Filon fra Alexandria — Den Hellige Skrift blandes med filosofi

I332 f.v.t. rykkede Alexander den Store ind i Ægypten. Før han marcherede mod øst, på vej til at erobre verdensherredømmet, grundlagde han en by som han kaldte Alexandria. Den blev et center for græsk kultur. Her blev omkring år 20 f.v.t. en anden erobrer født, en som ikke kæmpede med sværd og spyd, men med filosofiske ræsonnementer. Han er kendt som Filon fra Alexandria, eller Philo Judæus på grund af sin jødiske herkomst.

Da jøderne blev spredt efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., slog mange af dem sig ned i Ægypten. Tusinder kom til at bo i Alexandria. Der var imidlertid stridigheder mellem jøder og grækere. Jøderne ville ikke dyrke de græske guder, mens grækerne latterliggjorde De Hebraiske Skrifter. Med sin græske uddannelse og jødiske opdragelse kendte Filon til disse uoverensstemmelser. Han troede på at jødedommen var den sande religion, men til forskel fra mange søgte han at lede hedningerne til Gud på en fredelig måde. Han ville gøre jødedommen antagelig for dem.

Ny betydning til gamle skrifter

Som mange andre jøder i Alexandria havde Filon græsk som modersmål. Derfor lå den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter til grund for hans studium. Efterhånden som han studerede teksten i Septuaginta, blev han overbevist om at den indeholdt filosofiske elementer, og at Moses var en sand filosof.

Flere hundrede år før havde de græske intellektuelle fundet det vanskeligt at tro på myterne om guder og gudinder, giganter og dæmoner. De begyndte derfor at omfortolke de gamle sagn. Oldtidshistorikeren James Drummond har sagt følgende om deres metode: „Filosofferne begyndte at søge efter skjulte betydninger der lå gemt under overfladen i de mytologiske fortællinger, og sluttede på grund af deres afskyelige og absurde indhold at forfatterne med deres sanselige billedsprog må have haft til hensigt at fremstille en eller anden dyb og opbyggende sandhed.“ Dette kaldes en allegorisk fortolkningsmetode, og Filon prøvede at bruge den på Bibelens hebraiske skrifter.

Som eksempel kan anføres Første Mosebog 3:22 ifølge Charles Thomsons oversættelse af Septuaginta, Samuel Bagsters udgave. (Vers 21 i den danske autoriserede oversættelse og Ny Verden-Oversættelsen) Her står: „Og Herren Gud lavede klæder af skind til Adam og hans hustru og klædte dem med dem.“ Grækerne mente at det lå under den højeste Guds værdighed at fremstille klæder. Filon mente derfor at der måtte ligge en symbolsk betydning i dette vers. Han siger: „Klæderne af skind er et billedligt udtryk for menneskets hud og er derfor vort legeme; for da Gud som det første skabte intellektet, kaldte han det Adam; derefter skabte han den ydre sans, som han gav navnet Liv. For det tredje måtte han nødvendigvis også skabe et legeme og kaldte det med det billedlige udtryk ’en klædning af skind’.“ På denne måde søgte Filon at give den simple handling at Gud gav Adam og Eva skindklæder på, en filosofisk betydning.

Et andet eksempel er Første Mosebog 2:10-14, der omtaler den flod der vandede Edens Have, og som delte sig i fire hovedstrømme der løb ud af haven. Filon prøvede at søge bag om ordene og at se længere end blot til landskabet. Efter at have beskrevet selve landet siger han: „Måske har denne passage også en allegorisk betydning, for de fire floder betegner fire dyder.“ Han tænkte sig frem til at floden Pisjon betegnede klogskab, floden Gihon hæderlighed, Tigris styrke og Eufrat retfærdighed. Symbolik trådte således i stedet for geografi.

Filon brugte sådanne allegoriske fortolkninger på skabelsesberetningen, beretningen om Kain der slog sin bror ihjel, vandfloden på Noas tid, sprogforvirringen ved Babel og på mange af Moselovens forskrifter. Som eksemplet i det foregående afsnit viser, anførte han ofte hvad der bogstaveligt stod i skriftstedet, hvorefter han introducerede sin symbolske forståelse på følgende måde: „Måske bør vi opfatte dette som en allegori.“ I Filons skrifter lægges der vægt på symbolikken, mens det der egentlig siges, bliver trængt i baggrunden.

Hvem er Gud?

Filon argumenterede for Guds eksistens med en magtfuld illustration. Efter at have beskrevet landet, floderne, planeterne og stjernerne drog han følgende slutning: „Verden er det mest kunstfærdige og mest fremragende af alle værker, som var det frembragt af en som i alle henseender besad de største færdigheder og den mest fuldkomne kundskab. På denne måde har vi fået en idé om Guds eksistens.“ Dette er et fornuftigt ræsonnement. — Romerne 1:20.

Men når Filon forklarede den almægtige Guds natur, kom han langt bort fra sandheden. Filon hævdede at Gud ikke har nogen „bestemte egenskaber“, og at Gud er „umulig at fatte“. Han opfordrede ikke til at man skulle lære Gud at kende. Han sagde at ’søgte man at gå videre, for eksempel ved at udforske Guds væsen eller bestemte egenskaber, var det den rene tåbelighed’. Denne tanke stammede ikke fra Bibelen, men fra den hedenske filosof Platon.

Filon sagde at Gud i den grad overstiger vores fatteevne at det er umuligt at kalde ham med et personligt navn. Han sagde: „Det er derfor helt i overensstemmelse med vor fornuft at man ikke med rette kan hæfte et egennavn på den som i sandhed er den levende Gud.“ En udtalelse som er helt i modstrid med Bibelen!

Bibelen siger meget tydeligt at Gud har et navn. For eksempel står der i Salme 83:18: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Og i Esajas 42:8 siger Gud: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ Hvorfor sagde Filon, en jøde som kendte disse skriftsteder, at Gud ikke havde noget navn? Fordi han ikke beskrev Bibelens personlige Gud, men en navnløs, utilnærmelig gud som hørte den græske filosofi til.

Hvad er sjælen?

Filon sagde at sjælen er adskilt fra legemet, og at mennesket består af „et legeme og en sjæl“. Kan sjælen dø? Læg mærke til hvad Filon forklarer: „Når vi lever, gør vi det skønt vores sjæl ligger død og begravet i vort legeme ligesom i en grav. Men hvis [legemet] dør, vil sjælen leve sit rigtige liv, da den nu er frigjort fra det onde og døde legeme som den var spærret inde i.“ For Filon var sjælens død symbolsk. Den dør aldrig rigtigt. Den er udødelig.

Hvad lærer Bibelen imidlertid om sjælen? Der siges i Første Mosebog 2:7: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ Ifølge Bibelen har mennesket ikke en sjæl; det er en sjæl.

Bibelen lærer også at sjælen kan dø. Den er ikke udødelig. I Ezekiel 18:4 siges der: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ Af ovennævnte skriftsteder kan man drage følgende slutning: Mennesket er en sjæl. Når mennesket dør, er det derfor sjælen der dør. — 1 Mosebog 19:19.a

Efter Filons død ofrede jøderne ham kun ringe opmærksomhed. Men i kristenheden tog man ham til sig. Eusebios og andre kirkeledere mente at han havde omvendt sig til kristendommen, og Hieronymus regnede ham blandt kirkefædrene. Det var de frafaldne kristne og ikke jøderne der sørgede for at hans skrifter blev bevaret.

Filons skrifter førte til en religiøs revolution. Det var hans indflydelse der bevirkede at de navnkristne antog den ubibelske lære om sjælens udødelighed. Og Filons lære om Logos (Ordet) bidrog til udviklingen af det ubibelske treenighedsdogme i den frafaldne kristendom.

Bliv ikke vildledt

I sit studium af De Hebraiske Skrifter ville Filon sikre sig at han ikke ’overså nogen allegorisk betydning der kunne skjule sig under et jævnt og enkelt sprog’. Men som vi læser i Femte Mosebog 4:2, sagde Moses om Guds lov: „I må ikke lægge noget til det ord jeg pålægger jer, eller trække noget fra, for at I kan holde Jehova jeres Guds bud som jeg pålægger jer.“ Ikke desto mindre føjede Filon, trods sine gode intentioner, lag på lag af sine egne tanker til Guds inspirerede ords klare lære, som derved blev skjult som af en tæt tåge.

„Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse,“ sagde apostelen Peter. (2 Peter 1:16) Til forskel fra Filons skrifter var Peters vejledning til den første kristne menighed baseret på kendsgerninger og skrevet under ledelse af Guds ånd, „sandhedens ånd“, som ville lede dem til hele sandheden. — Johannes 16:13.

Hvis du vil tilbede Bibelens Gud, må du have pålidelig vejledning, ikke fortolkninger som hviler på menneskers tanker. Du må have nøjagtig kundskab om Jehova og hans vilje. Og hvis du vil være en ærlig og oprigtig bibellæser, må du være i besiddelse af ydmyghed. Hvis du studerer Bibelen med den indstilling, vil du komme til at kende „de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus“. Du vil erfare at Guds ord kan gøre dig ’fuldt ud dygtig, fuldt udrustet til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:15-17.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 10]

BYEN HVOR FILON BOEDE

Filon boede og arbejdede i Alexandria i Ægypten. I århundreder var denne by hjemsted for fine bogsamlinger og lærde diskussioner.

Studerende lærte af berømte lærere som underviste ved byens skoler. Alexandrias bibliotek blev verdenskendt. Dets samlinger bestod af hundredtusinder af bøger, for bibliotekarerne søgte at erhverve sig eksemplarer af hvert eneste skriftligt værk.

Senere dalede Alexandrias berømmelse, og dens omfattende samlinger mistede lidt efter lidt deres anseelse. De romerske kejsere gav deres egen by forrangen, og tyngdepunktet for lærdom og kultur flyttedes til Europa. Byen var fortsat i tilbagegang indtil den blev erobret af araberne i det syvende århundrede efter vor tidsregning. Indtil den dag i dag beklager historikerne tabet af det berømte bibliotek, og nogle hævder endda at civilisationen blev sat 1000 år tilbage.

[Kildeangivelse]

L. Chapons/Illustrirte Familien-Bibel nach der deutschen Uebersetzung Dr. Martin Luthers

[Ramme på side 12]

ALLEGORISK FORTOLKNING I DAG

En allegori er „et billede eller en tekst hvis indhold skal forstås overført, som symbol på noget andet“. (Den Danske Ordbog, bind 1, 2003) Fremstillingens overførte betydning udtrykker noget andet og mere end det der rent konkret siges og vises. Ligesom Filon fra Alexandria bruger nogle religionsfilosoffer i dag en allegorisk fortolkning til forklaring af Bibelen.

For eksempel siger The New American Bible, der er en katolsk bibeloversættelse, om kapitlerne 1-11 i Første Mosebog, som omhandler menneskehedens historie fra skabelsen og frem til sprogforvirringen ved Babel: „For at gøre de sandheder der indeholdes i disse kapitler, forståelige for det israelitiske folk, som skulle bevare dem, måtte de udtrykkes ved hjælp af begreber der var kendt blandt folket på den tid. Derfor må disse sandheder holdes adskilt fra det sproglige udtryk de har fået.“ Det er det samme som at sige at kapitlerne 1-11 i Første Mosebog ikke skal tages bogstaveligt. Ligesom en klædning dækker legemet, sådan dækker ordene en dybere betydning.

Det fremgik imidlertid af Jesu lære at disse indledende kapitler i Første Mosebog skulle tages helt bogstaveligt. (Mattæus 19:4-6; 24:37-39) Samme opfattelse havde apostlene Paulus og Peter. (Apostelgerninger 17:24-26; 2 Peter 2:5; 3:6, 7) Ærlige bibellæsere afviser forklaringer der ikke stemmer med hele Guds ord.

[Illustration på side 9]

Faros, Alexandrias berømte fyrtårn

[Kildeangivelse]

Archives Charmet/Bridgeman Art Library