke lyst til at leve mere – Kan Bibelen hjælpe mig når jeg har selvmordstanker?
    Svar på bibelske spørgsmål
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
w00 15/9 s. 4-7

En verden uden fortvivlelse snart en realitet

LIVET bliver mere og mere krævende, og der er mange årsager til at folk føler sig fortvivlede. Når man bliver frustreret, kan det være svært at beherske sine følelser. Ja, selv de der elsker livet, kan til tider blive frygtelig ulykkelige. Lad os betragte nogle få eksempler.

I fortiden blev profeten Moses så nedslået at han sagde til Gud: „Dræb mig hellere med det samme, hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, og lad mig ikke se på min ulykke.“ (4 Mosebog 11:15) Da profeten Elias flygtede fra sine fjender, sagde han: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl [mit liv] bort.“ (1 Kongebog 19:4) Og profeten Jonas sagde: „Tag dog, Jehova, nu min sjæl fra mig, for det er bedre for mig at dø end at leve.“ (Jonas 4:3) Men hverken Moses, Elias eller Jonas begik selvmord. Alle tre kendte Guds lov: „Du må ikke myrde.“ (2 Mosebog 20:13) De havde en stærk tro på Gud og var derfor klar over at ingen situation er håbløs, og at livet er en gave fra Gud.

Men hvad med de vanskeligheder vi kæmper med i dag? Foruden at døje med følelsesmæssige og fysiske problemer må vi til tider finde os i at blive dårligt behandlet af vores familie, vore naboer eller vore kolleger. Bibelen taler om mennesker som er fyldt med „al slags uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed“, og som er „fulde af misundelse, mord, strid, svig, ondsindethed; sladderagtige, bagtalere, gudshadere, uforskammede, hovmodige, pralende, opfindsomme med hensyn til at gøre fortræd, ulydige mod forældre, uden forstand, ikke ordholdende, uden naturlig hengivenhed, ubarmhjertige“. (Romerne 1:28-31) At være omgivet af sådanne mennesker dag efter dag kan få livet til at føles som en byrde. Hvordan kan vi hjælpe dem der har brug for trøst og lindring?

Villighed til at lytte

Modgang og lidelse kan få en til at miste ligevægten. En vís mand har sagt: „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt.“ (Prædikeren 7:7) En person der taler om selvmord, skal derfor tages alvorligt. De problemer vedkommende har, det være sig følelsesmæssige, fysiske, psykiske eller åndelige, skal der måske gøres noget ved med det samme. Der findes mange forskellige former for behandling, og hvilken man vælger, er en personlig afgørelse. — Galaterne 6:5.

Hvad grunden end er til at nogen går med selvmordstanker, har det stor betydning at vedkommende har en forstandig, forstående og tålmodig ven at betro sig til. Måske vil pårørende og venner som er villige til at lytte, kunne hjælpe. Foruden medfølelse og venlighed kan opbyggende tanker fra Guds ord være til stor gavn for dem der synes at alt er håbløst.

Åndelig hjælp til de nedtrykte

Mange ville sikkert blive overraskede over hvor opmuntrende det er at læse i Bibelen. Bibelen er ikke nogen lærebog i mentalhygiejne, men den kan hjælpe os til at værdsætte livet. Kong Salomon sagde: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Prædikeren 3:12, 13) Tilfredsstillende arbejde som giver livet mening, samt de enkle ting — frisk luft, sollys, blomster, træer og fugle — er gaver fra Gud som vi kan glæde os over.

Endnu mere opløftende er Bibelens forsikring om at Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, interesserer sig for os. (Johannes 3:16; 1 Peter 5:6, 7) Salmisten sagde meget passende: „Velsignet være Jehova, som dag efter dag bærer byrden for os, vor frelses sande Gud.“ (Salme 68:19) Selv om vi måske føler at vi er ubetydelige og uværdige, opfordrer Gud os til at bede til ham. Vi kan være forvissede om at Gud ikke vil ringeagte dem der ydmygt og oprigtigt beder ham om hjælp.

Ingen kan med rette forvente at livet vil være problemfrit. (Job 14:1) Men sandheden fra Guds ord har hjulpet mange til at indse at selvmord ikke er den rigtige måde at løse deres problemer på. Tænk blot på hvordan apostelen Paulus hjalp en fortvivlet arrestforvarer som, da han ’var blevet vækket af sin søvn og så at fængselets døre var åbne, trak sit sværd og skulle til at gøre det af med sig selv, da han forestillede sig at fangerne var flygtet’. Arrestforvareren tænkte straks at selvmord ville være bedre end at skulle lide en vanærende og måske langtrukken død for sin forsømmelse. Apostelen råbte: „Gør ikke dig selv fortræd, for vi er her alle!“ Paulus nøjedes ikke med det. Han og Silas trøstede arrestforvareren og besvarede hans spørgsmål „Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?“ ved at sige: „Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst, du og din husstand.“ Derefter talte de Jehovas ord til ham og hans husstand med det resultat at ’han selv og de som hørte ham til, uden tøven blev døbt’. Denne arrestforvarer og hele hans husstand glædede sig usigeligt, og deres liv fik ny mening. — Apostelgerninger 16:27-35.

Hvor er det befriende at vide at Gud ikke er ansvarlig for ondskaben. Hans skrevne ord omtaler en ond åndeskabning „der kaldes Djævelen og Satan“, som ’den der vildleder hele den beboede jord’. Men hans tid er ved at løbe ud. (Åbenbaringen 12:9, 12) Snart vil Gud sætte en stopper for al den elendighed Satan og hans dæmoner har bragt over jordens indbyggere. Derefter vil Guds lovede retfærdige nye verden for evigt fjerne årsagerne til håbløshed og selvmord. — 2 Peter 3:13.

Trøst til dem der råber om hjælp

Allerede nu kan de der er fortvivlede, finde trøst i det Bibelen siger. (Romerne 15:4) Salmisten David sagde: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) Vi kan ganske vist ikke undgå at blive udsat for prøvelser og mærke følgerne af vores ufuldkommenhed. Men ved at tilegne os nøjagtig kundskab om vores gode, kærlige og rimelige himmelske Fader kan vi blive forsikret om at vi er dyrebare i hans øjne. Gud kan blive vores bedste Ven og Lærer. Hvis vi opdyrker et nært forhold til Jehova Gud, vil han aldrig skuffe os. „Jeg, Jehova, er din Gud,“ siger Skaberen, „den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.

Det har hjulpet mange at have tillid til Gud. Det fremgår blandt andet af eksemplet med en brasiliansk kvinde ved navn Mara, som allerede var svækket af en langvarig depression da hun mistede sin eneste søn ved en trafikulykke.a Hun blev grebet af panik og forsøgte at tage sit eget liv. Men nu er hun kommet sig så meget at hun står tidligt op hver dag for at tage sig af det huslige. Hun kan godt lide at lytte til musik og at hjælpe andre. Håbet om „at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“ har taget brodden af sorgen over sønnens tragiske død og styrket hendes tro på Gud. (Apostelgerninger 24:15) Da Mara aldrig har næret noget ønske om at få en tilværelse som engel i himmelen, har ordene i Salme 37:11 gjort et dybt indtryk på hende: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“

En anden brasiliansk kvinde, Sandra, sled i det for at være den perfekte mor for sine tre børn. Hun siger selv: „Jeg havde så travlt at jeg slet ikke tænkte på at bede til Gud om hjælp da min far pludselig døde og jeg samtidig opdagede at min mand havde en affære med en anden kvinde.“ I desperation forsøgte Sandra at begå selvmord. Men hun kom dog videre med sin tilværelse. Hvordan? Jo, hun begyndte at få øje for de åndelige værdier. „Hver aften før jeg lægger mig til at sove, læser jeg i Bibelen og prøver at identificere mig med de mennesker jeg læser om. Jeg læser også bladene Vagttårnet og Vågn op! Jeg er særlig glad for livsberetningerne, for de hjælper mig til at være tilfreds med min lod i livet.“ I bevidstheden om at Jehova er hendes bedste ven, har hun lært at være specifik i sine bønner.

En fremtid uden fortvivlelse

Det er en stor trøst at vide at lidelserne i verden kun er midlertidige. Under Guds riges styre vil børn og voksne som i dag er blevet ofre for kriminalitet, uretfærdighed eller fordom, juble af glæde. Som forudsagt i en profetisk salme vil Jehovas udnævnte Konge, Jesus Kristus, „udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har“. Han vil også „ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse“. Ja, „fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne“. — Salme 72:12-14.

Tiden for opfyldelsen af disse profetiske ord er nær. Føler du dig tiltrukket af tanken om at få evigt liv på en jord hvor der vil være sådanne forhold? I så fald har du grund til at være glad og værne om livet som en gave fra Gud. Og hvis du fortæller andre om disse trøstende løfter fra Bibelen, kan du måske hjælpe dem der råber om hjælp i denne ufølsomme og kærlighedskolde verden, til at opnå lykke.

[Fodnote]

a Nogle af navnene er ændret.

[Illustration på side 6]

Også i dag er der meget at glæde sig over

[Illustration på side 7]

Ser du frem til en verden uden fortvivlelse?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del