Jeres tjenestemøder
Ugen fra 9. maj
Tema: Tag gode ting frem af dit gode forråd. (Matt. 12:35) Sang nr. 32.
◊ 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 15 min. „Forbliv ’sunde i troen’“. Behandles med spørgsmål og svar. Paragrafferne oplæses.
◊ 15 min. Feriepionertjenesten. Kombination af opflammende foredrag og interviews med nogle der har været eller er i feriepionertjenesten. Lad det fremførte være en opmuntring til at tage del i feriepionertjenesten så ofte som muligt. Nogle som endnu ikke har været feriepionerer kan måske prøve det i løbet af sommerperioden, og andre ønsker måske at bruge feriepionertjenesten som et springbræt til den almindelige pionertjeneste.
◊ 3 min. Regnskabstjenerens rapport.
◊ 12 min. Hvad skal vi sige i maj? Vi skal tilbyde ’Sandhedsbogen’, som vi er godt kendt med. Hvert kapitel giver mulighed for en ny måde at fremholde bogen på. Drøft de forskellige muligheder. De samme skriftsteder som blev brugt under kampagnen med Vagttårnet, kan bruges; vi kan eventuelt lægge vægt på kapitel 18, der handler om kristen lovlydighed. En præsentation der fremhæver kapitel 14 (Hvad der kendetegner den sande menighed) kan også anbefales. Tilbudet demonstreres, idet blot ét af kapitlerne fremhæves. Lad fremholdelsen være enkel og rammende.
◊ 10 min. Afsluttende meddelelser. Betragt menighedens rapport for april og tjenesterapporten for marts. Sang nr. 68.
Ugen fra 16. maj
Tema: Bring ofre som er Gud til behag. (Hebr. 13:15-16) Sang nr. 48.
◊ 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 15 min. „Stræb efter større lykke“. Artiklen bruges som udgangspunkt for et kort foredrag der opmuntrer til at tage del i frivillig tjeneste ved stævnerne. Efter at formularer til tilmelding af frivillig tjeneste og logianmodninger er uddelt, giver broderen undervisning i hvordan de udfyldes, idet han opfordrer alle til at træffe deres afgørelse nu, så de udfyldte formularer kan sendes til det pågældende stævnekontor i god tid.
◊ 15 min. Abonnementsfornyelser. I foredrag og demonstration understreges hvor vigtigt det er at man griber fornyelsesarbejdet an på rette måde. (Se afsnittet under Bekendtgørelser.) Fremhæv at det er en besparelse af både arbejde og penge for Selskabet dersom alle forkyndere afleverer deres fornyelser til regnskabstjeneren i god tid. Sidste kvartal blev mange indsendt for sent.
◊ 13 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — Hjælp andre til frihed“. Fælles drøftelse med salen og demonstrationer af passende punkter.
◊ 12 min. Afsluttende meddelelser. Indbefat bekendtgørelser af almen interesse og „Teokratisk nyt“. Sang nr. 108.
Ugen fra 23. maj
Tema: „Saml jer skatte i Himmelen.“ (Matt. 6:20) Sang nr. 38.
◊ 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 12 min. Brevet fra afdelingskontoret. Behandles med spørgsmål og svar. Læs paragrafferne.
◊ 10 min. „Spørgsmålskasse“. To brødre drøfter et spørgsmål som de ikke er helt enige om. Den ene broder siger: „Det kan vi hurtigt få afgjort, jeg ringer med det samme til Selskabet.“ Den anden broder minder om hvad der siges i Rigets Tjeneste, og sammen drøfter de nu punkterne i ’Spørgsmålskassen’ og bliver enige om at de kan høste gavn af selv at undersøge spørgsmålet.
◊ 18 min. Kan du tjene hvor behovet er stort? Foredrag bygget over artiklen „Hvor der især er behov for flere forkyndere af den gode nyhed“ i Vagttårnet for 15. maj 1971, og Selskabets brev til menighedstjenerne af 27. februar 1971.
◊ 10 min. Indbyd dine skolekammerater til møderne.
(2 min.) Ordstyreren nævner kort de mange muligheder for at forkynde som skoleelever har. De har et storartet distrikt som andre kan have vanskeligt ved at nå ud til. Der kan aflægges et godt vidnesbyrd ved at invitere interesserede skolekammerater til vore møder.
(5 min.) Demonstration. I skolegården siger en ung søster til to unge brødre at moderen til en af deres klassekammerater læser Bibelen sammen med Jehovas vidner. En af brødrene spørger om søsteren har forkyndt for pigen. ’En lille smule,’ svarer hun, ’men hun er vist ikke særlig interesseret.’ Broderen foreslår at invitere pigen til et møde. Henviser til en oplevelse. (yb69 134, § 1) Den anden broder fortæller hvor vigtigt det er at vi inviterer alle der er den mindste smule interesseret, både skolekammerater og lærere. (yb63 220, § 1) Søsteren siger at hun vil indbyde klassekammeraten så snart hun ser hende.
(3 min.) Ordstyreren opfordrer unge til at følge dette gode eksempel. Drøft lokale oplevelser. Vore unge brødre i Afrika og Indien tænker på deres skolekammerater. (yb71 113, § 1; yb64 177, § 1, 2) Det vil være yderst gavnligt at indbyde dem der går i skole til at komme til møderne, og de der tager initiativet vil få mange velsignelser fra Jehova.
◊ 5 min. Afsluttende meddelelser. Hvis tiden tillader det kan der fortælles en oplevelse fra bibelstudiearbejdet. Sang nr. 62.
Ugen fra 30. maj
Tema: Samarbejd med rådgiverne i den nye ordens samfund. (Es. 1:26) Sang nr. 84.
◊ 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 10 min. Foredrag over månedens tema. (Se Vagttårnet for 1. oktober 1970.)
◊ 18 min. Lydighed mod Jehova bringer velsignelse. Fælles drøftelse. Få så mange som muligt til at udtale sig. Baseret på stof fra „Make Sure of All Things; Hold Fast to What Is Fine“, siderne 359-362. Se også Vagttårnet for 1. november 1970. Hvilke skriftsteder viser at Jehova Gud kræver lydighed af alle sine tjenere? (1 Sam. 15:22; 5 Mos. 10:12, 13; Ap. G. 5:29) Hvad viser vi gennem vor lydighed mod Guds ord? Er vor kristne pligt til at holde Guds bud en hæmmende byrde, eller hvordan bør vi betragte sagen? (1 Joh. 5:2, 3; Sl. 112:1; Rom. 16:26) Hvad resulterer henholdsvis lydighed og ulydighed i? (3 Mos. 26:3-6; Jer. 7:23; Rom. 6:16; 2 Tess. 1:8, 9) Hvorfor skal vi vise lydighed (a) mod Jesus? (Joh. 14:15, 21; Ap. G. 3:12, 18, 22, 23); (b) mod tilsynsmænd? (Hebr. 13:17); (c) i forholdet ægtemand/hustru? (Ef. 5:22-24; Kol. 3:18); (d) i forholdet børn over for forældre? (Kol. 3:20; Ordsp. 30:17); (e) mod arbejdsgivere og myndigheder? (Kol. 3:22; 1 Pet. 2:13, 14, 18). Må vor lydighed over for mennesker gøre os ulydige mod Gud? (Ap. G. 5:29) Hvilke velsignelser kan de der er lydige mod Jehova og hans søn opnå i fremtiden? (Matt. 7:21; Hebr. 5:9)
◊ 15 min. Drøft og demonstrer følgende forslag til en prædiken i juni.
Tema: Evigt liv i en bedre tingenes ordning
Sl. 37:10, 11 — De onde vil blive tilintetgjort, de retfærdige bevaret i live i en fredelig ny tingenes ordning
Sl. 37:27 — Må vende sig fra ondt, lære det gode og gøre det gode
Sl. 37:34 — De som sætter deres lid til Jehova vil snart se afslutningen på ondskaben
Fremhold forslag til indledning og overgange. Efter at have holdt prædikenen kunne man sige: „Vi har den enestående forret at leve på den tid da disse løfter vil blive opfyldt. Denne bog, Evigt liv — i Guds børns frihed, indeholder en interessant oversigt på siderne 31 til 35 der viser at den nuværende tingenes ordning ikke har mange år tilbage. (Undgå at forudsige noget om hvornår bestemte begivenheder vil finde sted.) Jeg vil gerne opfordre Dem til at undersøge denne oversigt over Bibelens kronologi og også de andre interessante emner som denne bibelske håndbog behandler.“ Forklar hvordan de kan modtage bogen.
Mange vil sikkert være glade for at holde denne prædiken, mens andre måske vil foretrække at holde en prædiken ud fra selve bogen.
◊ 7 min. „Er det alt hvad jeg har rapporteret?“ I en drøftelse mellem menighedstjeneren, vicemenighedstjeneren og en forkynder dækker man punkterne i artiklen.
◊ 5 min. Afsluttende meddelelser. Sang nr. 59.