Bekendtgørelser
◊ Abonnementsfornyelser: Vi minder alle menigheder om at fornyelser på abonnementer der udløber ved udgangen af december skal indsendes til Selskabet senest den 18. december hvis man vil sikre sig at bladene leveres uden afbrydelse.
◊ Årbøger: Tilsynsmanden for arbejdsmarken og broderen der passer bogbordet vil i samarbejde med den præsiderende tilsynsmand udarbejde en bestilling på det antal årbøger de regner med at menigheden vil få brug for. Bestillingen sendes til Selskabet omkring den 15. december. Bestil med det samme alt hvad I behøver, så I undgår flere småbestillinger senere. Husk at det er kontantvarer og at indbetalingen skal sendes til Selskabet ved slutningen af den måned hvori varerne modtages. Pionerer der har været på pionerlisten fra før den 1. juli i år vil kunne få et gratis eksemplar, og menigheden vil inkludere disse i sin bestilling af årbøger.
◊ Indbundne årgange af Vagttårnet og Vågn op! for 1972 kan bestilles gennem menighederne og ordrerne indsendes sammen med bestillingen på årbogen. Prisen er kr. 20,00 pr. bind, og det er kontantvarer. Bestil kun årgange fra 1972, da Selskabet ingen indbundne årgange har fra tidligere år.
◊ Indsendelse af nye abonnementer: Vi foreslår at tilsynsmanden for arbejdsmarken sammen med den præsiderende tilsynsmand og broderen der passer regnskabet sammen gennemgår Vejledning i behandling af abonnementer (S-11-D). Broderen bør instrueres rigtigt i hvordan man udfylder abonnementsformularen i tre eksemplarer og indsender de to eksemplarer til Selskabet. Om overhovedet muligt bør disse formularer udfyldes på skrivemaskine. Vær opmærksom på at man på de eksemplarer der sendes til Selskabet ikke må skrive udløbsdatoer eller andre oplysninger end dem der står i vejledningen.
Vi minder om at udenlandske abonnementer koster kr. 12.00 pr. år.
◊ Samlinger i december: Da mange har ekstra fridage i december foreslås det at alle menigheder tilrettelægger særlige samlinger som en tilskyndelse til at bruge disse dage i tjenesten. Vis hensyn og begynd noget senere på de særlige helligdage.