Spørgsmålskasse

◊ I bogen „Dit ord er en lygte for min fod“ står der (side 137, § 2) at menigheden bør udskrive sit distrikt på kort med 200 til 300 besøg på hver. Hvordan kan man administrere fordelingen af dette distrikt, når der ikke er distrikt nok til at alle forkynderne kan få et privatdistrikt? Skal bogstudietjenerne have det meste af distriktet og give de enkelte forkyndere nogle få besøg på et notatskema som deres privatdistrikt?

Forslaget med de 200 til 300 besøg på hvert kort er, som det også fremgår af bogen, en generel retningslinje, men spørgsmålet afhænger for en stor del af de lokale forhold. Mange menigheder i Danmark har ikke besøg nok til at distrikterne kan blive så store, og hvis man alligevel gjorde det sådan, ville der ikke være distrikt nok til forkynderne. På den anden side er det godt at have nogle distrikter med 200 til 300 besøg til brug for pionererne og i gruppevidnearbejdet, for det foreslås at man i gruppevidnearbejde benytter distrikt der er samlet inden for et bestemt område.

I de fleste menigheder vil størstedelen af distrikterne imidlertid kunne være på omkring 60 til 80 besøg, således at alle der ønsker det kan få et privatdistrikt. Hvis disse distrikter skal benyttes i gruppevidnearbejdet vil blad-distriktstjeneren prøve at finde to eller tre der grænser op til hinanden.

Det er ikke tanken at bogstudietjeneren skal overtage blad-distriktstjenerens arbejde med at uddele privatdistrikt til forkynderne, som nævnt i spørgsmålet. Blad-distriktstjeneren vil stadig tildele distrikterne til forkynderne og holde øje med hvor ofte menighedens distrikt gennemgås. Bogstudietjeneren skal naturligvis have tilstrækkeligt med distrikt til gruppevidnearbejde, og han vil også sørge for at alle i gruppen har så meget distrikt som de kan gennemarbejde godt og grundigt.