De som holder ud
1 Man kan opnå mange tjenesteprivilegier i Jehovas organisation. Pioner- og beteltjeneste er blot et par eksempler herpå. Mange har holdt fast ved sådanne særlige privilegier i fem, ti, tyve eller flere år, ligesom tidligere tiders profeter og apostle holdt fast ved deres særlige opgaver. Hvad sætter mennesker i stand til at holde ud?
2 En vigtig faktor er at de finder glæde i deres tjeneste for Gud. Som Nehemias sagde: „[Jehovas] glæde er eders styrke!“ (Neh. 8:10) En sådan glæde giver dem en følelse af sikkerhed og er en kilde til styrke. Men betyder det at de aldrig bliver modløse? Nej. Selv Jehovas trofaste profet Jeremias blev modløs og havde engang lyst til at holde op. Men han handlede ikke overilet, han overvandt sit problem. — Jer. 20:8, 9.
3 Det var ligegyldighed og modstand der gjorde Jeremias modløs. Profeten Elias blev også modfalden; han følte at han var den eneste der stadig tjente Gud og at han var helt alene om arbejdet. (1 Kong. 19:9-18) Til tider bliver Jehovas tjenere i dag modløse af lignende årsager. Men de som holder ud har „[Jehovas] glæde“.
4 Selvfølgelig er det ikke kun når man finder mennesker med fårets sindelag i tjenesten på arbejdsmarken at man får denne glæde. Den er ikke afhængig af om man udfører et arbejde som i sig selv er absolut tiltalende. Ganske vist er det opløftende at møde mennesker som tager imod sandheden fra Gud. Men nogle steder vinder sandheden kun ringe genklang. Og der er meget af det der må gøres for at drive betelhjem og trykkerier der fremstiller bibelsk litteratur, som simpelt hen blot er hårdt arbejde. Hvad gør nogle i stand til at fortsætte med sådanne opgaver? „[Jehovas] glæde.“ Har du den?
5 En sådan glæde afhænger ikke udelukkende af andres reaktion — om de modtager litteratur, om de siger ja til et hjemmebibelstudium, og så videre. Ej heller afhænger den af om man har personlige bekvemmeligheder, en partner at samarbejde med, eller en bil. Den er ikke noget man har når man udfører visse teokratiske opgaver men mister når man får andre hverv.
6 „[Jehovas] glæde“ styrker og hjælper dem som har lært at se tingene fra Jehovas synspunkt. De er taknemmelige over at blive brugt af Jehova, og de lader ikke personlige ønsker bestemme deres afgørelser. (Sl. 110:3) De regner det for et privilegium uden lige i fuldt mål at kunne bidrage til lovprisningen af deres kærlige Gud, Jehova. Det er værdsættelse at deres forhold til Jehova der hjælper dem til at holde ud.