Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/71 s. 1-4
  • Loyale forkæmpere for Guds ord

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Loyale forkæmpere for Guds ord
  • Rigets Tjeneste – 1971
Rigets Tjeneste – 1971
km 2/71 s. 1-4

Loyale forkæmpere for Guds ord

1 Hvis de mennesker vi forkynder Rigets budskab for skal handle ud fra hvad de hører, må de modtage det af hjertet. Vi må så at sige tale til deres hjerte. Dog vil nogle, uanset hvor dygtigt budskabet fremholdes, med vilje lukke ørerne og øjnene for det. Vi kan ikke ændre dette forhold. Men selv en jordbund der i første omgang synes hård og ukrudtsbefængt, kan til tider bearbejdes så den frembringer afgrøde. Ihærdige bestræbelser spiller en rolle. Vort ønske er at retsindige mennesker må tage imod Guds ord og værdsætte det på samme måde som vi selv har gjort det. — 1 Tess. 2:13.

2 Vi er nu i den anden måned af kampagnen med Vagttårnet og har i dette blad et glimrende redskab til at hjælpe folk til at værdsætte Guds ord. Den variation af emner der behandles i Vagttårnet gør det let at tilbyde et abonnement. Med lidt forberedelse vil vi altid kunne kæde artiklerne i det blad vi benytter, ind i vores prædiken og på den måde bedre understrege værdien af at abonnere. Da det er et års abonnement vi tilbyder, er det vigtigt også at sige noget generelt om Vagttårnets formål og det udbytte folk vil kunne have af at læse det året igennem.

3 I februar måned vil vi begynde at følge den interesse op vi fandt i januar. Nogle modtog bladene Vagttårnet og Vågn op! som løsnumre for at stifte bekendtskab med dem. Nu må de besøges med de nye numre og på ny tilbydes et abonnement. Samtidig får vi mulighed for at rydde hindringer af vejen der kan bremse deres vækst og får lejlighed til at tilbyde et bibelstudium.

4 At kæmpe på rette måde for Guds ord kræver omtanke og forberedelse. I Rigets Tjeneste findes der mange forslag om hvordan man bør gå frem i forkyndelsen, både under afsnittet „Jeres tjenestemøder“ og under „Fremholdelse af den gode nyhed“. Vær opmærksom på disse forslag og benyt dem. Hvis vi har forberedt os godt og har noget specielt i tanke når vi tilbyder et abonnement, undgår vi at vort arbejde præges af tilfældigheder. Vi kan på den måde bedre hjælpe andre til at værdsætte Guds ord. Gode notater vil medvirke til at interessen følges op.

5 Ofte vil det kunne lade sig gøre at oprette et bibelstudium allerede på første besøg ved at anvende bibelstudiefolderen. Hvis vi træffer nogen der gerne vil have et bibelstudium, er vi så forberedt på at tage det? Det er godt på forhånd at være klar over hvilke tidspunkter vi har til rådighed.

6 Efter at have undervist sine disciple ved hjælp af forskellige illustrationer spurgte Jesus: „’Fik I fat i meningen med alt dette?’ De sagde til ham: ’Ja.’ Så sagde han til dem: ’Godt, så er enhver offentlig lærer, når han er oplært angående himlenes rige, som en mand, en husherre, der tager nye og gamle ting frem fra sin samling af kostbarheder.’“ (Matt. 13:51, 52, NW) Lad os derfor, idet vi benytter vor „samling af kostbarheder“, være loyale forkæmpere for Guds ord. Da kan vi ved vore gode frugter vise at vi elsker Jehova af hele vort hjerte, og vor næste som os selv.

[Tekstcitat på side 1]

Vær loyale forkæmpere for Guds ord

[Tekstcitat på side 4]

Loyale forkæmpere benytter Vagttårnet

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del