Spørgsmålskassen

• Er det passende at tilhørerne klapper efter en opgave på den teokratiske skole og tjenestemødet?

Jehovas folk lytter med taknemmelighed og værdsættelse når de er tilhørere. Det er kun godt at de gerne vil vise at de værdsætter de anstrengelser deres brødre gør og det stof der fremholdes fra talerstolen. I nogle dele af verden er det almindeligt at man udtrykker sin påskønnelse ved at klappe. Men når der bliver klappet bør det ske spontant, det må komme fra hjertet. Det man udtrykker sin påskønnelse af vil som regel være noget der er ud over det sædvanlige. Derfor sker det ved store stævner, zonestævner indbefattet, hvor der er blevet arrangeret særlige programmer og brødrene har brugt ekstra tid og kræfter på deres opgaver, at tilhørerne klapper — ikke alene efter foredraget, men somme tider også under foredraget.

Men skal det også være sådan i rigssalen? Der kan bestemt ikke indvendes noget imod det hvis det sker spontant og som udtryk for en oprigtig værdsættelse. Men normalt vil vi ikke klappe efter sådanne opgaver, alene af den grund at det på denne måde nemt kunne blive en vanesag og dermed miste sin oprindelige betydning.

Men der er noget andet som vi alle kan gøre i rigssalen for at vise ægte påskønnelse af talerens indsats: Vi kan lytte opmærksomt gennem hele foredraget, holde øjnene rettet mod taleren og ved et modtageligt og lærvilligt ansigtsudtryk vise at vi følger hans tanker og har udbytte af det han siger. Efter mødet kan vi også finde lejlighed til personligt at fortælle ham at vi havde glæde af at lytte til hans foredrag.