Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/70 s. 1-4
  • Overvind det onde med det gode

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Overvind det onde med det gode
  • Rigets Tjeneste – 1970
Rigets Tjeneste – 1970
km 6/70 s. 1-4

Overvind det onde med det gode

1 Guds ord viser os at hans tjenere gang på gang har overvundet det onde med det gode. Josef bar over med det onde hans brødre havde gjort mod ham og sørgede gavmildt for dem. Jesu apostle fortsatte i den kristne tjeneste trods forfølgelse og fængsling. Jesus selv, det største eksempel, fortsatte utrættelig sin tjeneste trods modstand og gav endog sit eget liv for at mennesker, deriblandt dem der i deres uvidenhed modstod ham, kunne vinde livet. — 1 Mos. 45:1-13; Ap. G. 5:41, 42; Matt. 20:28.

2 I juni måned vil vi fortsætte med at gøre godt. Er genbesøgsarbejdet efter forårskampagnen ikke tilendebragt må det fuldføres og de interesserede tilbydes bogen Evigt liv — i Guds børns frihed. Samtidig er det en ideel tid for en ekstra indsats i hus-til-hus-arbejdet, særlig i de landdistrikter der kan være vanskelige at nå i vintermånederne. Lær den nye prædiken som findes i Rigets Tjeneste for maj (under tjenestemødet i ugen fra 31. maj) og benyt den flittigt.

3 Det indtryk vi har fået ved at benytte den nye bog ved menighedsbogstudierne har gjort os begejstrede for dens logiske og ligefremme argumentation, og vi behøver ikke at se længe på indholdsfortegnelsen for at blive klar over hvilke betydningsfulde emner der behandles. Selv vil vi gerne tilegne os bogens mange oplysninger og efterleve dem, men desuden er der al god grund til at vi gør en stor indsats for at give så mange som muligt lejlighed til at erhverve sig den.

4 Gadearbejdet er endnu en lejlighed til at gøre godt i sommermånederne. Der er mange flere på gaden nu end i intermånederne, og folk er ikke så fortravlede, så der er bedre anledning til at indlede samtaler og drøfte bladenes indhold. Vær ikke tilbageholdende men tilbyd frimodigt og taktfuldt bladene. Gadearbejdet giver os mulighed for at møde de mange der ikke er hjemme når vi udfører hus-til-hus-arbejde; de mange oplevelser gadearbejdet til stadighed byder på understreger værdien af denne tjeneste. Sommerhus- og ferieområdernes indkøbscentre er ligeledes fortræffelige steder for gadearbejdet. Selv om mange er ligegyldige og afvisende må vor nidkærhed ikke kølnes; vi må fortsætte med at overvinde det onde med det gode.

5 Vågn op! for 8. juni om hippiebevægelsen fortjener en stor udbredelse. Her belyses hvorfor mange unge er desillusionerede og hvad der skal til for at hjælpe dem. Forældre, lærere og andre der har med unge at gøre må have bladet, og især må de unge der er grebet af bevægelsen kontaktes så de kan høste gavn af de særlige artikler og lære af de eksempler bladet beretter om. Studer oplysningerne grundigt og bliv fortrolige med at anvende bladet i tjenesten. Hvorfor ikke specielt søge at gøre godt med bladet på de steder hvor sådanne unge samles?

6 Vi erfarer meget godt fra Jehovas hånd. Ikke mindst har det glædet os alle at så mange nye påbegyndte tjenesten i april måned. Mange af disse har uden tvivl været med igen i maj måned. Hvor gavnligt vil det ikke være for dem at de bliver hjulpet til en regelmæssig indsats måned for måned! Deres vækst i sandheden er nøje forbundet med den andel de har i tjenesten på arbejdsmarken. Forsøm ikke at være dem behjælpelige med at forberede sig til tjenesten så de kan fremholde budskabet godt og effektivt. På denne måde opnår de bedre resultater og dermed større glæde. Dette igen vil styrke deres beslutning om at fortsætte på sandhedens vej. At hjælpe de nye er en lejlighed til at gøre godt som ikke må overses.

7 Tjenesten åbner os i sandhed mange muligheder for at overvinde det onde med det gode og vise os som sande Guds tjenere. Vær derfor utrættelige i jeres iver, og I vil kunne glæde jer over de resultater der opnås.

[Tekstcitat på side 1]

Overvind det onde ved at gøre godt som kristne

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del