Fremholdelse af den gode nyhed — Andet vidnearbejde
1 Det er sandt at vi opnår kontakt med de fleste mennesker gennem hus-til-hus-arbejdet. Det er dog også sandt at der opnås meget fine resultater ved at udføre andet vidnearbejde. Tænk på hvor mange tusind der er begyndt at vandre på livets vej fordi de fik deres interesse vakt gennem lejlighedsvist vidnearbejde. Vi kender det gode eksempel Jesus satte i så henseende da han engang gjorde holdt ved en brønd i Samaria. Selv om han var træt efter rejsen udnyttede han lejligheden til at vidne for en enkelt kvinde, og det bevirkede at mange fra det område kom til tro på ham. — Joh. 4:5-42.
2 Hvis vort hjerte er fyldt med taknemmelighed mod Jehova Gud for alt det gode han har gjort, vil det ikke være svært at finde lejligheder til at tale om det. Enhver af os har slægtninge, forretningsforbindelser, arbejdskammerater, skolekammerater og naboer der kender os godt og som følge heraf måske er villige til at lytte til et venligt vidnesbyrd fra os. Der vil dog være mange andre anledninger til at aflægge lejlighedsvise vidnesbyrd. For eksempel når man benytter de offentlige transportmidler, når man venter på en bus, eller spadserer en tur i en park. Når vi udnytter alle sådanne muligheder opfylder vi det bibelske ordsprog: „Vises læber udstrør kundskab.“ — Ordsp. 15:7.
3 Selv om det er lejlighedsvise vidnesbyrd kræver det dog forberedelse. Hvad skal man sige? Hvordan skal man gribe sagen an? I de allerfleste tilfælde må vi selv tage initiativet og selv skabe lejligheder til at aflægge vidnesbyrd. Hvis det er nogen vi kender må vi være opmærksomme på hvilke interesser de har og bruge det som et udgangspunkt. Det kan være verdensbegivenhederne eller lokale begivenheder. I nogle tilfælde kan vi blot nævne at vi har fået en interessant ny bog, hvorefter vi kan vise dem Vi lytter til den store Lærer eller „Nationerne skal kende at jeg er Jehova“ — hvordan? (alt efter hvad der vil interessere dem mest) Hvis det er helt fremmede kan vi udnytte den øjeblikkelige situation og måske med en venlig bemærkning komme ind på et aktuelt emne der har været omtalt i dagbladene, og ud fra dette vise det håb Bibelen fremholder. Det er vigtigt at være frimodig, men det er også vigtigt at være taktfuld, og vi bør kun gå videre dersom samtalen kan fortsætte i en venlig og afslappet atmosfære. Se Håndbog for den teokratiske skole, s. 80-82, § 11-16; Egnede til at være Ordets tjenere, lektion 47, og Vagttårnet for 15. august 1971, s. 382-383, afsnittet „Lejlighedsvist vidnearbejde“.
4 Hvis vi udnytter alle disse muligheder for at forkynde, skulle det bevirke at ALLE i menigheden kan være regelmæssigt med i tjenesten. Det vil næsten være umuligt at der kan gå en hel måned hvor man ikke priser Jehova. Selv de helt nye opmuntres til at udnytte denne form for forkyndelse, forudsat de opfylder de krav der nævnes i den nye organisationsvejledning, s. 123-125. For at alle kan glæde sig over de resultater der opnås gennem denne form for forkyndelse, bør de inkluderes i den rapport vi afleverer ved månedens slutning.
5 Uanset hvilken måde vi forkynder på kan vi være forvisset om at forkyndelsesarbejdet foregår under engles ledelse. Vi må heller ikke overse at ’den, der sår rigeligt, også skal høste rigeligt’. — 2 Kor. 9:6.
[Tekstcitat på side 4]
Læser du i Guds ord Bibelen hver dag?