Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/71 s. 3
  • Er vi venner og ikke bare lærere?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er vi venner og ikke bare lærere?
  • Rigets Tjeneste – 1971
  • Lignende materiale
  • Hvilken slags venner ønsker du?
    Hvordan du får det bedste ud af din ungdom
  • Alle ønsker at finde sande venner
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Er det lige meget hvilke venner du har?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
  • Vælg gode venner
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
Se mere
Rigets Tjeneste – 1971
km 9/71 s. 3

Er vi venner og ikke bare lærere?

1 „Slet omgang fordærver gode sæder.“ Hvor ofte har vi ikke hørt denne grundlæggende sandhed! Men der er også et godt bibelsk grundlag for at sige det modsatte: ’Ret omgang opdyrker gode sæder.’ — 1 Kor. 15:33; Ordsp. 13:20.

2 Dette princip kan anvendes på dem vi selv studerer Bibelen med. Hvordan kan vi erstatte deres hidtidige venner, hvoraf nogle måske er ærlige og oprigtige mennesker, men trods alt ikke er gode omgangsfæller hvad sandheden angår? Vi må ikke nøjes med bare at være disse bibelstuderendes lærere. Vi må hjælpe dem til at finde venner blandt de sande kristne. Vi må selv være deres venner.

3 Selve menigheden er et af de steder hvor vi kan begynde med at hjælpe dem til at finde gode venner. I denne forbindelse har et ægtepar sagt: „Vi viser gæstfrihed ved at invitere dem hjem til os selv, hvor de kan finde teokratisk fællesskab og sammenhold. Vi prøver at invitere dem sammen med jævnaldrende brødre og søstre og familier, sådan at de kan finde gode, nye venner. . . . Vi prøver med det samme at få de nyinteresserede med til møderne. . . . Vi tager dem med til stævnerne.“ Et andet ægtepar som i årenes løb har lært flere hundrede mennesker sandheden at kende, fortæller hvordan det er lykkedes dem så godt: „Ved at blive nære og fortrolige venner med dem . . ., og ikke bare have et mekanisk forhold til dem som lærer til elev . . . ved at invitere dem hjem til os selv. Det ser ud til at det i almindelighed virker smittende når man er gavmild, venlig og gæstfri, og der udvikler sig som regel et kærligt forhold ganske ligesom i en familie. De vil snart gøre gengæld ved at invitere vennerne hjem til sig selv; inden længe har de kun teokratiske omgangsfæller hvorved de hurtigt vokser til modenhed.“

4 Der findes talrige andre muligheder som kan hjælpe os til at knytte et nærmere venskab med dem vi studerer Bibelen med. For eksempel: Vi kan foretage venlige telefonopringninger. Vi kan gå på museum med dem og betragte genstande der er med til at bevise Bibelens sandfærdighed. En tur ud på landet eller et besøg i en park vil hjælpe dem til at påskønne skaberværkets storhed.

5 Under sådanne udflugter er der én bestemt ting der vil kunne hjælpe os til at vinde dem som kristne venner: Hav i hvert enkelt tilfælde nogle punkter i tanke som vil vise dem værdien af Bibelens sandheder og den kristne livsform. Vor kristne opførsel vil til hver en tid tiltale disse mennesker som har den rette hjertetilstand. Vi kan have det fornøjeligt ved at tilbringe en aften sammen med dem og dele oplevelser med dem og tale om sandheden. Vi bør dog passe på ikke at arrangere eller være med til sammenkomster som kan skade vor kristne velfærd.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del